Programmeret læring

Senere udvikling

Under Anden Verdenskrig, hvor de fleste af hærene var værnepligtige, blev der lagt stor vægt på uddannelse. De erfaringer, der blev gjort, fik indflydelse på uddannelse og træning efter krigen. En af de vigtigste metoder var brugen af film som en gruppetræningsmetode. Der blev foretaget omfattende forskning i træningsfilmernes effektivitet. I en beretning bemærker Lumsdaine, at forskning i film foregik "fra omkring 1918 til i dag" (hvilket betyder 1962).

Undersøgelsen gav anledning til nogle få konklusioner. Den ene var, at film var gode til at give et overblik over en situation eller en operation. Men de var mindre gode til at få detaljerne frem. Der er nogle generelle træk ved film (og senere tv), som skiller sig ud. Det ene er, at en film går i sit eget tempo. Et andet er, at der ikke kræves nogen specifikke reaktioner eller aktiviteter af seeren. Et tredje er, at publikum er varieret, nogle gange enormt varieret. Dette giver et fingerpeg om, hvordan man kan forbedre undervisningsfilm.

I et eksperiment fra 1946 på Yale University blev spørgsmål til studerende sat ind mellem segmenter af en film om hjertet og kredsløbet, og de korrekte svar blev givet efter at de studerende havde svaret (kendskab til resultaterne). Dette tilføjede betydeligt til den mængde, der blev lært af filmen. Lumsdaine kommenterede, at selv det at vise den grundlæggende film to gange ikke var så effektivt som at vise versionen med spørgsmål og svar. ⁶¹²

Sammenhængen mellem dette eksperiment og Presseys eksperimenter var indlysende. Aktive reaktioner fra de lærende og nyttig feedback på aktiviteterne blev nu betragtet som kritiske elementer i ethvert vellykket læringssystem. Presseys arbejde var halvt glemt, men det blev nu anerkendt som vigtigt.

Programmeret indlæring ankommer

Hvad er programmeret læring?

Hvis der allerede var blevet forsket så meget i læring fra film, hvad tilføjede programmeret læring så præcist? Det korte svar er "stimuluskontrol", hvormed der i bred forstand menes selve undervisningsmaterialet. I programmeret læring blev der også foreslået et komplet system, som omfattede disse faser:

1. Kursets mål er formuleret i objektive og målbare termer.
2. Der gives en præ-test, eller den oprindelige adfærd angives.
3. Der er en efterprøve.
4. Materialerne er blevet afprøvet og revideret efter resultaterne (udviklingstest).
5. Materialerne er konstrueret efter et forudbestemt skema (stimuluskontrol).
6. Materialet er inddelt i passende trin.
7. Den lærende skal reagere aktivt (ikke nødvendigvis åbenlyst).
8. Der træffes foranstaltninger til at få bekræftet svarene (kendskab til resultaterne).
9. Undervisningsmediet er tilpasset emnet og eleverne.
10. Materialerne kan læses i eget tempo eller præsenteres på en måde, der passer til den lærende.

Klaus gav en nyttig diskussion af de forskellige programmeringsteknikker.

De to vigtigste systemer

Selv om der blev foreslået tre eller fire andre systemer, vil vi her diskutere de to mest kendte metoder.

Den ene var af Norman Crowder, en psykolog fra det amerikanske luftvåben. Han var blevet bedt om at undersøge træningen af flyvedligeholdelsesfolk. Crowders system bestod i at stille multiple choice-spørgsmål i teksten og give feedback for hvert af alternativerne. Eksempler på denne metode viser, at de alternativer, der blev tilbudt i spørgsmålene, blev valgt for at dække de fejl, som eleverne sandsynligvis ville begå.

Meget mere kendt var den anden form for programmeret indlæring, som blev foreslået af adfærdsforskeren B.F. Skinner. Skinner fremsatte nogle meget effektive kritikpunkter af de traditionelle undervisningsmetoder. Hans skema for programmeret undervisning bestod i at præsentere stoffet som en del af en "styrkelsesplan" på typisk behavioristisk vis. Den programmerede tekst om Skinners behavioristiske teori er det mest komplette eksempel på hans ideer i praksis. Skinner var en fremragende publicist for sine egne ideer, som det fremgår af denne passage:

"Der er en simpel opgave, der skal løses. Opgaven kan formuleres i konkrete vendinger. De nødvendige teknikker er kendt. Udstyret kan nemt stilles til rådighed. Intet står i vejen bortset fra kulturel inerti ... Vi står på tærsklen til en spændende og revolutionerende periode, hvor den videnskabelige undersøgelse af mennesket vil blive sat i værk i menneskets bedste interesse. Uddannelsen skal spille sin rolle. Den må acceptere den kendsgerning, at en gennemgribende revision af den pædagogiske praksis er mulig og uundgåelig ...".

Begge metoder blev oprindeligt præsenteret i maskiner, og begge blev senere præsenteret i bogform. Begge systemer var i en vis udstrækning elevcentrerede. De var måder at undervise individuelle elever, som arbejdede i deres eget tempo. Begge systemer brugte (på forskellige måder) viden om resultater til at fremme læring. ^s619 I begge systemer blev indholdet afprøvet på forhånd for at identificere problemer og udjævne dem. Begge systemer lagde vægt på klare læringsmål. Fremskridt i læringen blev målt ved hjælp af før- og efterprøver af samme sværhedsgrad. Mange praktiske prøver viste, at disse metoder var effektive.

Mange af disse ideer blev taget op og anvendt på andre uddannelsesområder, f.eks. åben læring (se Open University) og computerassisteret læring.