Brexit: Folkeafstemningen i Storbritannien om EU-medlemskab (23. juni 2016)
Brexit: Dybdegående gennemgang af folkeafstemningen 23. juni 2016 i Storbritannien — årsager, stemmeantal, 51,9% ja til at forlade EU og de politiske konsekvenser.
Folkeafstemningen om medlemskab af Den Europæiske Union fandt sted den 23. juni 2016 i Storbritannien og Gibraltar. Den skulle afgøre, om Det Forenede Kongerige skulle blive i Den Europæiske Union (EU).
Resultat
Folkeafstemningen endte med 51,9 % af de afgivne stemmer for at forlade EU og 48,1 % for at forblive. Valgdeltagelsen var høj—ca. 72,2 % af de stemmeberettigede deltog—og det samlede stemmetal gav Leave en flertal på over en million stemmer (Leave: 17.410.742; Remain: 16.141.241).
Politisk efterspil
Den 24. juni meddelte den daværende konservative partileder og premierminister David Cameron, at han ville træde tilbage. Han blev erstattet den 13. juli af Theresa May, som overtog forhandlingerne med EU om udtrædelsen. Folkeafstemningen var rådgivende (ikke juridisk bindende), men det politiske pres gjorde resultatet afgørende for regeringens videre handlinger.
Udtrædelsesproces og retslig udvikling
Regeringen indledte efterfølgende proceduren for at udtræde af EU. I marts 2017 udløste den britiske regering artikel 50 i EU-traktaterne, hvilket satte gang i to-års-forhandlingsperioden. Den juridiske proces blev præget af højesteretsafgørelsen i sagen kaldet "Miller" (2017), hvor den britiske Højesteret fastslog, at Parlamentet skulle godkende aktiveringen af artikel 50, før regeringen kunne gøre det alene.
Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU resulterede i en række aftaler, men den første udtrædelsesaftale blev flere gange nedstemt i det britiske Parlament. Den politiske uro førte til regeringsskifte i juli 2019, hvor Boris Johnson overtog ledelsen og senere indgik en ny aftale. Storbritannien forlod formelt EU den 31. januar 2020; herefter fulgte en overgangsperiode, der udløb 31. december 2020.
Regionale forskelle og konsekvenser
Stemmerne varierede markant mellem regionerne: England og Wales stemte overvejende for Leave, mens Skotland, Nordirland og Gibraltar i højere grad stemte for Remain—Gibraltar med meget stort flertal for at blive i EU. Resultatet førte til fornyet debat om skotsk uafhængighed og om grænse- og handelsforhold på øen Irland. Især Nordirlands status førte til komplekse aftaler som "Northern Ireland Protocol", der har været genstand for politisk strid.
Kampagner, emner og kontroverser
Kampagnerne i tiden op til afstemningen var intense. De officielle grupper var blandt andre Vote Leave og Leave.EU for udtræden samt Britain Stronger in Europe for at forblive i EU. Centrale temaer var suverænitet, indvandring, økonomi og lovgivningsmagt. Under valgkampen opstod kontroverser om påstande fra begge sider (fx prominente valgplakater og økonomiske prognoser), spørgsmål om kampagnefinansiering og senere efterforskninger og sanktioner fra valg- og tilsynsmyndighederne samt bekymringer om mulig udenlandsk indblanding.
Økonomiske og samfundsmæssige følger
Omgående efter folkeafstemningen styrtdykkede pundet i værdi, og der opstod usikkerhed i finansielle markeder. På længere sigt har Brexit haft komplekse effekter: ændringer i handel, investeringer, arbejdsmarkedets mobilitet og lovgivningsmæssige forhold. Der er fortsat debat blandt økonomer og politikere om de præcise langsigtede konsekvenser for vækst og beskæftigelse.
Langsigtede politiske virkninger
Brexit har ændret det politiske landskab i Storbritannien: det har flyttet partipolitiske vægtninger, bidraget til interne stridigheder i de store partier og intensiveret diskussioner om nationens fremtidige relation til EU og resten af verden. Samtidig har det udløst nye aftaler og diplomatiske forhandlinger mellem Storbritannien og EU samt mellem Storbritannien og tredjelande.
Brexit er et komplekst historisk forløb med fortsatte politiske, økonomiske og juridiske følger, og diskussionerne om dets årsager og virkninger fortsætter både i Storbritannien og internationalt.
Banner med "Stem på forbliven" i Kirk Deighton, North Yorkshire.
Kampagnen for at blive i EU
Medlemmerne af Remain-kampagnen ønskede, at Det Forenede Kongerige skulle forblive i EU. Blandt de politiske partier, der ønskede, at Det Forenede Kongerige skulle blive i EU, er Labour Party, Liberal Democrats og Scottish National Party. De sagde, at det at være med i EU gav Det Forenede Kongerige mange handelsfordele.
Premierminister David Cameron støttede en forbliven i EU, men det konservative parti var neutralt. Det var op til de enkelte parlamentsmedlemmer at have deres egen holdning. Andre kendte konservative, der ønskede at forblive i EU, var George Osborne, Theresa May og Philip Hammond.
Leave-kampagnen
Medlemmerne af leave-kampagnen, der almindeligvis kaldes Brexit, ønskede, at Storbritannien skulle forlade EU. Blandt de politiske partier, der støttede at forlade EU, er United Kingdom Independence Party, Respect Party og mange medlemmer af det konservative parti. De, der støttede "leave", var især bekymrede over EU's politik med "åbne grænser" og masseindvandring.
Nogle kendte medlemmer af det konservative parti, som ønskede at forlade EU, var Iain Duncan Smith, Michael Gove og Boris Johnson.
