Lagringsmedie
En datalagringsenhed er en enhed til registrering (lagring) af information (data). Optagelse kan ske ved hjælp af stort set alle former for energi. Mennesker har lagret data i tusindvis af år ved hjælp af billeder og skrift. Moderne lagringsenheder kan indeholde oplysninger, behandle oplysninger eller begge dele. Udtrykket bruges oftest i forbindelse med computere. Datalagringsenheder kan permanent indeholde data, f.eks. filer.
Elektronisk datalagring er lagring, der kræver elektricitet for at lagre og hente dataene tilbage. De fleste lagringsenheder, der ikke kræver visuel optik for at læse data, falder ind under denne kategori. Elektroniske data kan lagres i enten et analogt eller digitalt signalformat.
RNA er måske det ældste datalagringsmedie, som nu er erstattet af DNA i de fleste organismer.
Håndværksværktøjer som f.eks. malerpensler kan bruges som datalagringsudstyr. Maling og lærred kan bruges som datalagringsmedier.
En spolebåndoptager (Sony TC-630). Magnetbåndet er et lagringsmedie. Optageren er et datalagringsudstyr, der anvender et bærbart medium (båndspole) til lagring af dataene.
Mange forskellige elektroniske forbrugerenheder kan lagre data.
Edison cylinderfonograf ca. 1899. Cylinderen er et lagringsmedie. Phonografen kan eller kan ikke betragtes som et lagringsmedie.
Terminologi
En organisk hjerne kan eller kan ikke betragtes som en datalagringsenhed.
Alle oplysninger er data. Det er dog ikke alle data, der er information.
Datalagringsudstyr
Ethvert input/output-udstyr kan betragtes som datalagringsudstyr, hvis det skriver til og læser fra et datalagringsmedie. Datalagringsudstyr anvender enten:
- bærbare metoder (let udskiftelige),
- halvbærbare metoder, der kræver mekanisk demonteringsværktøj og/eller åbning af et chassis, eller
- uadskillelige metoder, hvilket betyder, at hukommelsen går tabt, hvis den ikke er forbundet med enheden.
I det følgende gives der eksempler på disse metoder:
Bærbare metoder
- Håndværk
- Flad overflade
- Trykkeri
- Fotografisk
- Fremstilling
- Cylindrisk adgang
- Hukommelseskortlæser/drev
- Bånddrev
- Mono spole eller spole til spole
- Compact Cassette-afspiller/optager
- Adgang til disken
- Adgang til/tilslutning af kassette (bånd/disk/kredsløb)
- Perifert netværkssamarbejde
- Flash-hukommelsesenheder
Semi-bærbare metoder
- Harddiskdrev
- ikke-flygtig RAM
Uadskillelige metoder
- Flygtigt RAM
- Neuroner
Indspilningsmedie
Et optagemedie er et fysisk materiale, der indeholder data udtrykt i et af de eksisterende optageformater. I forbindelse med elektroniske medier betegnes dataene og optagemediet undertiden som "software" på trods af den mere almindelige anvendelse af ordet til at beskrive computersoftware.
Gamle og tidløse eksempler
- Optisk
- Enhver genstand, der er synlig for øjet, og som bruges til at markere et sted, f.eks. en sten, et flag eller et kranium.
- Ethvert håndværksmateriale, der bruges til at forme former, f.eks. ler, træ, metal, glas og voks.
- Quipu
- Enhver brændemærket overflade, der kan give ar ved intens varme (hovedsagelig til husdyr eller mennesker).
- Ethvert markeringsstof som f.eks. maling, blæk eller kridt.
- Enhver genstand, der kan indeholde en mærkningssubstans, f.eks. papyrus, papir, hud.
