Benægtelse af det armenske folkedrab: Definition, fakta og debat
Få klare definitioner, faktatjek og debat om benægtelse af det armenske folkedrab — historiske beviser, juridiske perspektiver og aktuelle kontroverser.
Benægtelse af det armenske folkedrab betyder at hævde, at det armenske folkedrab ikke fandt sted, at antallet af ofre er stærkt overdrevet, eller at de begivenheder, der fandt sted under Første Verdenskrig, ikke udgør et folkedrab. Benægtelse kan også omfatte at minimere omfanget, bortforklare årsagerne, give skylden for massedødsfaldene til ofrene selv, eller anfægte det planlagte og systematiske element i handlingerne.
Historisk baggrund og fakta
Fra 1915 til omkring 1917 iværksatte den osmanniske regering i det osmanniske rige deportationer og massakrer mod store dele af den armenske befolkning. Estimater over antallet af dræbte varierer; mange historikere og forskere anslår et samlet tab i størrelsesordenen flere hundrede tusinde til over en million mennesker. De armeniere, som overlevede, blev i vid udstrækning fordrevet fra deres hjem og fællesskaber.
Argumenter fra benægtere
- En almindelig påstand er, at dødsfaldene skyldtes krig, sygdom, sult eller kaotiske omstændigheder snarere end en centraliseret plan om udryddelse.
- Nogle hævder, at der var kamphandlinger og tab på begge sider, og at begivenhederne derfor skal ses som en del af en bredere konflikt.
- Andre anfægter tallene, kronologien eller den juridiske vurdering af «hensigt» (det, der i folkeret kaldes dolus specialis), som er afgørende for betegnelsen folkedrab.
Politik, anerkendelse og debat
Holdninger til begivenhederne fra 1915–1917 er både historiske, juridiske og politiske. Republikken Tyrkiet har i lange perioder afvist at betegne begivenhederne som folkedrab, og dette har præget både indenrigs- og udenrigspolitik. USA havde tidligere været tilbageholdende i sit officielle sprog, men anerkendte i april 2021 officielt de historiske begivenheder som et folkedrab under præsident Joe Biden.
Der er bred akademisk konsensus blandt mange folkemordforskere og historikere om, at de osmanniske myndigheders handlinger mod den armenske befolkning opfylder kriterierne for folkedrab. Samtidig har en række stater og parlamenter formelt anerkendt det armenske folkedrab, mens andre stadig udtrykker forbehold eller afviser betegnelsen.
Hvorfor benægtelse har konsekvenser
- Benægtelse påvirker efterladte og efterkommere følelsesmæssigt og kan forhindre forsoning og opbygning af historisk forståelse.
- Den er ofte forbundet med nationalisme, politiske interesser eller frygt for krav om erstatning og historisk ansvar.
- Benægtelse kan også føre til juridiske og diplomatiske konflikter mellem lande og samfund.
Lovgivning og ytringsfrihed
I nogle lande findes der love, der forbyder benægtelse af visse folkedrab (fx Holocaust-benægtelse), og i nogle tilfælde er også benægtelse af det armenske folkedrab blevet genstand for lovgivning eller politiske resolutioner. På den anden side har anerkendelse af begivenhederne og retten til at diskutere dem udløst debatter om ytringsfrihed, historisk ansvar og national identitet.
Hvor kan man finde pålidelig information
Søg kilder fra anerkendte historikere, akademiske værker, øjenvidneberetninger, samt internationale organisationers og museers arkiver for at få et nuanceret og dokumenteret billede. Vær varsom med ensidige kilder, politisk motiverede fremstillinger eller materiale, der bevidst forsøger at fordreje dokumentation.
Kort opsummering: Benægtelse af det armenske folkedrab dækker en række strategier — fra fuldstændig afvisning til bagatellisering — der står i kontrast til den historiske forskning og til de mange statslige og faglige anerkendelser af begivenhederne som et folkedrab. Debatten rækker ind i spørgsmål om retfærdighed, erindring og internationale relationer.
Undersøgelse af benægtelse af det armenske folkedrab
I 1990 fik psykologen Robert Jay Lifton et brev fra den tyrkiske ambassadør i USA. I brevet spurgte ambassadøren Lifton, hvordan han kunne have talt om det armenske folkemord i en af sine bøger (fordi ambassadøren mente, at folkemordet aldrig havde fundet sted). Ved en fejltagelse vedlagde ambassadøren også et udkast til et brev skrevet af videnskabsmanden Heath Lowry, som fortalte ham, hvordan man kunne forhindre, at det armenske folkemord blev omtalt i bøger. Lowry blev senere udnævnt til en stol (en vigtig stilling) ved Princeton University. Princeton havde fået et tilskud på 750.000 dollars fra Republikken Tyrkiet. Dette gav anledning til mange diskussioner om etik inden for videnskabsetik[1][2].
