Diskette (floppy disk): Definition, kapacitet og historie
Kort guide til disketten (floppy disk): definition, kapaciteter (1,44 MB m.fl.), udvikling og historien bag det ikoniske flytbare lagringsmedie.
Disketten (ofte menes en 3,5" diskette i moderne omtale) er et flytbart magnetisk lagringsmedie. Den blev brugt til at flytte oplysninger mellem computere, bærbare computere og andre enheder. Enkelte tidlige digitale kameraer, elektroniske musikinstrumenter og ældre computerspilkonsoller anvendte også disketter. Disketter indsættes i et diskettedrev for at give mulighed for at læse eller gemme data.
Formfaktorer og fysiske træk
Der har eksisteret flere størrelser og typer disketter:
- 8-tommer – den første kommercielle formfaktor fra begyndelsen af 1970'erne.
- 5,25-tommer – meget udbredt i 1970'erne og 1980'erne; denne var fleksibel og kom i tynd plastfolie.
- 3,5-tommer – en mere robust, hård plastkassette med en metal-skyder (shutter) for at beskytte den magnetiske skive; denne blev standard i slutningen af 1980'erne og 1990'erne.
En 3,5" diskette har typisk en etikette på forsiden, et skrivebeskyttelses-hul/klap og en metal-skyder som åbner, når disketten føres ind i drevet. Indeni findes en tynd skive belagt med magnetisk materiale, som data skrives til og læses fra.
Kapacitet og formater
Disketternes kapacitet var lille sammenlignet med senere medier som en USB-flashdrev eller en cd-rom. Typiske formater og kapaciteter:
- 8" disketter: variable kapaciteter afhængigt af format og tæthed.
- 5,25" disketter: almindelige kapaciteter var bl.a. 360 KB (single-side, double-density) og 1,2 MB (high-density).
- 3,5" disketter: mest kendt er 1,44 MB (high-density). Der fandtes også 720 KB (double-density) og en sjældnere 2,88 MB-udgave (high-density, mindre anvendt).
Ud over disse fandtes superspecifikke medier som Zip-drevet og Jaz-drevet fra Iomega, som tilbød langt større kapacitet end traditionelle disketter. Der var også alternativer som LS-120 ("SuperDisk"), men disse slog sig ikke fuldt igennem.
Teknik: hvordan virker en diskette?
En diskette er i praksis en roterende magnetisk skive opdelt i spor (tracks) og sektorer. Et diskettedrev har en læse-/skrivehoved, som flyttes radialt for at få adgang til forskellige spor. Når drevet læser eller skriver, roterer disken, og hovedet magnetiserer eller aflæser små områder på skivens overflade.
Disketter kræver formatering (opdeling i spor/sektorer) og et filsystem — på personlige computere var FAT12 meget udbredt. Mange disketter var single-sided (SS) eller double-sided (DS) og blev betegnet efter tæthed som SD (single density), DD (double density) eller HD (high density).
Anvendelser og historie
Floppy-teknologien blev indført i begyndelsen af 1970'erne og var i årtier det almindelige bærbare medier til at distribuere software, lave back-ups og overføre små datamængder. Disketter gjorde det muligt at boote operativsystemer, installere programmer og transportere dokumenter mellem maskiner før netværk og internet blev udbredt.
I 1990'erne begyndte disketter at blive udfordret af medier med højere kapacitet og større holdbarhed. I dag er traditionelle disketter stort set udfaset og erstattet af USB-flashdrev, optiske medier og netværkslagring. Alligevel findes disketter og diskettedrev stadig som ældre lagre eller i industri- og indlejrede systemer, hvor gamle formater stadig er i brug.
Eftertid og bevarelse
Selvom de fleste producenter ikke længere fremstiller almindelige disketter til massemarkedet, kan nye gamle lager (NOS) stadig købes, og samlere bevarer både medier og drev. Der findes også moderne erstatninger og emulatorer (fx USB-baserede løsninger), der efterligner et diskettedrev og gør det muligt at bruge gamle systemer uden originale disketter.
Praktiske råd og begrænsninger
- Disketter er meget følsomme over for magnetfelter — kraftige magneter kan slette data.
- Tidsmæssigt er data på disketter ikke særlig holdbare; lagring over årtier kan føre til datanedbrud.
- Brug af skrivebeskyttelsesflapper kan forhindre utilsigtet sletning.
- Hvis du skal bevare gamle data, overfør dem til moderne medier så hurtigt som muligt.
