Defibrillator: definition, funktion og brug ved hjertestop
Lær hvad en defibrillator er, hvordan den virker og bruges ved hjertestop — livsvigtige funktioner, trin-for-trin brug og hvordan den kan redde liv.
En defibrillator er en maskine, der kan hjælpe, når der opstår hjerteflimmer i et menneskes hjerte. En defibrillator er en livreddende anordning.
Fibrillering opstår, når mange forskellige celler i hjertet begynder at fungere som pacemakerceller. Det betyder, at mange tusinde celler fortæller hjertet, at det skal slå, men alle på forskellige tidspunkter og uden rytme. Denne forvirring medfører, at hjertet ikke længere kan flytte blodet rundt i kroppen. Dette forårsager hjertestop og død.
En defibrillator sender en højenergipuls fra hjertets øverste højre hjørne til hjertets nederste midte. Dette får hele hjertet til at stoppe al aktivitet. Hjertets normale pacemaker kan derefter forsøge at genoptage den normale slagtilstand. Defibrillering virker ikke altid.
Hvordan virker en defibrillator?
En defibrillator leverer et elektrisk stød gennem hjertet, der midlertidigt lammer alle hjertets celler. Formålet er at afbryde den kaotiske elektriske aktivitet (f.eks. ventrikelflimmer) og give hjertets egen normale pacemaker mulighed for at genoprette en regelmæssig rytme. Moderne automatiske ekstern defibrillatorer (AED'er) analyserer selv hjertets rytme og giver besked om, hvorvidt et stød er nødvendigt.
Hvornår bruges en defibrillator?
- Ved pludseligt hjertestop, hvor personen er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt.
- Defibrillering er effektiv ved elektriske hjertetopstillinger som ventrikelflimmer og pulsløs ventrikulær takykardi.
- Ved asystoli (flad linje) eller visse andre tilstande hjælper et stød sjældent; i disse tilfælde er korrekt hjertemassage og medicinsk behandling vigtig.
Praktisk brug af en AED — trinvise instruktioner
De fleste AED'er er designet til brug af ikke-professionelle og har klare stemme- og billedinstruktioner. Følg altid apparatets anvisninger, men grundlæggende fremgangsmåde er:
- Sikre scene og person: Tjek, at det er sikkert at gå til personen.
- Vurder bevidsthed og vejrtrækning: Ryst blidt og råb. Hvis personen er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt, ring 112 straks (eller få en anden til det).
- Start hjertemassage (CPR): Begynd brystkompressioner (30 kompressioner / 2 indblæsninger eller fortsæt kompressioner, hvis du er trænet i kompressions-only CPR) indtil AED'en er klar.
- Tænd AED'en og følg instrukserne: Åbn apparatet, tænd det, og følg stemmevejledningen. Påsæt elektroderne som vist på pladerne (typisk én ved højre øvre bryst og én ved venstre side under brystkassen/fremsiden af ribbenene).
- Stå tilbage under rytmeanalyse: AED’en analyserer rytmen — hold hænder og vær ikke i kontakt med patienten.
- Giv stød om anbefalet: Hvis AED'en siger "Stød anbefales", sørg for at alle står væk fra patienten, og giv stød ved at trykke på knappen (hvis nødvendigt — nogle AED'er leverer automatisk).
- Genoptag CPR straks: Efter stød, eller hvis intet stød anbefales, genoptag CPR med det samme i ca. 2 minutter, indtil AED’en genanalyserer eller alarm fra 112/ambulance tager over.
Sikkerhed og forholdsregler
- Ingen kontakt ved stød: Sørg for, at ingen rører patienten, når et stød afgives.
- Fjern metal og smykker: Metal direkte på brystet bør fjernes hvis muligt — men fjern ikke genstande, der ville forsinke behandlingen væsentligt.
- Tør våd hud: Hos personer, der er våde eller våde af sved/regn, tør området hurtigt — vand kan lede strømmen.
- Undgå placering på brandfarligt materiale: Hvis personen er i nærheden af brændbar væske/fare, flyt om muligt til et sikkert sted.
- Barn og spædbørn: Brug pediatriske elektroder eller reducer energiniveau hvis muligt. Mange AED’er har en børnefunktion eller egne elektroder.
