Første slag ved Marne (1914) – Vendepunkt i Første Verdenskrig
Første slag ved Marne (1914): afgørende vendepunkt hvor Schlieffenplanen brød sammen, stoppede tysk fremrykning og indvarslede skyttegravskrigens grusomheder.
Det første slag ved Marne var et slag i Første Verdenskrig mellem det tyske kejserrige på den ene side og de franske og britiske styrker på den anden. Slaget blev udkæmpet fra den 5. til den 12. september 1914 og endte med en taktisk tilbagetrækning af den tyske hær, hvilket standsede den tyske fremrykning i Frankrig og gjorde det umuligt for Tyskland at gennemføre Schlieffenplanen som beregnet. Slaget markerede samtidig overgangen fra bevæbnet manøvrekamp til den langvarige skyttegravskrig, som kom til at præge resten af krigen.
Baggrund
I sommeren 1914 gennemførte Tyskland en lynkrigsmanøvre i henhold til Schlieffenplanen med det mål hurtigt at besejre Frankrig ved at omgå franske styrker gennem Belgien og nordlige Frankrig, hvorefter fokus skulle skifte mod Rusland. På fronten i Nord- og Nordøstfrankrig rykkede tyske arméer hurtigt frem, men logistiske problemer, hård modstand og dispositionsfejl skabte en åbning i den tyske stilling, som de allierede udnyttede.
Hovedaktører
- Frankrig: General Joseph Joffre som øverstbefalende for de franske styrker.
- Storbritannien: The British Expeditionary Force (BEF) under feltmarskal Sir John French bidrog med mobile, veltrænede divisionsstyrker.
- Tyskland: Den tyske operation blev ført under den tyske generalstab ledet af Helmuth von Moltke den yngre; i felten spillede hærførere som Alexander von Kluck og Karl von Bülow en central rolle.
Forløb
Slaget begyndte som en serie indbyrdes angreb og modangreb i området øst og nordøst for Paris, ved floden Marne. I begyndelsen af september opdagede de allierede, at tyske styrkers højre flanke var sårbar på grund af afstand mellem de tyske 1. og 2. arméers bevegelser. General Joffre beordrede derfor en koordineret modoffensiv for at udnytte denne åbning. De britiske styrker angreb fra nord, mens franske enheder pressede ind fra øst og syd.
Et berømt moment i kampens indledende fase var mobiliseringen af reservestyrker fra Paris med taxier — de såkaldte "taxis of the Marne" — som hurtigt transporterede tropper til fronten. Under pres trak de tyske styrker sig gradvis tilbage fra deres fremskudte stillinger mod floderne Aisne og Ourcq i dagene efter 9. september, efterhånden som risikoen for omringning steg.
Tab og efterretninger om omfang
Nogle samtidige og senere, fejlagtige fremstillinger har påstået ekstremt høje dødstal — f.eks. at slaget skulle have kostet over en million franske og britiske soldater livet og 750.000 tyskere — men disse tal er ukorrekte. Historiske undersøgelser angiver i stedet, at tabene var betydelige, men langt lavere end sådanne påstande. De mest almindeligt citerede estimater lyder på samlet set omkring 250.000–300.000 allierede (franske og britiske) og cirka 200.000–250.000 tyske tab, når man regner døde, sårede og savnede sammen. Tallene varierer efter kilde, og det er vigtigt at skelne mellem døde og samlede tab.
Betydning og efterspil
- Strategisk vendepunkt: Slaget standsede Tysklands plan om en hurtig sejr i vest og betød, at krigen gik ind i en længere, mere udmattende fase.
- Skyttegravskrigens begyndelse: Efter den tyske tilbagetrækning gravede begge sider sig ned langs en sammenhængende frontlinje, hvilket førte til de statiske skyttegravssystemer, som kom til at dominere krigen i flere år.
- Politiske og moraleffekter: Sejren ved Marne gav et væsentligt løft til fransk moral og viste, at de Allierede kunne standse den tyske offensiv.
- Efterfølgende operationer: Efter Marne fulgte en periode kaldet "The Race to the Sea", hvor begge sider forsøgte at omgå hinanden mod nord, hvilket i sidste ende skabte en næsten ubrudt front fra Schweiz til Nordsøen.
Vurdering
Første slag ved Marne regnes bredt som et af de mest afgørende engagementer i krigens tidlige fase. Det ændrede krigens karakter fra manøve til fastlåst positionel krigsførelse og satte scenen for de næste fire års blodige, udmattende kampe på Vestfronten.
