Bertolt Brecht | tysk digter og dramatiker

Livet

Brecht gik i skole i Augsburg, hvor hans far var direktør for en papirfabrik. Han afsluttede sin uddannelse i 1917. Derefter studerede han naturvidenskab, medicin og litteratur ved Ludwig-Maximilians-Universitetet i München. Han måtte holde en pause i sine studier, fordi han skulle ind i hæren.

I 1920'erne tog Brecht til Berlin og blev en del af den kulturelle scene. Han mødte sin anden kone Helene Weigel i Berlin og giftede sig med hende efter at være blevet skilt fra sin første kone. Det var med sin anden kone, at Brecht fik endnu en søn.

I Berlin mødte han en masse kunstnere og intellektuelle fra Weimarrepublikken. Hans værker blev meget kritiske over for det kapitalistiske samfund (f.eks. "Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny" (1930)). Mange af hans venner var kommunister, men han meldte sig aldrig ind i KPD. Hans mest berømte værk var fra den tid, "Dreigroschenoper".

I 1933 forbød nazisterne at afspille nogle af hans værker og arresterede nogle af hans venner. Efter rigsdagsbranden rejste han fra Tyskland til Prag, Wien, Schweiz og Danmark.

I de næste fem år boede han i Danmark. I 1938 skrev han "Das Leben des Galilei" (Galileis liv) om Galileo Galilei, som blev jaget af den hellige inkvisition, fordi han ville fortælle den videnskabelige sandhed.

Da Tyskland besatte Danmark, måtte han flygte endnu en gang.

Han tog til Sverige, derefter til Finland og til sidst til Moskva i Sovjetunionen. Selv under Stalin var han ikke i sikkerhed. Han fløj derfor gennem Kina til USA. Han boede og arbejdede i Californien og oversatte en masse tekst.

I 1947, i McCarthy-æraen, undersøgte House Un-American Activities Committee (HUAC) ham, fordi de mistænkte ham for at være kommunist. Han afgav en erklæring og sagde, at han aldrig havde været medlem af det kommunistiske parti. Derefter fløj han tilbage til Schweiz - det eneste sted, han kunne rejse hen på det tidspunkt.

I 1948 fik han lov til at vende tilbage til Berlin, Østberlin. Han var en vigtig forfatter og instruktør for det unge Østtyskland. Efter arbejderprotesten den 17. juni 1953 klagede Brecht over den østtyske regering, hvilket bragte ham i problemer. Fra det tidspunkt blev han mere og mere isoleret.

Brecht døde af et hjerteanfald i 1956 i en alder af 58 år i Berlin i en alder af 58 år.

Virker

Dramaer (kronologisk)

• Baal
• Trommeln in der Nacht
• Im Dickicht der Städte
• Leben Eduards des Zweiten von England
• Mann ist Mann
• Die Dreigroschenoper
• Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny (Opernlibretto)
• Der Ozeanflug, auch Der Lindberghflug, auch Der Flug der Lindberghs
• Das Badener Lehrstück vom Einverständnis, auch Lehrstück
• Der Jasager. Der Neinsager (Opernlibretti / Lehrstücke [Schuloper])
• Die Maßnahme (Lehrstück)
• Die heilige Johanna der Schlachthöfe
• Die Ausnahme und die Regel (Lehrstück)
• Die Mutter
• Die Rundköpfe und die Spitzköpfe
• Die Horatier und die Kuriatier (Lehrstück)
• Furcht und Elend des Dritten Reiches
• Livet af Galilei
• Mutter Courage und ihre Kinder
• Das Verhör des Lukullus, auch Lukullus vor Gericht, auch Die Verurteilung des Lukullus (Hörspiel, später Opernlibretto)
• Der gute Mensch von Sezuan
• Herr Puntila und sein Knecht Matti
• Den uopgivelige opstigning af Arturo Ui
• Die Gesichte der Simone Machard auch Die Stimmen (jf. Lion Feuchtwanger Simone)
• Schweyk im Zweiten Weltkrieg
• Der kaukasische Kreidekreis
• Die Tage der Commune
• Turandot oder Der Kongreß der Weißwäscher
• Bearbeitung der Antigone (1947)
• Bearbejdning af Coriolanus af Shakespeare (1952/53)

Dramaer i én akt

• Die Bibel
• Die Gewehre der Frau Carrar
• Die Hochzeit, auch Die Kleinbürgerhochzeit
• Der Bettler oder Der tote Hund
• Prärie (Opernlibretto)
• Er treibt einen Teufel aus
• Lux in Tenebris
• Der Fischzug
• Dansen
• Hvad koster det jern?
• Die sieben Todsünden, auch Die sieben Todsünden der Kleinbürger (Ballettlibretto)

Tekster

Lyrikcykler

• Lieder zur Klampfe von Bert Brecht und seinen Freunden (1918)
• Psalmen (1920)
• Bertolt Brechts Hauspostille (1916-1925)
• Die Augsburger Sonette (1925-1927)
• Die Songs der Dreigroschenoper (1928)
• Aus dem Lesebuch für Städtebewohner (1926-1927)
• Die Nachtlager (1931)
• Geschichten aus der Revolution (1932)
• Sonette (1932-1934)
• Englische Sonette (1934)
• Lieder Gedichte Chöre (1933)
• Chinesische Gedichte (1938-1949)
• Studien (1934-1938)
• Svendborger Gedichte ([1926]-1937)
• Steffinsche Sammlung (1939-1942)
• Hollywoodelegien (1942)
• Gedichte im Exil ([1944])
• Deutsche Satiren (1945)
• Kinderlieder (1950)
• Buckower Elegien (1953)

Lyriske tekster og sange (ikke komplet)

• Koral vom Manne Baal
• Ballade von den Seeräubern
• Die Legende vom toten Soldaten
• Die Liebenden, auch Terzinen über die Liebe
• Der Schneider von Ulm
• An die Nachgeborenen
• Den løsning
• Mein Bruder war ein Flieger
• Fragen eines lesenden Arbeiters
• Erinnerung an die Marie A.
• Schlechte Zeit für Lyrik
• Resolution der Kommunarden
• Morgens und abends zu lesen
• Kinderhymne

Prosa

• Bargan läßt es sein
• Historier vom Herrn Keuner
• Dreigroschenroman
• Der Augsburger Kreidekreis
• Flüchtlingsgespräche
• Kalendergeschichten
• Die unwürdige Greisin
• Die Geschäfte des Herrn Julius Cäsar

Ausgaben

• Sämtliche Stücke in einem Band. Komet, 2002, ISBN 3-89836-302-3
• Die Gedichte in einem Band. Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main 2002, ISBN 3-518-02269-5
• Große kommentierte Berliner und Frankfurter Ausgabe. Aufbau Verlag u. a., Berlin u. a. 1988-2000, ISBN 3-351-00601-2, 30 Bände [1]
• Historier vom Herrn Keuner. Zürcher Fassung. Herausgegeben von Erdmut Wizisla. Suhrkamp Verlag Frankfurt am Main 2004. ISBN 3-518-4166060-X (Enthält erstmals veröffentlichte Geschichten aus einem Zürcher Fund im Jahr 2000.)