- Fjern medicinsk plaster/patch: Hvis der er et medicinsk plaster med medicin (fx nitroglycerinkontaktplaster), bør det fjernes før placering af elektroderne.
Typer af defibrillatorer
- Automatiske eksterne defibrillatorer (AED): Designet til offentlig brug med stemme- og billedvejledning. Kræver ikke medicinsk personale for at bruges.
- Manuelle defibrillatorer: Bruges af fagfolk (ambulancepersonale, læger), hvor operator vælger energiniveau og timing.
- Implanterbare cardioverter-defibrillatore (ICD): Enhed implanteret i kroppen til personer med høj risiko for rytmeforstyrrelser.
Vedligeholdelse og placering
Offentlige AED'er bør være let tilgængelige (fx i indkøbscentre, idrætsanlæg, arbejdspladser) og korrekt markeret. Enheden skal kontrolleres regelmæssigt: batteri, elektroder og selvtest-funktioner. Elektroder har en udløbsdato og skal fornyes. Det anbefales, at mindst nogle i en virksomhed eller organisation får grundlæggende førstehjælps- og AED-træning.
Effekt på overlevelse
Hurtig defibrillering øger chancen for overlevelse markant ved rytmeforstyrrelser som ventrikelflimmer. Hver minuts forsinkelse i defibrillering reducerer overlevelsesmuligheden. Derfor er det vigtigt at starte CPR og få en AED i brug så hurtigt som muligt. Defibrillering er en del af den såkaldte "overlevelseskæde" (kald til alarmcentral, tidlig CPR, tidlig defibrillering og avanceret behandling).
Begrænsninger
Defibrillator hjælper ikke ved alle typer hjertestop. Hvis hjertet har standset på grund af fx alvorlig brysttraume, ekstrem hypothermi eller hvis der er længerevarende ophør i blodcirkulation, kan effekten være begrænset. AED'en vil ofte selv sige "intet stød anbefales" hvis rytmen ikke egner sig til defibrillering.
Konklusion: En defibrillator er et effektivt og ofte livreddende redskab ved visse former for hjertestop. Hurtig indsats, korrekt brug af AED og samtidig hjertemassage øger chancerne for overlevelse. Hvis du ser et mistænkt hjertestop, ring 112, start CPR og få en AED i brug hurtigst muligt.
En ekstern defibrillator.
Typer af defibrillatorer
Interne defibrillatorer
Implantable cardioverter-defibrillatorer (ICD) er defibrillatorer, der er designet til at hjælpe patienter inde fra deres krop. De indsættes i personer, der er i høj risiko for at få hjertestop, og overvåger personens hjerterytme, puls og bølgeform. Ved at sammenligne aktiviteten i hjertets forskellige kamre kan en icd opdage hjerterytmeforstyrrelser og behandle dem hurtigt.
Eksterne defibrillatorer
Eksterne defibrillatorer anvendes ofte på hospitaler og i ambulancer. De anvendes nu også mere uden for medicinske miljøer, da automatiserede eksterne defibrillatorer (se nedenfor) bliver mere sikre og billigere. Der findes mange forskellige typer eksterne defibrillatorer, og fremskridt inden for hjerteforskningen har ført til store forbedringer af den underliggende teknologi.
Bifasisk defibrillering
Indtil 1990'erne var eksterne defibrillatorer baseret på monofasiske (én fase) chokbølger. Der sendes hurtigt elektriske impulser fra den ene elektrode til den anden i én retning.
Bifasisk (tofaset) defibrillering ændrer imidlertid impulsernes retning. Den gennemfører en cyklus på ca. 10 millisekunder. Det betyder, at der er brug for mindre energi til en vellykket defibrillering. Det betyder mindre risiko for forbrændinger og andre skader. Den lille kondensator (batteri), der kræves til defibrillatoren, kan medføre store besparelser i omkostninger og størrelse.
