1810'erne (1810–1819): Begivenheder, fødsler og dødsfald

Udforsk 1810'erne (1810–1819): centrale begivenheder, berømte fødsler, verdensledere og markante dødsfald i et dynamisk årti.

Begivenheder (1810–1819)

• 1810: Jean-Baptiste Bernadotte, tidligere fransk marskal, bliver valgt til tronfølger (arméhertug) i Sverige – et vigtigt skridt i Sveriges politiske omstilling under Napoleonskrigene.
• 1811–1814: Napoleonskrigene fortsætter med flere felttog i Europa. Den britiske flåde og koalitioner under russisk, østrigsk og preussisk ledelse udfordrer Frankrigs dominans.
• 1812: Napoleons katastrofale felttog mod Rusland indledes; kulde og manglende forsyninger betyder store tab for den franske hær. Samtidig udkæmpes krigen mellem USA og Storbritannien (War of 1812).
• 1813: Slaget ved Leipzig (Völkerschlacht) i oktober bliver et vendepunkt: koalitionsstyrker besejrer Napoleon og tvinger Frankrig på retræte.
• 1814: Efter Napoleons første abdikation undertegnes adskillige fredsaftaler; Traktaten i Kiel tvinger Danmark til at afstå Norge til Sverige. Norges grundlov udarbejdes på Eidsvoll 17. maj 1814 – et centralt skridt i norsk national historie.
• 1814–1815: Wienerkongressen samler Europas stormagter for at genskabe en magtbalance efter Napoleons fald; grænser og dynastier reguleres gennem forhandlinger.
• 1815: Napoleons tilbagevenden (Hundredagersregimet) kulminerer med slaget ved Waterloo 18. juni, hvor han endeligt besejres. Efterfølgende restaureres kongehuse og politiske ordener i Europa.
• 1815 (senere): Vulkanudbruddet på Tambora (1815) fører til «året uden sommer» i 1816, med afgrødekrise og kolde, ustabile vejrforhold i store dele af verden. Dette får vidtrækkende økonomiske og sociale konsekvenser.
• 1815: Den tyske forbund (Deutsche Bund) etableres som løs konføderation af tyske stater, et resultat af Wienerkongressen.
• 1816–1819: Efterkrigstidens Europa oplever både konservativ reaktion og spirende nationale og liberale bevægelser. Industrialiseringen fortsætter i Storbritannien og spreder sig gradvist til kontinentet.
• 1819: Peterloo-massakren i Manchester, England: en fredelig demonstration for parlamentarisk reform ender i vold, hvilket understreger spændingerne mellem krav om politisk deltagelse og regeringens forsøg på at bevare ordenen.
• Studier i Latinamerika: Uafhængighedsbevægelser mod spanierne fortsætter i store dele af Latinamerika i dette årti; flere regioner opnår eller rykker tættere på selvstyre i løbet af de følgende år.
• Danmark: 1814 betyder tabet af Norge som følge af Napoleonskrigenes udfald. Kong Frederik VI fortsætter som konge af Danmark, men riget har mistet sin tidligere norsk-danske union.

Fødsler (udvalgte, 1810–1819)

Nedenstående er nogle af de mest kendte personer født i dette årti — deres virke fik stor betydning i politik, litteratur, filosofi og videnskab.

• 1812: Charles Dickens (7. februar 1812) — engelsk forfatter, kendt for romaner som Oliver Twist og A Christmas Carol.
• 1813: Richard Wagner (22. maj 1813) — tysk komponist, dirigent og dirigent, berømt for sine operaer og indflydelse på musikhistorien.
• 1813: Søren Kierkegaard (5. maj 1813) — dansk filosof, teolog og forfatter, central for eksistentialismens udvikling.
• 1815: Otto von Bismarck (1. april 1815) — prøyssisk/tysk statsmand, som senere samler de tyske stater til det tyske rige i 1871.
• 1815: Ada Lovelace (10. december 1815) — engelsk matematiker, anerkendes som den første computerprogrammerer for sit arbejde med Charles Babbages analytiske maskine.
• 1815: John A. Macdonald (10. januar 1815) — første premierminister i Kanada, en central figur i Canadas konføderation.
• 1818: Karl Marx (5. maj 1818) — tysk filosof, økonom og politisk teoretiker, medforfatter af Det Kommunistiske Manifest og forfatter af Det Kapitalet.
• 1818: Alexander II af Rusland (29. april 1818) — senere zar, kendt for store reformer i det russiske rige, herunder livegenskabets afskaffelse.

Verdensledere (nøglepersoner i 1810'erne)

Oversigt over ledere, hvis beslutninger og handlinger præger årtiets historie:

• Frankrig: Napoleon Bonaparte (kejserskabet indtil abdikation 1814; genoptræder under Hundreddagene 1815). Efter hans første fald vender Louis XVIII tilbage som konge.
• Storbritannien: Kong George III er formelt konge, men fra 1811 fungerer hans søn som Prince Regent (senere George IV) grundet kongens sindssygdom.
• Rusland: Tsar Alexander I (1801–1825) — en af de centrale aktører i koalitionen mod Napoleon samt i Wienerkongressens forhandlinger.
• Preussen: Kong Frederik Vilhelm III — involveret i krigene mod Napoleons Frankrig og efterfølgende statsdannelse i Tyskland.
• Østrig: Kejser Franz I (Francis I) — væsentlig deltager i Wienerkongressen og i den europæiske diplomati efter 1815.
• Danmark: Kong Frederik VI — regerer over Danmark i et årti præget af krigstab (Norge 1814) og efterkrigstidens tilpasninger.
• Sverige: Kong Charles XIII sidder på tronen indtil 1818; valg af Bernadotte som tronfølger i 1810 ændrer landets dynastiske kurs, og i 1818 bliver Jean-Baptiste Bernadotte konge som Charles XIV John.
• USA: Præsident James Madison (1809–1817) under War of 1812; efterfølger James Monroe (fra 1817), der starter den såkaldte Monroe-doktrin og en periode med relativ indre stabilitet (»Era of Good Feelings«).

Dødsfald (udvalgte)

Årtiets afslutning og de dramatiske omvæltninger fører til flere markante dødsfald og henrettelser, særligt i forbindelse med Napoleons endelige nederlag:

• 1815: Flere franske militære ledere og personer forbundet med Napoleons styre mister magt eller livet i årene omkring hans fald; et kendt eksempel er marskal Michel Ney, som blev henrettet i december 1815.
• 1815: Opfinderen Robert Fulton dør (24. februar 1815); han er berømt for udviklingen af dampdrevet skibsfart, som senere får stor betydning for transport og industri.
• Ud over disse enkelte navne fører krig, politisk omvæltning og sygdomme til mange dødsfald i befolkningerne; de sociale og økonomiske følger af Tambora-udbruddet i 1815 ses også i hændelser og dødelighed i årene efter.

Dette årti er præget af store omvæltninger: Napoleons fald og Wienerkongressen skabte en ny europæisk orden, samtidig med at teknologisk udvikling og sociale ændringer (industrialisering, politiske krav om reform) begyndte at sætte varige spor. I Skandinavien førte begivenhederne i 1814 til et væsentligt opgør med den gamle union mellem Danmark og Norge og til ændret magtbalance i Norden.

Søg efter bogstav