Dáil Éireann – Irlands underhus i parlamentet (Teachta Dála/TD)

Historie

Første Dáil

Den første Dáil blev valgt ved det britiske parlamentsvalg i 1918. De Sinn Féin-folk, der blev valgt, kom ikke i Underhuset. I stedet blev de i Dublin og oprettede det første Dáil.

Den første Dáil vedtog den irske republiks uafhængighedserklæring, en forfatning og oprettede en regering.

Det første britiske kvindelige parlamentsmedlem var grevinde Markiewicz. Fordi hun var Sinn Féiner, kom hun i stedet ind i den første Dáil Éireann. Derfor tror mange mennesker, at Lady Astor var Storbritanniens første kvindelige parlamentsmedlem.

Anden Dáil

I 1922, under uafhængighedskrigen, vedtog briterne loven om Irlands regering. Ved loven blev der oprettet to parlamenter, et for Nordirland og et for Sydirland. Der blev ikke afholdt valg i Sydirland, fordi kun Sinn Féin-kandidater stillede op. De mødtes ikke som det sydirske underhus. I stedet mødtes de og den eneste Sinn Féiner, der kun blev valgt i Nordirland, som det andet Dáil.

På den første dag i den anden Dáil sagde Éamon de Valera, præsident for den irske republik, at der ikke ville være behov for at kæmpe eller forhandle med Storbritannien, hvis den britiske premierminister huskede på, at han havde sagt

Polen har valgt sin egen regering ved almindelige valg, og det er uacceptabelt, at et land udefra kommer ind og påtvinger landet en regering, som det ikke ønsker.

De Valera sagde, at hvis Polen havde ret til sin egen regering, så havde Irland det også.

Den anden Dáil ratificerede (dvs. bekræftede) den engelsk-irske traktat med 64 stemmer for og 57 imod. Herefter mødtes de 64 medlemmer, der var for traktaten, som det sydirske underhus sammen med de fire parlamentsmedlemmer fra universiteterne og stemte for at acceptere traktaten igen.

Tredje Dáil

Den tredje Dáil var to ting.

• Den uafhængighedsvenlige Dáil, der fulgte efter den første og anden Dáil, og
• Det provisoriske parlament, som efterfulgte det sydirske underhus

Det tredje Dáil vedtog forfatningen for den irske fri stat, og efter den 6. december 1922 var det underhuset i den irske fri stats Oireachtas.

Dáil-debatter

Det officielle referat af alt, hvad der bliver sagt i Dáil, hedder engelsk: Dáil Debates eller irsk: Díospóireachtaí Dála. Første bind (bog) begynder den dag, hvor den tredje Dáil mødtes, så referatet af den første Dáil kaldes bog F, og den anden Dáil begynder med bog S.

Valg af Dáil

TD'erne vælges i valgkredse med flere medlemmer, i modsætning til det britiske underhus og det amerikanske Repræsentanternes Hus, som er enkeltmandskredse. Der kan være tre, fire eller fem TD'er i hver valgkreds. Vælgerne kan stemme på så mange kandidater, de vil, men de rangerer dem i prioriteret rækkefølge, 1,2,3...

Det kan nogle gange tage to eller endda tre dage at finde ud af, hvem der er blevet valgt, fordi stemmerne tælles flere gange i forbindelse med systemet med en enkelt overførbar stemme.

Hvis formanden for Dáil Éireann, kaldet Ceann Comhairle, ønsker at stille op til genvalg, behøver han ikke at blive valgt. Loven og forfatningen siger, at han får en plads i sin gamle valgkreds.

Dáil Éireann's beføjelser

Dail er det mest magtfulde af de to kamre i Oireachtas.

Taoiseach (premierminister), Tánaiste (vicepremierminister) og finansministeren skal være medlemmer af Dáil Éireann.

Lovforslag om skatteforhøjelser skal starte i Dáil og kan ikke nedlægge veto i Seanad.

Dáil kan vedtage et lovforslag, selv om Seanad gør indsigelse, men Højesteret kan beslutte, at loven ikke er tilladt i henhold til forfatningen. Præsidenten kan også spørge Højesteret, om lovforslaget ikke er tilladt i henhold til forfatningen, inden han/hun underskriver det.

Relaterede sider

• Oireachtas
• Seanad Éireann