Benægtelse af det armenske folkedrab
Benægtelse af det armenske folkedrab er at sige, at det armenske folkedrab ikke fandt sted, eller at det, der skete, ikke var et folkedrab.
Fra 1915-1917 forsøgte den osmanniske regering i det osmanniske rige at slippe af med nogle af de armenske folk i riget. Regeringen gjorde dette ved at dræbe mellem 800.000 og 1.500.000 armeniere. De fik også mange armeniere til at forlade deres hjem (dette kaldes forflytning).
Folk, der benægter det armenske folkedrab, siger, at disse ting kun delvist eller aldrig er sket. De siger også, at den osmanniske regering aldrig på en organiseret måde forsøgte at begå folkedrab på det armenske folk. For eksempel accepterer USA og Republikken Tyrkiet ikke, at den osmanniske regering forsøgte at slippe af med alle armeniere i imperiet.
Undersøgelse af benægtelse af det armenske folkedrab
I 1990 fik psykologen Robert Jay Lifton et brev fra den tyrkiske ambassadør i USA. I brevet spurgte ambassadøren Lifton, hvordan han kunne have talt om det armenske folkemord i en af sine bøger (fordi ambassadøren mente, at folkemordet aldrig havde fundet sted). Ved en fejltagelse vedlagde ambassadøren også et udkast til et brev skrevet af videnskabsmanden Heath Lowry, som fortalte ham, hvordan man kunne forhindre, at det armenske folkemord blev omtalt i bøger. Lowry blev senere udnævnt til en stol (en vigtig stilling) ved Princeton University. Princeton havde fået et tilskud på 750.000 dollars fra Republikken Tyrkiet. Dette gav anledning til mange diskussioner om etik inden for videnskabsetik[1][2].
Yair Auron, der er forsker ved Open University of Israel, har talt om de forskellige måder, hvorpå den tyrkiske regering har forsøgt at få det til at se ud som om folkedrabet på armenierne aldrig har fundet sted:
- "Siden 1980'erne har den tyrkiske regering støttet oprettelsen af "institutter" tilknyttet respekterede universiteter, hvis tilsyneladende formål er at fremme forskningen i tyrkisk historie og kultur, men som også har tendens til at handle på måder, der fremmer benægtelse." (Auron siger, at den tyrkiske regering har betalt penge til gode universiteter og siger, at pengene er til at studere tyrkisk historie og kultur, men at de "institutter", der er oprettet med pengene, hjælper benægtelsen af folkedrabet til at ske mere).
Leo Kuper, der er forsker ved University of California, Los Angeles, skriver i en anmeldelse af Ervin Staubs forskning "The Roots of Evil: The Origins of Genocide and Other Group Violence" (Ondskabens rødder: Oprindelsen til folkedrab og anden gruppevold):
- "Det armenske folkemord er et aktuelt og aktuelt spørgsmål i betragtning af den tyrkiske regerings vedvarende aggressive benægtelse af forbrydelsen - uanset dens egen dom i krigsretterne efter første verdenskrig, at dens ledende ministre bevidst havde planlagt og gennemført udryddelsen af armenierne med deltagelse af mange regionale administratorer." (Kuper siger, at den tyrkiske regering bliver ved med at sige, at folkedrabet aldrig har fundet sted. Men i krigsretssager efter Første Verdenskrig indrømmede den tyrkiske regering, at den organiserede, planlagde og begik folkemordet på armenierne).
Spørgsmål vedrørende benægtere
Forbyde
Nogle lande, herunder Argentina[] , Schweiz og Uruguay[] , har indført love, der straffer folk, der benægter det armenske folkedrab. Frankrig vedtog en lov, der gjorde benægtelse af det armenske folkedrab til en forbrydelse, men omstødte den derefter.
Den første person, der blev fundet skyldig af en domstol for at have benægtet det armenske folkedrab, er den tyrkiske politiker Doğu Perinçek. Han blev fundet skyldig ved en schweizisk distriktsdomstol i Lausanne i marts 2007. Perinçek appellerede domstolens afgørelse. Ferai Tinç, der er skribent for den tyrkiske avis Hurriyet, sagde: "Vi finder denne type [love] mod meningsfrihed farlige, fordi vi kæmper i vores land for at opnå tankefrihed." Efter domstolens afgørelse sagde Perinçek: "Jeg forsvarer min ret til ytringsfrihed."
Annonce
Handelskammeret i Ankara inkluderede DVD'er, der beskyldte det armenske folk for at dræbe tyrkere, i deres betalte turistannoncer i den 6. juni 2005-udgave af magasinet TIME Europe. Time Europe undskyldte senere for at have tilladt, at dvd'erne blev medtaget, og offentliggjorde et brev, hvori det blev sagt, at dvd'erne var forkerte, og som var underskrevet af fem franske organisationer. I TIME Europe's udgave af 12. februar 2007 var der en side, hvor der stod, at folkedrabet på armenierne virkelig fandt sted. Den indeholdt også en dvd med en dokumentarfilm af den franske instruktør Laurence Jourdan om folkedrabet.
Andre sider at læse
- Det armenske folkedrab
- Folkedrab
- Benægtelse af Holocaust
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er benægtelse af det armenske folkedrab?
A: Benægtelse af det armenske folkedrab er påstanden om, at det armenske folkedrab enten ikke fandt sted, eller at det, der skete, ikke var et folkedrab.
Spørgsmål: Hvornår forsøgte den osmanniske/keemalistiske regering at slippe af med nogle armenske folk i imperiet?
Svar: Den osmanniske/kemalistiske regering forsøgte at slippe af med nogle armeniere i riget mellem 1915-1923.
Spørgsmål: Hvordan forsøgte den osmanniske/kemalistiske regering at slippe af med nogle armeniere?
A: Den osmanniske/kemalistiske regering forsøgte at slippe af med nogle armeniere ved at dræbe mellem 800 000 og 1 800 000 armeniere og tvinge mange andre til at forlade deres hjem ved at flytte.
Spørgsmål: Hvad er flytning i forbindelse med det armenske folkedrab?
A: I forbindelse med det armenske folkemord henviser flytning til den handling, hvor armeniere blev tvunget til at forlade deres hjem.
Spørgsmål: Hvad hævder folk, der benægter det armenske folkedrab?
A: Folk, der benægter det armenske folkedrab, hævder, at disse ting delvist eller aldrig er sket. De hævder også, at den osmanniske regering aldrig forsøgte at begå folkedrab mod det armenske folk på en organiseret måde.
Spørgsmål: Hvilke to lande accepterer ikke, at den osmanniske regering forsøgte at slippe af med alle armeniere i imperiet?
A: USA og Republikken Tyrkiet accepterer ikke, at den osmanniske regering forsøgte at slippe af med alle armeniere i riget.
Spørgsmål: Hvor mange armeniere blev dræbt under det armenske folkemord?
Svar: Mellem 800 000 og 1 800 000 armeniere blev dræbt under det armenske folkedrab.