Partspolitikker
Tabellerne indeholder en liste over politiske partier med pladser i Underhuset eller Overhuset, Europa-Parlamentet, det skotske parlament, den nordirske forsamling, den walisiske forsamling eller parlamentet i Gibraltar på tidspunktet for folkeafstemningen.
Storbritannien
| Position | Politiske partier | Ref | |
| Forbliv | Det Grønne Parti i England og Wales | ||
| Plaid Cymru - partiet i Wales | |||
| Det skotske grønne parti | |||
| Forlad | |||
| UK Independence Party (UKIP) | |||
| Neutral | |||
Nordirland
| Position | Politiske partier | Ref | |
| Forbliv | Det nordirske allianceparti | ||
| Det Grønne Parti i Nordirland | |||
| Sinn Féin | |||
| Ulster Unionist Party (UUP) | |||
| Forlad | |||
| Det Demokratiske Unionistparti (DUP) | |||
| Alliancen "Mennesker før profit" (PBP) | |||
Gibraltar
| Position | Politiske partier | Ref | |
| Forbliv | Gibraltars socialdemokrater | ||
| Gibraltar Socialist Labour Party | |||
| Liberal Party of Gibraltar | |||
Endelige resultater
| Folkeafstemning om medlemskab af Den Europæiske Union i Det Forenede Kongerige, 2016 | ||
| Valg | Afstemninger | % |
| forblive medlem af Den Europæiske Union | 16,141,241 | 48.11 |
| Forlade Den Europæiske Union | 17,410,742 | 51.89 |
| Samlede antal stemmer | 33,551,983 | 100.00 |
* Det samlede antal stemmer omfatter kun gyldige stemmer. Omkring 25.359 var ugyldige eller blanke. Kilde:
Regionale resultater i Det Forenede Kongerige
| Region | Valgdeltagelse, | Afstemninger | Andel af stemmer | |||
| Forbliv | Forlad | Forbliv | Forlad | |||
|
| 74.2% | 1,033,036 | 1,475,479 | 41.18% | 58.82% | |
|
| Østengland | 75.7% | 1,448,616 | 1,880,367 | 43.52% | 56.48% |
|
| London | 69.7% | 2,263,519 | 1,513,232 | 59.93% | 40.07% |
|
| 69.3% | 562,595 | 778,103 | 41.96% | 58.04% | |
|
| Nordvestlige England | 70% | 1,699,020 | 1,966,925 | 46.35% | 53.65% |
|
| 62.7% | 440,707 | 349,442 | 55.78% | 44.22% | |
|
| 67.2% | 1,661,191 | 1,018,322 | 62.00% | 38.00% | |
|
| 76.8% | 2,391,718 | 2,567,965 | 48.22% | 51.78% | |
|
| 76.7% | 1,503,019 | 1,669,711 | 47.37% | 52.63% | |
|
| 71.7% | 772,347 | 854,572 | 47.47% | 52.53% | |
|
| West Midlands | 72% | 1,207,175 | 1,755,687 | 40.74% | 59.26% |
|
| Yorkshire og Humber | 70.7% | 1,158,298 | 1,580,937 | 42.29% | 57.71% |
Forlad Forbliv Af lokale distrikter
Reaktioner
Kort efter offentliggørelsen af resultatet sagde David Cameron, at han ville træde tilbage i oktober 2016. Efter et ledelsesvalg blev Theresa May premierminister den 13. juli.
Den 24. juni 2016 meddelte den skotske regering, at den planlagde at afholde en ny folkeafstemning om uafhængighed. Den nordirske politiker Martin McGuinness opfordrede også til en folkeafstemning om irsk genforening. Der opstod endda en bevægelse for uafhængighed i London, hvor en online-underskriftsindsamling nåede op på tusindvis af underskrifter.
En "Bregret"/"Regrexit"-underskriftsindsamling blev foreslået af William Oliver Healey den 24. maj 2016. Det blev lavet for at støtte oprettelsen af en anden folkeafstemning om EU-medlemskab. Den 25. juni havde mere end to og en halv million mennesker underskrevet underskriftsindsamlingen. Kravene om en anden folkeafstemning blev senere afvist af regeringen.
Theresa May udløste officielt artikel 50 den 29. marts 2017. Det betyder, at forhandlingerne mellem den britiske regering og Den Europæiske Union er begyndt. Disse forhandlinger forventes at vare 2 år, og når de er afsluttet, vil Det Forenede Kongerige være ude af EU.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad handlede folkeafstemningen om?
Svar: Folkeafstemningen skulle afgøre, om Det Forenede Kongerige skulle blive i Den Europæiske Union (EU).
Q: Hvornår fandt folkeafstemningen sted?
A: Folkeafstemningen fandt sted den 23. juni 2016.
Q: Hvor fandt den sted?
A: Den fandt sted i Det Forenede Kongerige og Gibraltar.
Spørgsmål: Hvad var resultatet af folkeafstemningen?
Svar: 51,9 % af stemmerne gik for at forlade EU.
Spørgsmål: Hvem meddelte sin fratræden efter resultatet af folkeafstemningen?
Svar: David Cameron, den daværende konservative partileder og premierminister, meddelte sin afgang efter resultatet af folkeafstemningen.
Spørgsmål: Hvornår blev Theresa May premierminister?
Svar: Theresa May blev premierminister den 13. juli.
Spørgsmål: Hvem erstattede David Cameron som premierminister, efter at han trådte tilbage?
Svar: Theresa May erstattede David Cameron som premierminister, efter at han trådte tilbage.
Søge