Departementet Alto Adige (italiensk: Dipartimento dell'Alto Adige, fransk: département du Haut-Adige) var et departement i Napoleons kongerige Italien. Det blev opkaldt efter floden Adige (Etsch), som flød gennem det. Hovedstaden i departementet var Trento.
Departementets område var ikke det samme som den moderne italienske provins Alto Adige. Noget af området er det samme, f.eks. byen Bolzano, men det meste af resten er nu en del af provinsen Trento. Disse to provinser udgør regionen Trentino-Alto Adige/Südtirol.
Oprettelse og tidsramme
Departementet blev oprettet under Napoleons omorganisering af Norditalien i begyndelsen af 1800-tallet som led i indførelsen af det franske departementssystem i kongeriget Italien. Det eksisterede i Napoleonsperiode og var en del af de territoriale ændringer, som følge af hans krige og diplomatiske aftaler med de centraleuropæiske magter. Departementet ophørte med at eksistere efter Napoleons fald, da de tidligere territorier igen blev omfordelt ved Wienerkongressen og returneret til det Østrigske kejserrige.
Administration og reformer
Som andre napoleonske departementer blev Alto Adige administreret efter fransk forbillede. Administrationen indførte blandt andet:
- en moderniseret skatte- og kadastraladministration;
- civile reformer og introduktion af retsprincipper inspireret af franske love (herunder elementer fra Code Napoléon);
- sektorfunktioner opdelt i distrikter og kommuner efter centraliseret model;
- militær værnepligt og konskription i forbindelse med Napoleonskrigene.
Disse reformer havde varig betydning for forvaltning og retssystem i regionen, selv om mange af dem senere blev ændret eller afskaffet efter tilbagerulningen af Napoleons styre.
Grænser og geografi
Departementet lå i Adige-dalens hovedstrøg og omfattede både dale og alpine områder. Den strategiske beliggenhed gjorde det til et vigtigt område for kontrol over trafik- og handelsruter mellem Italien og de tysktalende regioner mod nord. Grænserne for departementet var ikke identiske med de moderne administrative grænser i Trentino-Alto Adige/Südtirol: nogle kommuner og dalstrøg, som i dag hører til provinsen Trento, var del af departementet, mens andre områder af det historiske Tyrol forblev uden for.
Befolkning og sprog
Regionen var flersproget og flerkulturel. I de lavere dele af dalene dominerede italiensksprogede befolkninger, mens højere liggende dale og områder omkring Bolzano havde en større andel tysktalende indbyggere. Disse sproglige og kulturelle forskelle betød, at Napoleons administration måtte forholde sig til lokale skikke, sprogbrug og juridiske traditioner i styringen af området.
Økonomi og infrastruktur
Landbrug, husdyrhold og skovbrug var centrale for økonomien i departementet. Adige-floden var vigtig for transport og handel i dalen, og kontrol over dalforløbet betød also kontrol over afgørende handelsveje. Under Napoleons tid blev der desuden arbejdet med forbedringer af veje og kommunikation for at fremme militære og økonomiske forbindelser i regionen.
Afvikling og eftermæle
Efter Napoleons nederlag og Wienerkongressen i 1814–1815 blev territorierne, herunder det tidligere departement Alto Adige, genstand for tilbageførsel til de gamle dynastier. Området kom igen under østrigsk kontrol som en del af den bredere administration af Tyrol og Trento. Mange af de administrative og juridiske reformer fra den napoleonske periode havde dog langtidseffekter, fx modernisering af forvaltningen og registrering af ejendomsforhold.
Frem til det 20. århundrede forblev området en del af det Østrigske rige, indtil det efter Første Verdenskrig blev overdraget til Italien. Navnet Alto Adige lever videre i navngivningen af den moderne provins og i den historiske hukommelse om Napoleons administrative indgreb i regionen.
