Fotografisk film er et stykke plastik, der bruges til at optage billeder. Plastikken er blevet specielt behandlet, så den er lysfølsom. På den måde er det muligt at optage et usynligt billede med plasten, når den udsættes for lys. Almindelig film sendes i små beholdere (æsker), der beskytter den mod lyset. En normal fotografisk film kan indeholde op til 40 billeder.

Når alle billederne er blevet optaget, skal filmen gennemgå en særlig kemisk behandling. Dette kaldes fremkaldelse af en film eller filmudvikling. Denne behandling gør billederne synlige (man kan se dem), og den eksponerede film er ikke længere lysfølsom.

Der findes forskellige slags film. Nogle kræver mere lys for at blive eksponeret end andre. Nogle er kun sort/hvid; de optager ingen farver. Der findes også specielle film, som kan optage infrarødt lys.

Film findes også i forskellige størrelser. 35 millimeter film, som er den mest anvendte størrelse, leveres i metaldåser eller dåser, men der findes også andre kamerafilm, som leveres i papirindpakning eller i enkeltark.

Hvordan virker fotografisk film?

Fotografisk film er belagt med en kemisk emulsion bestående af små sølvhalogenidkrystaller (fx sølvbromid, sølvklorid). Når filmen udsættes for lys, dannes der et usynligt, latent billede i emulsionen. Under fremkaldelsen reducerer en kemisk udvikler de eksponerede sølvhalogenidkrystaller til metalisk sølv, hvilket gør billedet synligt. Efterfølgende stoppes udviklingen, og de ueksponerede krystaller fjernes med en fixer, så filmen ikke længere er lysfølsom.

Vigtige begreber

  • Emulsion: Det lysfølsomme lag på filmen.
  • ISO/ASA: Filmens lysfølsomhed. Højere tal = mere følsom = mindre lys kræves, men ofte mere korn.
  • Korn/grain: Synlighed af sølvpartikler i billedet; påvirker skarphed og æstetik.
  • Latent billede: Det usynlige billede dannet ved eksponering, før kemisk fremkaldelse.

Typer af film

  • Sort/hvid: Enkel at fremkalde hjemme. Bruges ofte i kunstnerisk og dokumentarisk fotografering. Kan være ortokromatisk (følsom for blå/grøn) eller panchromatisk (følsom for hele synlige spektrum).
  • Farvenegativ (C-41): Den mest almindelige farvefilm til almindelige fotos. Fremkaldes i C-41 proces; giver negativt billede, som derefter printes eller scannes og inverteres digitalt.
  • Farveslide/positive (E-6): Giver direkte farvepositiver (dias). Har høj farvedybde og kontrast; kræver præcis eksponering.
  • Infrarød film: Følsom for infrarødt lys og bruges til specialeffekter eller videnskabelig fotografering.
  • Specialfilm: Højhastighedsfilm til svagt lys, grafisk film til kopiering, teknisk film til videnskab osv.

Formater

  • 35 mm: Mest almindelig til små, bærbare kameraer. Typiske billedantal er 24 eller 36 billeder; der findes også varianter op til 40 billeder.
  • 120/220 (medium format): Bruges i mellemformatkameraer og giver større negative for højere opløsning og bedre tonalt område.
  • Pladefilm (sheet film): Enkeltark i store formater (fx 4x5", 5x7", 8x10") anvendt i storformatkameraer.
  • Biograffilm og specialformater: F.eks. 65/70 mm, mellemformater til motion picture eller arkivbrug.

Fremkaldelsesprocesser

Fremkaldelse afhænger af filmtypen:

  • Sort/hvid: Typisk trin: udvikler → stopbad (valgfrit) → fixer → vask → tørring. Mange forskellige udviklere (fx D-76, Rodinal) giver forskellig kontrast og kornstruktur. Temperatur og tid påvirker resultatet.
  • Farvenegativ (C-41): Har en fast kemisk proces med præcis temperaturkontrol (typisk omkring 38 °C). Involverer farveudvikler, blek/fast (blix) og stabilisator.
  • Farveslide (E-6): Mere kompleks flertrinsproces med farveudvikler, reversal-trin og fixer; kræver også præcis temperaturstyring.

Begrebet push/pull bruges, når man intentionelt under- eller overudvikler filmen for at kompensere for eksponering eller for at ændre kontrast og effekt.

Praktiske tips til håndtering

  • Skift film i mørke eller brug en light-tight filmæske/-skiftetaske for at undgå uønsket eksponering.
  • Opbevar ubrugte film køligt og tørt; mange opbevarer dem i køleskab for at forlænge holdbarheden. Lad filmen nå rumtemperatur før brug for at undgå kondens.
  • Undgå at røre emulsionens overflade — fingeraftryk kan give skader eller pletter.
  • Forfarvede eller udløbne film kan vise farvestik eller tab af kontrast; nogle fotografer bruger dette bevidst for æstetik.
  • Når filmen er fremkaldt, skyl grundigt og tør i støvfrit miljø for at undgå pletter.

Digitalisering og arkivering

Negativer kan scannes med dedikerede filmscannere eller almindelige fladbed-scannere med transparensenhed. Jo større format, desto højere potentiel opløsning og detalje. Til bevaring opbevares fremkaldte negativer i syrefri konvolutter eller plastiklommer ved lav fugtighed og temperatur.

Hvorfor vælge film i en digital tid?

Film har unikke æstetiske egenskaber: tonalt område, kornstruktur, farvegengivelse og ofte en uforudsigelig karakter, som mange fotografer værdsætter. Filmfotografi kan også være en lærerig proces, der fremmer omtanke omkring eksponering, komposition og teknisk forståelse.

Afsluttende bemærkninger

Fotografisk film er et fleksibelt medium med mange typer og anvendelser. Fra hurtig 35 mm til store plader — hver type har sine styrker og sin fremkaldelsesmetode. Ved at forstå filmens opbygning, følsomhed (ISO) og fremkaldelsesprocesser kan du styre det endelige udtryk i dine billeder og få mest muligt ud af det analoge workflow.