- Kemisk
Moderne eksempler efter energiforbrug
- Kemisk
- Pejlepind
- Termodynamisk
- Fotokemisk
- Mekanisk
- Stifter og huller
- Stempelkort
- Papir tape
- Musikrulle
- Cylinder eller disk til spilledåse
- Grooves (se også Lyddata)
- Phonografcylinder
- Grammofonplade
- DictaBelt (rille på plastbælte)
- Kapacitans elektronisk skive
- Magnetisk lagring
- Trådoptagelse (tråd af rustfrit stål)
- Magnetisk bånd
- Trommehukommelse (magnetisk tromle)
- Diskette
- Optisk lagring
- Fotopapir
- Røntgen
- Hologram
- Forventet gennemsigtighed
- Optisk disk
- Magneto-optisk skive
- Holografisk alsidig disk
- Optisk datalagring i 3D
- Elektrisk
- Halvleder, der anvendes i flygtige RAM-mikrochips
- Floating-gate transistor, der anvendes i ikke-flygtige hukommelseskort
Moderne eksempler efter form
En typisk måde at klassificere datalagringsmedier på er at tage hensyn til deres form og type bevægelse (eller ikke-bevægelse) i forhold til læse-/skriveenheden/enhederne i lagringsapparatet som anført:
- Opbevaring af papirkort
- Stanset kort (mekanisk)
- Båndopbevaring (lange, tynde, fleksible, lineært bevægelige bånd)
- Papirbånd (mekanisk)
- Magnetbånd (et bånd med et eller flere læse/skrive/slettehoveder)
- Diskoplagring (fladt, rundt, roterende objekt)
- Grammofonplade (brugt til at distribuere nogle af 1980'ernes hjemmecomputerprogrammer) (mekanisk)
- Diskette, ZIP-disk (flytbar) (magnetisk)
- Holografisk
- Optisk disk som f.eks. cd, dvd, Blu-ray Disc
- Minidisc
- Harddiskdrev (magnetisk)
- Magnetisk boblehukommelse
- Flash-hukommelse/hukommelseskort (solid state halvlederhukommelse)
- xD-billedkort
- MultiMediaCard
- USB-flashdrev (også kendt som et "tommelfingerdrev" eller "keydrev")
- SmartMedia
- CompactFlash I og II
- Secure Digital
- Sony Memory Stick (Std/Duo/PRO/MagicGate-versioner)
- Solid-state-drev
Fotografisk film er et fotokemisk datalagringsmedium
Graffiti på en offentlig væg. Offentlige overflader bliver brugt som utraditionelle datalagringsmedier, ofte uden tilladelse.
Gutenberg-biblen, som vises af det amerikanske kongresbibliotek, og som demonstrerer trykte sider som et lagringsmedie.
Relaterede sider
- Arkiv
- Datalagring på computer
- Datavælving
- Bibliotek
- Multimedier
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en datalagringsenhed?
A: En datalagringsenhed er en enhed, der registrerer (gemmer) oplysninger (data).
Q: Hvor længe har folk lagret data?
A: Mennesker har lagret data i tusindvis af år.
Spørgsmål: Hvilke former for energi kan bruges til at registrere data?
Svar: Stort set alle former for energi kan bruges til at registrere data.
Spørgsmål: Hvordan adskiller moderne lagring sig fra gammel lagring?
Svar: Moderne lagringsenheder kan indeholde oplysninger, behandle oplysninger eller begge dele. I oldtiden var lagring hovedsagelig baseret på billeder og skrift.
Spørgsmål: Hvad er elektronisk datalagring?
A: Elektronisk datalagring er lagring, der kræver elektricitet til at lagre og hente data.
Spørgsmål: Hvilke typer datalagringsenheder hører under kategorien elektronisk datalagring?
Svar: De fleste lagringsenheder, der ikke kræver visuel optik for at læse data, falder ind under kategorien elektronisk datalagring.
Spørgsmål: Hvilke to formater kan elektroniske data lagres i?
Svar: Elektroniske data kan lagres i enten et analogt eller digitalt signalformat.
