Klemens Wenzel, Prince von Metternich (tysk: Klemens Wenzel Nepomuk Lothar, Fürst von Metternich-Winneburg zu Beilstein) (15. maj 1773 - 11. juni 1859) var en østrigsk politiker. Han anses for at være en af de vigtigste diplomater gennem tiderne. Metternich var udenrigsminister for Østrig fra 1809 til 1848. I denne periode fik han Østrig ud af en dårlig traktat med Napoleon, der tvang Østrig til at kæmpe på fransk side. Derefter var han med til at opbygge et system i Europa, der holdt fred i det meste af de næste hundrede år.
Tidlige år og opstigning
Metternich blev født i Koblenz i en katolsk adelsfamilie, og han fik en klassisk dannelse med vægt på sprog, diplomati og international politik. Tidligt i sin karriere tjente han ved forskellige diplomatiske poster og kom i forbindelse med centrale europæiske hoffet og regeringers kredse. Hans erfaring og netværk gjorde ham i 1809 i stand til at overtage posten som udenrigsminister for Østrig.
Napoleonkrigene og vendepunktet i 1812–1813
I 1809, da Metternich blev udenrigsminister, havde Napoleon kontrol over det meste af Europa. Frankrig havde overtaget nogle af de nærmeste lande direkte. I mere fjerntliggende lande som Østrig og Preussen tvang Napoleon dem til at underskrive traktater, der forpligtede dem til at kæmpe på hans side i krige. Metternich mente, at dette var dårligt for Østrig. Da Napoleon erklærede krig og samlede en enorm hær til den franske invasion af Rusland, fortalte Metternich russerne, at Østrig ikke ville angribe, men kun forsvare. Napoleon tabte slemt i Rusland, og Metternich benyttede den chance til at komme ud af traktaten.
Kongressen i Wien og den europæiske orden
Efter Napoleons fald spillede Metternich en førende rolle ved Kongressen i Wien (1814–1815). Han arbejdede for en restaurationspolitik, hvor gamle dynastier og grænser i vid udstrækning blev genetableret, og for princippet om balance of power — at ingen enkelt stat skulle blive så dominerende som Frankrig under Napoleon. Under hans ledelse blev det politiske kort i Europa ændret gennem kompromiser, oprettelsen af buffermæssige stater og initiativer som den tyske Bund, der skulle stabilisere de tyske stater under østrigsk indflydelse.
Konservatisme, stabilitet og undertrykkelse
Metternich var fortaler for en konservativ indre orden. Han mente, at revolutionære, nationalistiske og liberale bevægelser truede ro og stabilitet. For at imødegå disse tendenser støttede han stram censur, efterretningsarbejde og diplomatiske aftaler mellem de konservative magter — ofte kaldet Concert of Europe eller magternes konsert. Et kendt eksempel er hans rolle i tilblivelsen af tiltag, der skulle slå ned på studenters og universiteters politiske aktiviteter i Tyskland og de andre tyske stater i begyndelsen af 1800-tallet.
1848 — revolution og fald
I 1848 brød en række revolutioner ud over Europa, også i Wien. Krav om politiske reformer, national selvbestemmelse og mere indflydelse fra borgerskabet førte til omfattende uro. Metternich, symbol på det gamle regime og konservative system, blev presset til at træde tilbage og gik i eksil. Han forlod Wien i marts 1848 og rejste først til England. Hans tid som den dominerende arkitekt bag europæisk politik var dermed slut.
Senere år og arv
Metternich vendte senere tilbage til Østrig og tilbragte sine sidste år som en ældre statesman ved hoffet, men han genvandt aldrig samme politiske greb som tidligere. Han døde i 1859. Hans eftermæle er todelt: på den ene side krediteres han for at have bidraget til langvarig fred og stabilitet i Europa efter Napoleonskrigene; på den anden side kritiseres han for at have undertrykt politisk frihed og for at have forsinket de nationale og liberale bevægelser, der i sidste ende omformede Europa i midten og sidste halvdel af 1800-tallet.
Metternichs diplomatiske metoder og fokus på balance of power har haft stor betydning for studiet af international politik, og hans navn forbindes stadig med begrebet konservativ stabilitet i efterkrigstidens Europa.