Martin Van Buren (5. december 1782 - 24. juli 1862) var USA's ottende præsident. Han var den første præsident, der blev født efter USA's uafhængighedserklæring, og derfor den første præsident, der faktisk var født som amerikansk statsborger.
Tidlige år og politisk opstigning
Van Buren blev født i Kinderhook, New York, i 1782 i en familie af hollandsk afstamning. Han tog jurauddannelse ved at arbejde hos advokaten Francis Sylvester og blev optaget i advokatstanden i 1803. Han begyndte sin politiske karriere i New Yorks politik, hvor han opbyggede et netværk og ry som dygtig organisationsmand. I 1821 blev han valgt til det amerikanske senat som repræsentant for New York, og hans evne til partiorganisation og praktisk politik gav ham tilnavnet "Little Magician" på grund af hans taktiske snilde.
Van Buren spillede en central rolle i opbygningen af det moderne partipolitiske system og var en af hovedarkitekterne bag den demokratiske politiske organisation, som senere udviklede sig til det, vi kender som Det Demokratiske Parti. I 1829 var han kortvarigt guvernør i New York, men fratrådte for at blive Andrew Jacksons udenrigsminister (Secretary of State) i 1829. Han blev senere udnævnt til ambassadør til Storbritannien, men mødet med Senatet og internationale anliggender betød, at hans primære rolle forblev indenrigspolitisk og som Jacksons nærmeste allierede.
Vicepræsident og præsidentskab
I 1832 blev Van Buren valgt som vicepræsident under Andrew Jackson og tjente i embedsperioden 1833–1837. Han blev valgt til USA's 8. præsident ved præsidentvalget i 1836 og indtrådte i embedet i marts 1837, hvor han tjente en periode indtil marts 1841.
Som præsident stod Van Buren over for store økonomiske vanskeligheder, særligt den økonomiske krise kaldet Panic of 1837, som førte til langvarig recession, høj arbejdsløshed og bankkriser. Han fortsatte i høj grad Jacksons politik med mistillid til en central nationalbank og arbejdede for en adskillelse af statens midler fra private banker ved at fremme en løsning kendt som en "Independent Treasury" (uafhængigt statsligt kassevæsen). Hans håndtering af krisen gjorde ham upopulær hos mange vælgere, og han fik i vid udstrækning skylden for de økonomiske problemer, selv om årsagerne var komplekse og til dels nedarvet fra tidligere politikker.
På det udenrigspolitiske område fastholdt Van Buren en forsigtig linje og forsøgte at undgå konflikter, mens han på indenrigsområdet var tilhænger af stærk central partiorganisation og af at lade beslutninger i høj grad ske inden for rammerne af partisystemet. I spørgsmålet om slaveri søgte han generelt at undgå konfrontation og bevare Unionen; senere i sin karriere støttede han i 1848 det nye Free Soil Party, som modsatte sig udvidelse af slaveriet i de vestlige territorier.
Valg, senere liv og død
Van Buren tabte genvalg i 1840 til William Henry Harrison, i et valg præget af Whigs' populære kampagner som "Log Cabin and Hard Cider". I 1848 stillede han op som kandidat for Free Soil Party og fik et antal vælgerstemmer, men vandt ikke. Hans kandidatur i 1848 markerede hans skift væk fra nogle af de traditionelle demokratiske positioner, især i spørgsmålet om at forhindre slaveriets udvidelse.
Efter sine politiske aktiviteter trak Van Buren sig tilbage til sin ejendom Lindenwald i Kinderhook, hvor han tilbragte sine senere år. Han døde den 24. juli 1862 af hjertesvigt efter et astmaanfald på Lindenwald. Van Buren efterlader sig et politisk eftermæle som en dygtig organisationstaktiker, en central figur i etableringen af det moderne partisystem i USA og som den første præsident født som en amerikansk statsborger.
Fakta i korte træk:
- Født: 5. december 1782, Kinderhook, New York
- Advokat siden: 1803
- US-senator for New York: valgt 1821
- Udenrigsminister (Secretary of State): under Andrew Jackson
- Vicepræsident: valgt 1832 (tjenestetid 1833–1837)
- Præsident: 1837–1841 (USA's 8. præsident)
- Død: 24. juli 1862, Lindenwald, New York