Disketten (ofte menes en 3,5" diskette i moderne omtale) er et flytbart magnetisk lagringsmedie. Den blev brugt til at flytte oplysninger mellem computere, bærbare computere og andre enheder. Enkelte tidlige digitale kameraer, elektroniske musikinstrumenter og ældre computerspilkonsoller anvendte også disketter. Disketter indsættes i et diskettedrev for at give mulighed for at læse eller gemme data.

Formfaktorer og fysiske træk

Der har eksisteret flere størrelser og typer disketter:

  • 8-tommer – den første kommercielle formfaktor fra begyndelsen af 1970'erne.
  • 5,25-tommer – meget udbredt i 1970'erne og 1980'erne; denne var fleksibel og kom i tynd plastfolie.
  • 3,5-tommer – en mere robust, hård plastkassette med en metal-skyder (shutter) for at beskytte den magnetiske skive; denne blev standard i slutningen af 1980'erne og 1990'erne.

En 3,5" diskette har typisk en etikette på forsiden, et skrivebeskyttelses-hul/klap og en metal-skyder som åbner, når disketten føres ind i drevet. Indeni findes en tynd skive belagt med magnetisk materiale, som data skrives til og læses fra.

Kapacitet og formater

Disketternes kapacitet var lille sammenlignet med senere medier som en USB-flashdrev eller en cd-rom. Typiske formater og kapaciteter:

  • 8" disketter: variable kapaciteter afhængigt af format og tæthed.
  • 5,25" disketter: almindelige kapaciteter var bl.a. 360 KB (single-side, double-density) og 1,2 MB (high-density).
  • 3,5" disketter: mest kendt er 1,44 MB (high-density). Der fandtes også 720 KB (double-density) og en sjældnere 2,88 MB-udgave (high-density, mindre anvendt).

Ud over disse fandtes superspecifikke medier som Zip-drevet og Jaz-drevet fra Iomega, som tilbød langt større kapacitet end traditionelle disketter. Der var også alternativer som LS-120 ("SuperDisk"), men disse slog sig ikke fuldt igennem.

Teknik: hvordan virker en diskette?

En diskette er i praksis en roterende magnetisk skive opdelt i spor (tracks) og sektorer. Et diskettedrev har en læse-/skrivehoved, som flyttes radialt for at få adgang til forskellige spor. Når drevet læser eller skriver, roterer disken, og hovedet magnetiserer eller aflæser små områder på skivens overflade.

Disketter kræver formatering (opdeling i spor/sektorer) og et filsystem — på personlige computere var FAT12 meget udbredt. Mange disketter var single-sided (SS) eller double-sided (DS) og blev betegnet efter tæthed som SD (single density), DD (double density) eller HD (high density).

Anvendelser og historie

Floppy-teknologien blev indført i begyndelsen af 1970'erne og var i årtier det almindelige bærbare medier til at distribuere software, lave back-ups og overføre små datamængder. Disketter gjorde det muligt at boote operativsystemer, installere programmer og transportere dokumenter mellem maskiner før netværk og internet blev udbredt.

I 1990'erne begyndte disketter at blive udfordret af medier med højere kapacitet og større holdbarhed. I dag er traditionelle disketter stort set udfaset og erstattet af USB-flashdrev, optiske medier og netværkslagring. Alligevel findes disketter og diskettedrev stadig som ældre lagre eller i industri- og indlejrede systemer, hvor gamle formater stadig er i brug.

Eftertid og bevarelse

Selvom de fleste producenter ikke længere fremstiller almindelige disketter til massemarkedet, kan nye gamle lager (NOS) stadig købes, og samlere bevarer både medier og drev. Der findes også moderne erstatninger og emulatorer (fx USB-baserede løsninger), der efterligner et diskettedrev og gør det muligt at bruge gamle systemer uden originale disketter.

Praktiske råd og begrænsninger

  • Disketter er meget følsomme over for magnetfelter — kraftige magneter kan slette data.
  • Tidsmæssigt er data på disketter ikke særlig holdbare; lagring over årtier kan føre til datanedbrud.
  • Brug af skrivebeskyttelsesflapper kan forhindre utilsigtet sletning.
  • Hvis du skal bevare gamle data, overfør dem til moderne medier så hurtigt som muligt.

Samlet set repræsenterer diskette-teknologien et vigtigt skridt i computernes udvikling: et billigt, flytbart og brugervenligt lagringsmedie, der gjorde softwaredistribution og filoverførsel enkel i flere årtier, men som i dag er overhalet af langt mere kapacitetsrige og robuste løsninger.