Den Irske Republik (irsk: Saorstát Éireann) var en uafhængig stat, der blev erklæret uafhængig af Det Forenede Kongerige under Påskeopstanden i 1916 og oprettet i 1919 af den første Dáil. Den eksisterede kun under den irske uafhængighedskrig i 1919-1922 mellem den irske republikanske hær og Det Forenede Kongeriges styrker.
Det ophørte formelt med at eksistere i 1922 med ratificeringen af den engelsk-irske traktat, der afsluttede krigen, da 26 af landets 32 amter blev den irske fri stat, og de øvrige seks blev i Det Forenede Kongerige som Nordirland. Sinn Féin nægtede at acceptere traktaten og sagde, at den irske republik eksisterede, selv om den ikke kontrollerede noget territorium. Derfor indtog de valgte Sinn Féin-delegerede aldrig deres pladser i parlamenterne i den irske fri stat eller i Det Forenede Kongeriget.
Baggrund
I begyndelsen af 1900-tallet voksede kravene om irsk selvstyre efter årtiers politisk kamp om Home Rule og et stærkt nationalt oprørsmiljø organiseret af grupper som Irish Republican Brotherhood (IRB) og Irish Volunteers. Første verdenskrig og rekrutteringen til den britiske hær splittede opinionen og skabte rum for mere radikale bevægelser, som ønskede fuld uafhængighed frem for begrænset hjemmestyre.
Påskeopstanden 1916
Påskeopstanden 24.–29. april 1916 var et væbnet oprør i Dublin organiseret af republikanske og socialistiske ledere. Oprørerne indtog centrale bygninger, herunder General Post Office (GPO), hvor Proklamationen af den Irske Republik blev læst op. Oprøret blev slået ned af britiske styrker efter nogle dage. Regeringens efterfølgende henrettelse af nøgleledere — blandt andet Patrick Pearse, James Connolly, Thomas Clarke, Seán Mac Diarmada, Thomas MacDonagh, Joseph Plunkett og Éamonn Ceannt — vækkede stor sympati for republikansk sag i Irland.
Bemærk: I den originale proklamation fra 1916 blev den irske republik omtalt på irsk som Poblacht na hÉireann. Betegnelsen Saorstát Éireann, som fremgår ovenfor, er historisk også forbundet med den efterfølgende irske fri stat, og anvendelsen af irske betegnelser kan variere med kontekst.
Dáil Éireann og erklæringen af republikken (1919)
I parlamentsvalget 1918 vandt Sinn Féin en overvældende sejr i Irland. I stedet for at tage sæder i det britiske parlament samlede de valgte repræsentanter sig i Dublin og oprettede den lovgivende forsamling Dáil Éireann, som mødtes første gang den 21. januar 1919. Dàilen erklærede Irland for en uafhængig republik, vedtog en lovgivning, udpegede en regering og begyndte at etablere parallelle institutioner (lokaladministration, retssystemer og skat) for at udfordre britisk styre.
Irske uafhængighedskrig (1919–1921)
Den væbnede konflikt mellem den irske republikanske hær (IRA) og britiske styrker tog form som en guerillakrig, hvor IRA benyttede bagholdsangreb, sabotage og efterretningsarbejde. Britiske værn udsendte specialstyrker og politistyrker, herunder de voksne frivillige kendt som "Black and Tans" og de paramilitære Auxiliaries, som ofte reagerede med hårdhændet kollektiv straf og misbrug, hvilket kun forværrede situationen.
Dáil'ens myndighed var størst i landdistrikterne, hvor IRA og lokale komitéer kunne udøve retspleje og opkræve afgifter. International støtte og opmærksomhed steg, især i USA, hvor irske emigranter og politikere mobiliserede politisk og økonomisk støtte.
Anglo-irske traktat og opdeling (1921–1922)
Efter en våbenhvile i juli 1921 førte forhandlinger mellem irske repræsentanter og den britiske regering til den anglo-irske traktat, som blev underskrevet den 6. december 1921. Traktaten oprettede en selvstyrende dominion, den irske fri stat, inden for det britiske imperium med et krav om troskabsed over for Kongressen — og gav samtidig Nordirland retten til at forblive en del af Det Forenede Kongerige. Traktaten blev ratificeret af Dáil Éireann i januar 1922 efter skarpe interne debatter og splittelser.
Som følge af traktaten trådte 26 af Irlands 32 grevskaber ind i den nye fristatsordning, mens de resterende seks udgjorde Nordirland i Det Forenede Kongerige; dette førte til en permanent politisk opdeling af øen.
Splittelse og efterspil
Traktaten delte de irske republikanske ledere i to lejre: tilhængere, som så traktaten som et første skridt mod fuld uafhængighed, og modstandere, som mente, at traktaten svigtede republikkens idealer. Splittelsen førte til den irske borgerkrig 1922–1923, hvor anti-traktatstyrker kæmpede mod regeringsstyrker i den nye fristatsordning. Mange anti-traktat politikere og soldater fastholdt imidlertid, at den republikanske legitimitet fortsatte at eksistere, selvom den ikke længere havde samme territoriale kontrol.
Betydning og eftermæle
Perioden 1916–1922 markerer overgangen fra oprør til etablering af irske institutioner og har haft stor betydning for både politisk identitet og fordelingen af magt på øen. Den irske republik som ideal fortsatte i politisk diskurs og militante bevægelser og påvirkede senere forfatningsmæssige udviklinger, herunder Omtolkning af forholdet til Storbritannien og den endelige uafhængighedserklæring i midten af det 20. århundrede.
Væsentlige personer og begivenheder (udvalg):
- Påskeopstanden (24.–29. april 1916) og Proklamationen af den Irske Republik
- Henrettelser af 1916-ledere, som medvirkede til stigende folkelig støtte til republikanerne
- Valget 1918 og grundlæggelsen af Dáil Éireann (21. januar 1919)
- Irske uafhængighedskrig (1919–1921) – guerillakrig mellem IRA og britiske styrker
- Anglo-irske traktat (6. december 1921) og etableringen af den irske fri stat (1922)
- Opdeling af øen og dannelsen af Nordirland
- Splittelse i Sinn Féin og efterfølgende borgerkrig (1922–1923)
Perioden er et centralt kapitel i Irlands moderne historie, både som et eksempel på bevægelsen fra koloni til delvis suveræn stat og som begyndelsen på en langvarig politisk konflikt om øens fremtid.