Deep Brain Stimulation

Applikationer

Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er et neurologisk syndrom, der er karakteriseret ved tremor, hypokinese, stivhed og postural ustabilitet. DBS helbreder ikke Parkinsons sygdom, men det kan hjælpe med at reducere symptomerne og forbedre patientens liv. DBS anvendes kun til patienter, hvis symptomer ikke kan kontrolleres med medicin.

DBS blev godkendt i USA af Food and Drug Administration til behandling af Parkinsons i 2002. DBS er forbundet med de risici, der er forbundet med en større operation med en komplikationsrate, der afhænger af det kirurgiske teams erfaring. De største komplikationer omfatter blødning (1-2 %) og infektion (3-5 %).

svær depression

Dyb hjernestimulering er blevet anvendt hos nogle få patienter til behandling af svær depressiv lidelse (MDD). Det er svært at finde et godt mål i hjernen til DBS, fordi der er få patienter, der har fået DBS for MDD.

I en undersøgelse af DBS til behandling af svær depressiv lidelse og obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) blev der undersøgt 23 patienter - ni for OCD, syv for MDD og én for begge. Den viste, at "omkring halvdelen af patienterne viste en dramatisk forbedring", og at der var få bivirkninger og komplikationer.

DBS til behandling af behandlingsresistent depression kan være lige så effektiv som antidepressiva, men bivirkninger og komplikationer skal overvåges. Almindelige bivirkninger ved DBS til MDD omfatter infektion, hovedpine, dårligt humør og selvmordstanker.

Tourettes syndrom

I 1999 blev DBS godkendt til behandling af Tourettes syndrom - en arvelig neurologisk lidelse. Dyb hjernestimulering anvendes til behandling af patienter med alvorligt Tourettes syndrom, når medicin ikke hjælper patienten. Mange patienter har færre symptomer efter DBS. Hos nogle patienter sættes DBS kun på den ene side af hjernen. Dette kan reducere symptomerne, og patienterne kan have færre bivirkninger, når stimuleringen kun sættes på den ene side af hjernen.

Der er to steder i hjernen, hvor stimuleringen placeres. Stimulationen placeres enten i thalamus eller i globus pallidus pars interna. Thalamus er et mere almindeligt mål for DBS, men begge mål kan reducere symptomerne. Det bedste mål til behandling af Tourettes syndrom med DBS er endnu ikke defineret.

Andre medicinske anvendelser

Alzheimers sygdom

I 2012 viste en litteraturgennemgang en vis forsinkelse af demens og hukommelsestab hos seks Alzheimer-patienter, der havde fået DBS.

Traumer/koma

I august 2007 anvendte amerikanske forskere DBS på en 38-årig mand, der havde ligget i koma i seks år på grund af en hovedskade. Patienten var i stand til at vågne op, åbne øjnene og dreje hovedet som reaktion på at tale. Efter mere DBS kunne patienten nævne objekter og bruge sine hænder. Han kunne også drikke væske og spise mad gennem munden. Selv om DBS har virket for nogle patienter med hovedskader, virker DBS måske ikke for alle patienter med alvorlige hovedskader og/eller koma.

OCD

DBS er blevet brugt til behandling af tvangstanker (OCD) Brugen af DBS til OCD er en af de mest vellykkede anvendelser af DBS til nogen sygdom. Man forstår ikke, hvorfor DBS er så vellykket i forbindelse med OCD.

Mulige komplikationer og bivirkninger

DBS hjælper nogle patienter, men andre patienter får bivirkninger og komplikationer. Patienterne kan opleve bivirkninger i form af apati, hallucinationer, ludomani, hypersexualitet, kognitive problemer og depression. Disse kan dog være midlertidige og relateret til korrekt placering og kalibrering af stimulatoren. Nogle bivirkninger kan forsvinde efter nogen tid.

Da hjernen kan bevæge sig en smule under operationen, er der mulighed for, at elektroderne kan flytte sig fra deres plads. Dette kan medføre flere komplikationer som f.eks. personlighedsændringer. Elektrodebevægelser er lette at finde ved hjælp af en CT-scanning. Der kan også være komplikationer ved operationen, f.eks. blødninger i hjernen.

I et sjældent tilfælde havde en patient med alvorligt Tourettes syndrom meget alvorlige bivirkninger og komplikationer. Patienten led af opisthotonus - når musklerne trækker sig sammen uden patientens kontrol. Patienten døde senere af andre infektioner.