Arbroath-erklæringen er en erklæring om skotsk uafhængighed, der blev afgivet i 1320. Den blev sendt til pave Johannes XXII i et brev af 6. april 1320. Erklæringen bekræftede Skotlands status som en uafhængig, suveræn stat og forsvarede Skotlands ret til at bruge militær handling, hvis det uretmæssigt blev angrebet. Brevet blev underskrevet i Arbroath af otte jarler og enogtredive baroner.
Baggrund
Arbroath-erklæringen blev udarbejdet i en periode med langvarig konflikt mellem Skotland og England, kendt som de skotske uafhængighedskrige. Efter Robert Bruce’ (Robert I) kroning i 1306 stod Skotland over for både militære og diplomatiske udfordringer – herunder anklager om drab på John Comyn og spændinger med paven. Erklæringen var et forsøg på at overbevise Pavestolen om, at Skotland retmæssigt var en fri stat og derfor ikke skulle underkastes engelske krav eller indblanding.
Indhold og budskab
Erklæringen, skrevet på latin, fremsætter en kraftig påstand om folkelig suverænitet: retten til selvstyre ligger hos det skotske folk (repræsenteret ved adelen), ikke hos en udenlandsk monark. Et af de mest citerede afsnit lyder i oversættelse omtrent sådan: "Så længe blot hundrede af os lever, vil vi aldrig under nogen omstændigheder underkaste os englændernes herredømme." Dokumentet anfører også, at hvis kongen ikke kunne sikre landets frihed, havde adelen ret til at vælge en ny leder, der ville gøre det.
Forfatterskab og sprog
Erklæringen tilskrives traditionelt abbeden af Arbroath, men forfatterskabet er ikke entydigt fastslået, og flere personer kan have bidraget til formuleringen. Selve teksten er juridisk formuleret og henvender sig direkte til pave Johannes XXII med anmodning om anerkendelse og støtte.
Underskrivere
Dokumentet blev formelt undertegnet i Arbroath Abbey og bar navnet på otte jarler og enogtredive baroner, som bekræftede erklæringens autoritet og bredde i Skotlands politiske lederskab. Underskrifterne viste, at kravet om uafhængighed ikke blot var kongens anliggende, men havde opbakning fra landets stormænd.
Betydning og eftertid
Arbroath-erklæringen har fået en central plads i skotsk historie og national identitet. Den ses som et tidligt og klart udsagn om folkelig suverænitet og retten til frihed, og den bruges ofte i politiske og kulturelle sammenhænge ved diskussioner om skotsk selvbestemmelse. På verdensplan har erklæringen vækket interesse, fordi dens idéer om folkets rettigheder minder om senere uafhængighedsdokumenter — selv om direkte forbindelse til eksempelvis den amerikanske uafhængighedserklæring er genstand for historisk debat.
Kilder og bevarelse
Originalen af brevet blev sendt til pavens hoffice og findes i pavelige arkiver; der findes også overleverede kopier og senere afskrifter i skotske arkiver. Teksten er genstand for omfattende historisk forskning og er tilgængelig i moderne oversættelser og akademiske udgaver.
Arven i dag
Arbroath-erklæringen bruges fortsat som et symbol på skotsk uafhængighed og ret til selvbestemmelse. Den optræder i undervisning, kultur og politisk debat, og dens centrale temaer — suverænitet, folkets vilje og retten til at modstå undertrykkelse — gør den fortsat relevant i diskussioner om nationers rettigheder og legitimitet.
