Sydirland var den irske stat med 26 irske amter, der blev oprettet ved Government of Ireland Act 1920. Denne lov delte øen Irland i to, Nordirland (der dækker ca. 15 % af øen i nordøst) og Sydirland (der dækker det resterende område i syd og vest). Begge enheder fik tokammerparlamenter (to huse) og separate regeringer i den hensigt at give Irland et hjemmestyre under den britiske krone.

Oprettelse og formål

Government of Ireland Act 1920 blev vedtaget af det britiske parlament som en løsning på den irske selvstyrekrise efter Første Verdenskrig og den væbnede konflikt mellem britiske styrker og irske republikanere. Loven skulle skabe to autonome nært beslægtede myndigheder på øen: Nordirland og Sydirland. Formelt skulle kongen være statsoverhoved, repræsenteret i begge dele af øen af Irlands lordløjtnant.

Parlament og manglende funktion

Efter lovens regler blev der i foråret 1921 afholdt valg til de nye parlamenter. De irske republikanske kræfter, primært Sinn Féin, nægtede at anerkende den britisk oprettede institution og deltog derfor ikke i parlamentet i Sydirland. De valgte i stedet at sidde i den parallelle, selvproklamerede Dáil Éireann, som allerede havde erklæret Irland uafhængigt i 1919.

Sydirlands parlament mødte reelt aldrig som en beslutningsdygtig forsamling. Ved det første møde var der ikke tilstrækkelig fremmøde (kvorum), fordi størstedelen af de folkevalgte, dvs. de republikansk valgte medlemmer, ikke dukkede op. Dermed kunne parlamentet ikke fungere som en regering eller overtage administrationen i de sydlige amter.

Anglo-irske traktat og overgangen

Samtidig førte de diplomatiske forhandlinger mellem en irsk delegation og den britiske regering til Anglo-Irish Treaty (anglo-irske traktat), underskrevet den 6. december 1921. Traktaten blev godkendt af det irske parlament, Dáil Éireann, i begyndelsen af 1922. Traktaten banede vej for oprettelsen af en midlertidig regering (Provisional Government) og for indførelsen af Den Irlandske Fristat (Irish Free State) som et selvstyrende dominion inden for det britiske samvelde.

Som følge heraf blev den juridiske konstruktion kaldet Sydirland aldrig omsat til en egentlig, fungerende statsmagt. I stedet blev de juridiske og politiske skridt mod fristaten gennemført ved traktaten og efterfølgende lovgivning i både London og i den nye irske forvaltning. Irish Free State trådte formelt i kraft den 6. december 1922 og afløste dermed Sydirland som den effektive myndighed i de 26 counties.

Betydning og eftermæle

  • Papirlige rammer: Sydirland omtales ofte som en “papirlige” stat, fordi den kun eksisterede i lovtekster og aldrig fik en fungerende regering eller administration.
  • Partitionens konsekvenser: Loven cementerede opdelingen af øen, hvor Nordirland fortsatte som del af Storbritannien med sit eget parlament, mens det sydlige område gik videre mod selvstyre og senere fuld uafhængighed gennem fristatens udvikling.
  • Politisk konflikt: Afvisningen af Sydirlands institutioner af republikanske kræfter var et centralt element i overgangen fra britisk styre til en irsk fristat og bidrog til de dramatiske politiske og militære begivenheder i årene omkring 1921–1923, herunder den irske borgerkrig.

Sammenfattende blev Sydirland oprettet af den britiske regering ved lov, men det fungerede aldrig som en egentlig, selvstændig regering i praksis; det blev hurtigt afløst af de institutioner, der fulgte af den anglo-irske traktat og etableringen af Den Irlandske Fristat.