Yair Auron, der er forsker ved Open University of Israel, har talt om de forskellige måder, hvorpå den tyrkiske regering har forsøgt at få det til at se ud som om folkedrabet på armenierne aldrig har fundet sted:
- "Siden 1980'erne har den tyrkiske regering støttet oprettelsen af "institutter" tilknyttet respekterede universiteter, hvis tilsyneladende formål er at fremme forskningen i tyrkisk historie og kultur, men som også har tendens til at handle på måder, der fremmer benægtelse." (Auron siger, at den tyrkiske regering har betalt penge til gode universiteter og siger, at pengene er til at studere tyrkisk historie og kultur, men at de "institutter", der er oprettet med pengene, hjælper benægtelsen af folkedrabet til at ske mere).
Leo Kuper, der er forsker ved University of California, Los Angeles, skriver i en anmeldelse af Ervin Staubs forskning "The Roots of Evil: The Origins of Genocide and Other Group Violence" (Ondskabens rødder: Oprindelsen til folkedrab og anden gruppevold):
- "Det armenske folkemord er et aktuelt og aktuelt spørgsmål i betragtning af den tyrkiske regerings vedvarende aggressive benægtelse af forbrydelsen - uanset dens egen dom i krigsretterne efter første verdenskrig, at dens ledende ministre bevidst havde planlagt og gennemført udryddelsen af armenierne med deltagelse af mange regionale administratorer." (Kuper siger, at den tyrkiske regering bliver ved med at sige, at folkedrabet aldrig har fundet sted. Men i krigsretssager efter Første Verdenskrig indrømmede den tyrkiske regering, at den organiserede, planlagde og begik folkemordet på armenierne).
Spørgsmål vedrørende benægtere
Forbyde
Nogle lande, herunder Argentina[] , Schweiz og Uruguay[] , har indført love, der straffer folk, der benægter det armenske folkedrab. Frankrig vedtog en lov, der gjorde benægtelse af det armenske folkedrab til en forbrydelse, men omstødte den derefter.
Den første person, der blev fundet skyldig af en domstol for at have benægtet det armenske folkedrab, er den tyrkiske politiker Doğu Perinçek. Han blev fundet skyldig ved en schweizisk distriktsdomstol i Lausanne i marts 2007. Perinçek appellerede domstolens afgørelse. Ferai Tinç, der er skribent for den tyrkiske avis Hurriyet, sagde: "Vi finder denne type [love] mod meningsfrihed farlige, fordi vi kæmper i vores land for at opnå tankefrihed." Efter domstolens afgørelse sagde Perinçek: "Jeg forsvarer min ret til ytringsfrihed."
Annonce
Handelskammeret i Ankara inkluderede DVD'er, der beskyldte det armenske folk for at dræbe tyrkere, i deres betalte turistannoncer i den 6. juni 2005-udgave af magasinet TIME Europe. Time Europe undskyldte senere for at have tilladt, at dvd'erne blev medtaget, og offentliggjorde et brev, hvori det blev sagt, at dvd'erne var forkerte, og som var underskrevet af fem franske organisationer. I TIME Europe's udgave af 12. februar 2007 var der en side, hvor der stod, at folkedrabet på armenierne virkelig fandt sted. Den indeholdt også en dvd med en dokumentarfilm af den franske instruktør Laurence Jourdan om folkedrabet.
Andre sider at læse
- Det armenske folkedrab
- Folkedrab
- Benægtelse af Holocaust
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er benægtelse af det armenske folkedrab?
A: Benægtelse af det armenske folkedrab er påstanden om, at det armenske folkedrab enten ikke fandt sted, eller at det, der skete, ikke var et folkedrab.
Spørgsmål: Hvornår forsøgte den osmanniske/keemalistiske regering at slippe af med nogle armenske folk i imperiet?
Svar: Den osmanniske/kemalistiske regering forsøgte at slippe af med nogle armeniere i riget mellem 1915-1923.
Spørgsmål: Hvordan forsøgte den osmanniske/kemalistiske regering at slippe af med nogle armeniere?
A: Den osmanniske/kemalistiske regering forsøgte at slippe af med nogle armeniere ved at dræbe mellem 800 000 og 1 800 000 armeniere og tvinge mange andre til at forlade deres hjem ved at flytte.
Spørgsmål: Hvad er flytning i forbindelse med det armenske folkedrab?
A: I forbindelse med det armenske folkemord henviser flytning til den handling, hvor armeniere blev tvunget til at forlade deres hjem.
Spørgsmål: Hvad hævder folk, der benægter det armenske folkedrab?
A: Folk, der benægter det armenske folkedrab, hævder, at disse ting delvist eller aldrig er sket. De hævder også, at den osmanniske regering aldrig forsøgte at begå folkedrab mod det armenske folk på en organiseret måde.
Spørgsmål: Hvilke to lande accepterer ikke, at den osmanniske regering forsøgte at slippe af med alle armeniere i imperiet?
A: USA og Republikken Tyrkiet accepterer ikke, at den osmanniske regering forsøgte at slippe af med alle armeniere i riget.
Spørgsmål: Hvor mange armeniere blev dræbt under det armenske folkemord?
Svar: Mellem 800 000 og 1 800 000 armeniere blev dræbt under det armenske folkedrab.
Søge