Automatiserede eksterne defibrillatorer
En automatiseret ekstern defibrillator (AED) er en selvstændig defibrillator, der er designet til at være flytbar og let og enkel at bruge. De er ofte formet som mapper, så de kan bæres med et håndtag. En AED indeholder et batteri, en kontrolcomputer og elektroder. Når elektroderne sættes på patienten, vurderer kontrolcomputeren patienten og kontrollerer hjerterytmen. Derefter oplader den sig selv til et passende energiniveau og fortæller brugeren, at personen skal have et stød. Hvis patienten ikke har brug for at blive defibrilleret, vil den automatiske eksterne defibrillator ikke tillade, at der gives et stød. Der skal stadig trykkes manuelt på en knap for at udløse stødet, da operatøren på forhånd skal være sikker på, at ingen rører patienten. Ofte har automatiserede eksterne defibrillatorer højttalere, som giver instruktioner, når de åbnes.
De nuværende automatiserede eksterne defibrillatorer er beregnet til akutte medicinske teknikere, hjemmebrugere, politi- og sikkerhedsfolk og andre personer med minimal medicinsk viden. Disse apparater findes almindeligvis på store forsamlingssteder som f.eks. lufthavne, kasinoer, sportsstadions og universitetsområder.
En offentlig tilgængelig automatisk ekstern defibrillator i Monaco. Disse kan bruges af tilskuere.
Udformning af elektroder
Elektroden er den del af defibrillatoren, der afgiver stødet.
Den mest kendte type elektrode er den traditionelle metalpaddel med et isoleret håndtag. Denne type skal holdes på plads på patientens hud, mens der gives stød. Før padlerne anvendes, skal der påføres gel på patientens hud, så der er en god forbindelse og for at minimere den elektriske modstand.
En anden type genoplivningselektrode er udformet som en selvklæbende pude, der kan klæbes på huden på patienten. Disse elektroder forbliver forbundet til en defibrillator. Hvis der er behov for defibrillering, oplades maskinen, og stødet gives, uden at det er nødvendigt at påføre gel eller at hente og anbringe elektroder.
Der fås både fast- og vådgel-klæbeelektroder. Solid-gel-elektroder er mere praktiske, fordi det ikke er nødvendigt at rense patientens hud efter at have fjernet elektroderne. Brugen af solid-gel-elektroder indebærer dog en større risiko for forbrændinger under defibrillering, da våd-gel-elektroder leder elektriciteten mere jævnt ind i kroppen.
Populærkulturelle referencer
Defibrillatorer er ofte afbildet i film, tv, videospil og andre fiktive medier. Det skyldes, at den hurtigt kan medføre dramatiske forbedringer af patientens helbred. Deres funktion overdrives dog ofte.
Læger bliver ofte vist ved at defibrillere patienter med en "flat-line" EKG-rytme (også kendt som "flat-line"); dette sker ikke i virkeligheden, da hjertet ikke genstartes af selve defibrillatoren.
Relaterede sider
- Defibrillering
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en defibrillator?
A: En defibrillator er en maskine, der bruges, når der opstår ventrikelflimmer i et menneskes hjerte.
Q: Hvad er formålet med en defibrillator?
A: Formålet med en defibrillator er at redde en persons liv ved at korrigere ventrikelflimmer.
Q: Hvad sker der under ventrikelflimren?
A: Under ventrikelflimren begynder mange forskellige celler i hjertet at fungere som pacemakerceller, hvilket forårsager forvirring og en manglende evne til at flytte blod rundt i kroppen.
Q: Hvordan fungerer en defibrillator?
A: En defibrillator sender en højenergipuls fra den øverste højre del af hjertet til den nederste midterste del af hjertet, hvilket får hele hjertet til at stoppe al aktivitet. Det gør det muligt for hjertets normale pacemaker at genstarte den normale rytme.
Q: Er defibrillering altid en succes?
A: Nej, defibrillering virker ikke altid.
Q: Hvorfor er defibrillering vigtig?
A: Defibrillering er vigtigt, fordi det kan redde en persons liv, hvis vedkommende oplever ventrikelflimren, som kan føre til hjertestop og død.
Q: Hvad er den vigtigste årsag til ventrikelflimren?
A: Hovedårsagen til ventrikelflimmer er, at mange forskellige celler i hjertet fungerer som pacemakerceller, hvilket forårsager forvirring og en manglende evne til at flytte blod rundt i kroppen.
Søge