Franske soldater venter på et angreb i en grøft i 1914
Optakt
Schlieffenplanen krævede et angreb gennem Belgien. Tyskerne skulle undgå de vigtigste franske befæstninger ved den tyske grænse. De invaderede Belgien den 3. august 1914. Tyskerne trængte igennem den belgiske hær uden større problemer. Efter at have ødelagt de vigtigste befæstninger i Liege og Namur rykkede den tyske første og anden armé under kommando af Alexander von Kluck og Karl von Bülow mod Paris. Ved slaget ved Mons standsede den britiske ekspeditionsstyrke (BEF) midlertidigt de tyske styrker. De påførte tyskerne store tab. Men den franske hær og BEF trak sig til sidst tilbage mod Marne-floden, hvor de ventede på tyskerne. Uden nogen reel modstand rykkede tyskerne så hurtigt som muligt og forberedte sig på at stå over for franskmændene og briterne ved Marne-floden.
Kampen
Den tyske fremrykning
Tyskerne rykkede op til 48 km fra Paris. Den franske regering flygtede fra hovedstaden til det sikre Bordeaux. Tyskerne var så tæt på, at de kunne affyre deres massive jernbanekanoner (massive kanoner monteret på jernbanevogne) lige ind i Paris.
De parisiske taxaer
Under slaget var der ingen mulighed for at flytte franske tropper hurtigt nok til fronten. Men der var en løsning. General Gallieni opfordrede alle taxaer og chauffører til at melde sig til tjeneste. Paris havde omkring 10.000 taxaer, men på grund af krigen havde kun omkring 7.000 chauffører. Gallienis plan var at flytte tropperne med taxaer, som på det tidspunkt var en meget ny opfindelse. Taxaerne kørte både nat og dag for at transportere soldaterne. Chaufførerne fik 0,20 franc (₣) pr. kilometer. Men den 8. september havde taxaerne kun bragt omkring 5.000 soldater fra Paris. I et slag med over en million mand kunne 5.000 ikke gøre den store forskel i et slag med over en million mand. Desuden blev de fleste af de soldater, der kom med taxa, holdt i reserve.
En kritisk fejl
Den tyske 2. armé under ledelse af Bülow besluttede at rykke sydpå for at ødelægge den franske 5. armé. General Von Kluck vidste ikke noget om dette, så han fortsatte med at rykke op og angribe franskmændene. Med denne bevægelse blev der skabt et stort hul mellem de to tyske hære. Briterne og franskmændene gik til modangreb i hullet, og den 10. september trak tyskerne sig tilbage. Paris var reddet.
Tyskerne trak sig 40 miles fra Marne tilbage. Da deres plan var mislykkedes, vidste de ikke, hvad de skulle gøre. De var ikke blevet trænet i skyttegravskrig, men deres eneste udvej var at grave sig ned og vente på de allierede. Til sidst nåede de skyttegrave, som de gravede, op på en længde af 300 miles.
Renault Type AG-1 (G 7) (Taxis de la Marne), der blev taget i brug af den franske hær
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var det første slag ved Marne?
A: Det første slag ved Marne var et slag i Første Verdenskrig, der blev udkæmpet mellem det tyske kejserrige og franske og britiske styrker.
Q: Hvem kæmpede i det første slag om Marne?
A: Det tyske kejserrige kæmpede mod franske og britiske styrker i det første slag ved Marne.
Q: Hvad var resultatet af det første slag om Marne?
A: Det første slag ved Marne resulterede i et taktisk tilbagetog for den tyske hær og markerede afslutningen på deres fremmarch i Frankrig.
Q: Hvad er Schlieffen-planen, og hvorfor viste det første slag ved Marne, at den havde slået fejl?
A: Schlieffen-planen var en strategi, som tyskerne brugte til hurtigt at besejre Frankrig, før de vendte deres opmærksomhed mod Rusland. Det første slag ved Marne viste, at planen var slået fejl, fordi franskmændene og briterne var i stand til at standse den tyske fremrykning og tvinge dem til at trække sig tilbage.
Q: Hvornår blev det første slag ved Marne udkæmpet?
A: Det første slag om Marne blev udkæmpet fra den 5.-12. september 1914.
Q: Hvor mange soldater døde i det første slag om Marne?
A: Over en million franske og britiske soldater, samt over 750.000 soldater på tysk side, døde i det første slag om Marne.
Q: Hvad markerede det første slag om Marne begyndelsen på i Første Verdenskrig?
A: Det første slag ved Marne markerede begyndelsen på skyttegravskrigen, som Første Verdenskrig blev berømt for.
Søge