Sydirland (1920): Papirlige irske stat oprettet ved 1920-lov
Sydirland (1920): Papirlige irske stat oprettet ved Government of Ireland Act – en lovbestemt, aldrig fungerende stat efter delingen af Irland og før den anglo-irske traktat.
Sydirland var den irske stat med 26 irske amter, der blev oprettet ved Government of Ireland Act 1920. Denne lov delte øen Irland i to, Nordirland (der dækker ca. 15 % af øen i nordøst) og Sydirland (der dækker det resterende område i syd og vest). Begge enheder fik tokammerparlamenter (to huse) og separate regeringer i den hensigt at give Irland et hjemmestyre under den britiske krone.
Oprettelse og formål
Government of Ireland Act 1920 blev vedtaget af det britiske parlament som en løsning på den irske selvstyrekrise efter Første Verdenskrig og den væbnede konflikt mellem britiske styrker og irske republikanere. Loven skulle skabe to autonome nært beslægtede myndigheder på øen: Nordirland og Sydirland. Formelt skulle kongen være statsoverhoved, repræsenteret i begge dele af øen af Irlands lordløjtnant.
Parlament og manglende funktion
Efter lovens regler blev der i foråret 1921 afholdt valg til de nye parlamenter. De irske republikanske kræfter, primært Sinn Féin, nægtede at anerkende den britisk oprettede institution og deltog derfor ikke i parlamentet i Sydirland. De valgte i stedet at sidde i den parallelle, selvproklamerede Dáil Éireann, som allerede havde erklæret Irland uafhængigt i 1919.
Sydirlands parlament mødte reelt aldrig som en beslutningsdygtig forsamling. Ved det første møde var der ikke tilstrækkelig fremmøde (kvorum), fordi størstedelen af de folkevalgte, dvs. de republikansk valgte medlemmer, ikke dukkede op. Dermed kunne parlamentet ikke fungere som en regering eller overtage administrationen i de sydlige amter.
Anglo-irske traktat og overgangen
Samtidig førte de diplomatiske forhandlinger mellem en irsk delegation og den britiske regering til Anglo-Irish Treaty (anglo-irske traktat), underskrevet den 6. december 1921. Traktaten blev godkendt af det irske parlament, Dáil Éireann, i begyndelsen af 1922. Traktaten banede vej for oprettelsen af en midlertidig regering (Provisional Government) og for indførelsen af Den Irlandske Fristat (Irish Free State) som et selvstyrende dominion inden for det britiske samvelde.
Som følge heraf blev den juridiske konstruktion kaldet Sydirland aldrig omsat til en egentlig, fungerende statsmagt. I stedet blev de juridiske og politiske skridt mod fristaten gennemført ved traktaten og efterfølgende lovgivning i både London og i den nye irske forvaltning. Irish Free State trådte formelt i kraft den 6. december 1922 og afløste dermed Sydirland som den effektive myndighed i de 26 counties.
Betydning og eftermæle
- Papirlige rammer: Sydirland omtales ofte som en “papirlige” stat, fordi den kun eksisterede i lovtekster og aldrig fik en fungerende regering eller administration.
- Partitionens konsekvenser: Loven cementerede opdelingen af øen, hvor Nordirland fortsatte som del af Storbritannien med sit eget parlament, mens det sydlige område gik videre mod selvstyre og senere fuld uafhængighed gennem fristatens udvikling.
- Politisk konflikt: Afvisningen af Sydirlands institutioner af republikanske kræfter var et centralt element i overgangen fra britisk styre til en irsk fristat og bidrog til de dramatiske politiske og militære begivenheder i årene omkring 1921–1923, herunder den irske borgerkrig.
Sammenfattende blev Sydirland oprettet af den britiske regering ved lov, men det fungerede aldrig som en egentlig, selvstændig regering i praksis; det blev hurtigt afløst af de institutioner, der fulgte af den anglo-irske traktat og etableringen af Den Irlandske Fristat.
Nord- og Sydirland.
Den irske frihedsstats fødsel
Efter at traktaten var blevet bekræftet, blev Michael Collins, leder af Dáil Éireanns regering, formand for den provisoriske regering.
Ifølge briterne mødtes han med lordløjtnanten og blev udnævnt til kongens premierminister. Ifølge det irske synspunkt tog Collins af sted for at acceptere overgivelsen af Dublin Castle. Arthur Griffith blev formand for Dáil Éireann, og derefter blev både Dáil Éireann og det sydirske underhus udskiftet ved et nyvalg til den "tredje Dáil", der undertiden kaldes "det provisoriske parlament" eller "den konstituerende forsamling". Da Griffith døde og en uge senere Collins blev myrdet, begge i august 1922, blev W.T. Cosgrave udnævnt til begge embeder, så de irske nationalister og briterne begge regeringssystemer blev forenet til ét midlertidigt system, indtil forfatningen af den irske fri stat fra 1922 trådte i kraft i december 1922.
Se også
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var Sydirland?
A: Sydirland var en irsk stat med 26 grevskaber, der blev oprettet ved Government of Ireland Act 1920.
Q: Hvordan blev Irland delt efter Government of Ireland Act 1920?
A: Government of Ireland Act 1920 delte Irland i to dele, Nordirland og Sydirland.
Q: Hvor stor en del af Irland dækkede Nordirland?
A: Nordirland dækkede cirka femten procent af Irland i den nordøstlige del.
Q: Hvilken slags parlamenter og regeringer fik Nord- og Sydirland?
A: Nord- og Sydirland fik tokammerparlamenter (to huse) og separate regeringer.
Q: Hvem repræsenterede kongen i både Nord- og Sydirland?
A: Lord Lieutenant of Ireland repræsenterede kongen i både Nord- og Sydirland.
Q: Har Sydirland nogensinde eksisteret?
A: Sydirland har aldrig eksisteret andet end på papiret.
Q: Hvorfor mislykkedes forsøget på at samle det sydirske parlament?
A: Det første forsøg på at samle det sydirske parlament mislykkedes, fordi det ikke var beslutningsdygtigt (det antal medlemmer, der skal til for at holde et møde).
Søge