Anton Webern (1883–1945) — Østrigsk tolvtoner og serialisme-pioner

Tidlige år

Anton blev født Anton von Webern. Weberns far var en mineingeniør, som senere fik et vigtigt job i regeringen. Familien havde tilhørt adelen, hvilket er grunden til, at de havde "von" foran deres efternavn. I 1918 blev der lavet en lov i Østrig, der forhindrede folk i at bruge "von" som en del af deres navn, og derfor blev han fra da af altid kaldt "Anton Webern". Anton lærte at spille cello og klaver. De havde et landsted, hvor familien tilbragte sommeren, og den unge dreng brugte meget tid på at komponere, især sange til digte af berømte tyske digtere som Stefan George og Richard Dehmel. Sammen med sin ven og fætter Ernst læste han filosofiske bøger af Friedrich Nietzsche, studerede moderne malerier og lyttede til Richard Wagners musik. Hans far tog ham med til Bayreuth-festivalerne.

Han begyndte at studere på universitetet i Wien, hvor han fortsatte med at komponere en masse musik. I 1906 havde han fået en doktorgrad for at skrive om komponisten Heinrich Isaac.

Påvirkning fra Schönberg

Da Webern blev elev af Schönberg, sluttede han sig til en lille gruppe musikere, som skulle blive venner for livet. Alban Berg var et medlem af denne gruppe. Den musik, som disse mennesker skrev, lød meget moderne på den tid, og de måtte møde en masse kritik. Berg og Webern var kun officielt elever af Schönberg i to år, men de fortsatte med at arbejde sammen med ham og kopierede ofte musik til ham. De hjalp ham også økonomisk, og da Schönberg flyttede til Berlin, flyttede Webern dertil for at være i nærheden af ham.

Midt i karrieren

Webern komponerede mere tolvtonemusik i disse år. Han arbejdede også som dirigent for at tjene nogle penge. Han var kun interesseret i musik af tyske og østrigske komponister. Han forsøgte at få flere lærerjobs, men det lykkedes ham kun at få et job på det israelske institut for blinde i Wien, hvor han underviste i seks år.

Senere år

I 1930'erne stod Webern over for mange vanskeligheder. Han havde ikke mange penge, Schönberg flyttede til Frankrig og derefter til USA på grund af den politiske situation i Europa. Alban Berg døde i 1935, og hans egen dirigentkarriere blev afsluttet. Da nazisterne kom til magten i Østrig, forbød de Weberns musik, fordi de mente, at den var dårlig (de kaldte den "degenereret kunst"). Hans søn blev dræbt under Anden Verdenskrig. Fire måneder efter krigens afslutning sad han på verandaen i sin datters hus og røg en cigar efter middagen, da han blev skudt af en af besættelsestropperne. Han skulle have været indenfor, fordi der var udgangsforbud. Hans svigersøn var netop blevet arresteret for at sælge ting på det sorte marked.

Weberns tidlige musik var i stil med ekspressionismen. Senere skrev han ved hjælp af tolvtonesystemet. Han kunne godt lide at bruge meget høje og meget dybe toner samt tavshed i sin musik. Selv om de fleste af hans stykker var meget korte, var hver eneste tone nøje planlagt. Officielt komponerede han 31 værker, og disse passer på 6 cd'er. Meget af hans musik lyder stadig meget moderne for os i dag.