Samlet set repræsenterer diskette-teknologien et vigtigt skridt i computernes udvikling: et billigt, flytbart og brugervenligt lagringsmedie, der gjorde softwaredistribution og filoverførsel enkel i flere årtier, men som i dag er overhalet af langt mere kapacitetsrige og robuste løsninger.
Diskettedrev
Et diskettedrev (ofte kaldet drev "A" og "B" på en computer, der kører DOS eller Windows) kan tilsluttes eller installeres i en personlig computer (PC). Det er den del af en computer, der læser og skriver den diskette, der kan fjernes. En diskette, der ofte kaldes en diskette, bruges til at gemme filer og overføre dem fra en computer til en anden ved hjælp af diskettedrevet. Diskettedrevet læser disketten (eller disketten), og brugeren kan derefter åbne og ændre de filer, der er gemt på disketten.

Et USB-diskettedrev. Denne kan sættes i enhver moderne computer.

En 3 1/2 tommer diskette
Kapacitet
| Disketteformat | Indførelsesår | Lagringskapacitet | Markedsført kapacitet |
| 8 tommer (skrivebeskyttet) | 1969 | 80 | ← |
| 8-tommer | 1972 | 187.5 | 1,5 Mbit |
| 8-tommer | 1973 | 256 | 256 KB |
| 8-tommer DD | 1976 | 500 | 0.5 MB |
| 5¼-tommer | 1976 | 223 | ← |
| 8-tommer dobbeltsidet | 1977 | 1200 | 1.2 MB |
| 5¼-tommer DD | 1978 | 360 | 360 KB |
| 3½-tommerHP | 1982 | 280 | 264 KB |
| 3-tommer | 1982? | 360? | ← |
| 3½-tommer (DD ved frigivelse) | 1984 | 720 | 720 KB |
| 5¼-tommer QD | 1984 | 1200 | 1.2 MB |
| 3-tommer DD | 1984? | 720? | ← |
| 3-tommerMitsumi | 1985 | 128 til 256 | ← |
| 2-tommer | 1985? | 720? | ← |
| 5¼-tommer vinkelret | 1986? | 100 MiB | ← |
| 3½-tommers HD | 1987 | 1440 | 1.44 MB |
| 3½-tommer ED | 1991 | 2880 | 2.88 MB |
| 3½-tommer LS-120 | 1996 | 120.375 MiB | 120 MB |
| 3½-tommer LS-240 | 1997 | 240.75 MiB | 240 MB |
| 3½-tommers HiFD | 1998/99 | 150/200 MiB? | 150/200 MB |
| Akronymer: DD = Double Density; QD = Quad Density; HD = High Density ED = Extra-high Density; LS = Laser Servo; HiFD = High capacity Floppy Disk | |||
| Datoer og kapaciteter markeret med ? er af uklar oprindelse og kræver kildeangivelse; andre anførte kapaciteter henviser til:
Andre formater kan få mere eller mindre kapacitet fra de samme drev og diske. | |||
| Historisk rækkefølge af disketteformater, herunder det sidste format, der blev almindeligt anvendt - den "1,44 MB" 3½-tommers HD-diskette, der blev indført i 1987. | |||
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en diskette?
A: En diskette er et flytbart magnetisk lagringsmedie, der bruges til at flytte information mellem computere, bærbare computere eller andre enheder.
Q: Hvilken type enheder bruger disketter?
Svar: Nogle tidlige digitale kameraer, elektroniske musikinstrumenter og ældre computerspilkonsoller bruger disketter.
Spørgsmål: Hvordan læses eller lagres data på en diskette?
Svar: Data læses eller lagres på en diskette ved at sætte den ind i et diskettedrev eller blot diskettedrev.
Spørgsmål: Hvor mange data kan en normal 3,5-tommers diskette lagre?
A: En normal 3,5-tommers diskette kan lagre 1,44 megabyte data, hvilket normalt er nok til simple tekstdokumenter.
Spørgsmål: Hvad var lagerkapaciteten på en særlig type diskette, der blev fremstillet i slutningen af 1980'erne?
Svar: En særlig type diskette fra slutningen af 1980'erne kunne lagre 2,88 megabyte data.
Spørgsmål: Hvad var de to mest populære disketter af større størrelse, som blev tilgængelige i 1990'erne?
Svar: De to mest populære disketter af større størrelse, der blev tilgængelige i 1990'erne, var Zip-drevet og Jaz-drevet, begge fremstillet af Iomega.
Sp: Hvad har erstattet disketter som lagringsmedie?
Svar: USB-flashdrev har erstattet disketter som lagringsmedie.
Søge