Hvad er anarki? Definition, typer og eksempler

Lær hvad anarki betyder, dets typer, historiske og moderne eksempler samt forskellen mellem anarki, anarkisme og politisk kaos.

Anarki (fra græsk αναρχια, der betyder "uden arkoner") er et begreb med flere, beslægtede betydninger. Det bruges både til at beskrive konkrete situationer uden central magt og til at beskrive en politisk idé om samfund uden hierarkisk styre. Almindelige betydninger omfatter:

1. Når der ikke er nogen leder, eller når ingen har magt over alle (bruges i den anarkistiske bevægelse).
2. Når der ikke er nogen politisk orden, og der hersker forvirring eller lovløshed (bruges ofte i medierne).
3. Når personer mangler fælles normer eller incitamenter til at samarbejde, så social sammenhængskraft svigter.

I den første betydning kan et anarki være et opdigtet eller virkeligt samfund baseret på en gruppes tro på anarkisme (se anarkokommunisme som eksempel på en retning inden for anarkismen). Anarkisme som ideologi stiller ofte krav om frivilligt samarbejde, fælles ejerskab eller decentral beslutningstagning frem for centraliseret statsmagt.

Anarki som mangel på statsmagt (eksempler)

I den anden betydning har "anarki" at gøre med fraværet af fungerende politisk orden. I visse perioder er lande eller områder blevet beskrevet som statsløse eller i kaos, hvor centralregeringens kontrol er brudt sammen. Ifølge offentligt tilgængelige kilder er der historisk set eksempler, hvor den centrale administration er svækket eller ude af stand til at udøve myndighed over hele territoriet; et ofte citeret eksempel er nation Somalia, der i forskellige perioder har oplevet brud på central myndighed, hvor dele af landet har været præget af lokale væbnede grupper eller krigsherrer. I sådanne situationer kan nogle områder styres af bevæbnede grupper, lokale råd, militser eller krigsherrer, og almindelige statslige funktioner kan være fraværende.

Der er også en række andre steder, hvor regeringen har været svækket eller genopbygget efter konflikter, fx Afghanistan, Albanien, Burundi, Bosnien-Hercegovina og Rwanda), hvor politisk ustabilitet, overgangsregeringer eller konflikt har ført til perioder med svag styring eller anomi. Enkelte analyser peger også på, at Salomonøerne har oplevet problemer med vold, korruption og kriminalitet, som har undermineret stabiliteten i dele af samfundet.

Forskellen mellem anarki, polyarki og interregnum

Når der ikke findes nogen klar, central politisk autoritet, kan flere konkurrerende magter opstå — for eksempel rivaliserende militser, lokale ledere eller kriminelle netværk — og de kan kæmpe om ressourcer som jord, fødevarer eller olie. Dette kaldes nogle gange "anarki", men da der ofte ikke er fuldstændig fravær af myndighed, kan betegnelsen polyarki (flere konkurrerende magter) være mere præcis i visse situationer.

Anarki, som følger efter en herskers død og ophører, når hans efterfølger kommer til magten, kaldes interregnum (bogstaveligt: "mellem to regeringer"). Historisk kan perioder med interregnum give midlertidig magtvakuum og dermed opståen af uorganiseret eller konkurrencepræget magtudøvelse.

Anarkisme som politisk ideologi og praksis

Anarkismen er en bred familie af politiske ideer, der kritiserer statslig autoritet og hierarki. Nogle centrale strømninger inden for anarkismen:

• Anarkokommunisme (se anarkokommunisme): fokus på fælles ejerskab og direkte, kollektivt styrede fællesskaber uden stat.
• Anarkosyndikalisme: vægt på arbejderorganisering og faglige fællesskaber som grundlag for selvstyre.
• Individualistisk anarkisme: vægt på individuel frihed og modstand mod tvangsmæssige institutioner.

Anarkistiske idéer har været diskuteret i århundreder og har fået praktisk udfoldelse i forskellige historiske episoder, fx i visse dele af den spanske revolution 1936–1939, hvor anarkistiske organisationer i dele af Catalonien og Aragón eksperimenterede med selvstyre, kollektivisering og demokratiske beslutningsformer. Anarchistiske bevægelser har også arbejdet gennem ikke-voldelige direkte aktioner, kooperativer og lokale demokratiske strukturer.

Misforståelser og konsekvenser

Ordets dobbelte brug — både som beskrivelse af kaos og som beskrivelse af en organiseret politisk vision — giver ofte forvirring. Almindelige misforståelser:

• At anarki altid betyder kaos og vold. Mange anarkister forestiller sig organiseret, ikke-hierarkisk orden og regler, men uden central statsmagt.
• At ethvert magtvakuum automatisk fører til anarki i politisk forstand. Ofte træder alternative magtstrukturer ind, hvilket nogle gange beskrives som polyarki.

Konsekvenserne af statsløshed eller svag statsmagt afhænger af lokale forhold: institutionernes styrke, sociale netværk, økonomisk ressourcetilgængelighed og internationale relationer. Nogle steder fører svag centralmagt til langvarig konflikt og lidelse; andre steder kan lokale arrangementer midlertidigt fungere tilfredsstillende.

Afsluttende bemærkninger

Anarki og anarkisme dækker både empiriske fænomener (perioder eller områder med svag eller fraværende stat) og normative politiske visioner (samfund uden hierarkisk styre). Når man møder betegnelsen, er det derfor vigtigt at skelne mellem beskrivelsen af en tilstand (mangel på central kontrol) og den politiske idé (et ønsket system baseret på frivilligt samarbejde og decentralisering).

(En anden brug af ordet "anarki" er, når det siges som "anarkiet". Dette er det navn, der nogle gange gives til borgerkrigen og den ustabile regering i England, da Stephen af England var konge).

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er betydningen af anarki?

Spørgsmål: Er Somalia et eksempel på anarki?

Spørgsmål: Er der andre lande end Somalia, der kan betragtes som anarkistiske?

Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem anarki og polyarki?

Spørgsmål: Hvem mener, at ægte anarki ville fungere godt?

Spørgsmål: Hvor længe har man tænkt på anarkisme?

Spørgsmål: Hvad forsøger The Politics of Individualism at lære læserne om anarkisme?

Søg efter bogstav