Armeniens nationalvåben består af en ørn og en løve, der støtter et skjold. Våbenskjoldet kombinerer nye og gamle symboler. Ørnen og løven er gamle armenske symboler, der stammer fra de første armenske kongeriger, der eksisterede før Kristus.
Historisk baggrund
Traditionen med at bruge ørn og løve går tilbage til de tidlige armenske kongedømmer og dynastier. I løbet af landets lange historie har forskellige riger og aristokratiske familier anvendt variationer af disse motiver i deres sigil og flag. I perioderne efter Første Verdenskrig og den korte armenske republik 1918–1920 fandt historiske symboler igen anvendelse, men under sovjettiden blev de erstattet af sovjetiske emblemer. Efter Sovjetunionens sammenbrud vendte man tilbage til de historiske motiver som et led i at genopbygge en national identitet.
Symbolik i våbenskjoldet
Det centrale skjold rummer flere lag af symbolik, som binder moderne national identitet til Armeniens historie:
- Mount Ararat og Noahs ark: Skjoldets midterfelt viser det symbolske billede af Mount Ararat med Noas ark på toppen. Bjerget er et stærkt nationalt og kulturelt symbol for armenere, selvom det i dag ligger på den anden side af grænsen i Tyrkiet.
- Historiske dynastier: Skjoldets felter indeholder traditionelle emblemer, der repræsenterer fire vigtige armenske dynastier og statsdannelser fra forskellige epoker — de historiske rødder og kontinuitet i det armenske folk. Hvert felt viser et emblem, der gennem heraldikken er forbundet med et bestemt dynasti.
- Ørn og løve som skjoldholdere: De to figurer, ørnen og løven, flankerer skjoldet og står som symboler på mod, adel og national styrke. De forbindes med både oldtidens og middelalderens armenske heraldik.
- Redskaber og tegn under skjoldet: Under skjoldet findes ofte illustrative elementer — traditionelle symboler for magt, frihed, arbejde og kultur (såsom sværd, brudt lenke, kornaks og pen/el. fjer) — som sammenfatter statens værdier: forsvar, befrielse, frugtbarhed og kulturelt liv.
Vedtagelse 1992 og loven 2006
Det nuværende våbenskjold blev vedtaget den 19. april 1992 ved en beslutning truffet af det armenske højesteråd (Supreme Council) efter Armeniens uafhængighed fra Sovjetunionen. I 2006 præciserede og kodificerede det armenske parlament detaljerne for statsvåbnet ved at vedtage en særlig lov om Armeniens statsvåben (vedtaget 15. juni 2006). Denne lov fastsætter blandt andet de grafiske elementer, proportioner og officielle anvendelsesregler for våbnet.
Lovgivningen går typisk ind på spørgsmål som: hvem der må anvende statsvåbnet, hvilke varianter (stor og lille) der findes, og hvordan reproduktion skal foregå i officielle sammenhænge. Samtidig markerer vedtagelsen fra 1992 og den senere lov en officiel genoptagelse af historisk heraldik i en moderne national kontekst.
Anvendelse og varianter
Der findes normalt to hovedvarianter af nationalvåbnet:
- Stor (fuld) version: Indeholder hele kompositionen med skjold, skjoldholdere (ørn og løve) og de supplerende symboler under skjoldet.
- Lille (forenklet) version: Kan være en enkeltstående skildring af skjoldet uden skjoldholdere og understøttende attributter, velegnet til mindre reproduktioner eller hvor et enkelt symbol er tilstrækkeligt.
Statens myndigheder, præsidentembedet, parlamentet og andre officielle institutioner bruger nationalvåbnet i overensstemmelse med lovgivningen, og det ses på dokumenter, officielle bygninger og i protokollære sammenhænge.
Betydning i dag
Armeniens nationalvåben er både et historisk og et nutidigt symbol. Det samler religiøse, kulturelle og politiske referencer — fra den bibelske fortælling om Noas ark til mindet om de gamle kongedømmer og den moderne stat. For mange armenere fungerer våbnet som et samlende emblem for national identitet og kontinuitet.
Bemærk: Selvom enkelte detaljer i heraldikken kan være genstand for fortolkning, er hovedlinjerne i motivvalget og betydningen bredt accepteret og formaliseret gennem den officielle vedtagelse fra 1992 og den efterfølgende lov fra 2006.
