Tornerose (ballet) | ballet i en prolog og tre akter

Baggrund

Omkring ti år efter at Tjajkovskijs Svanesøen blev opført første gang, blev Tjajkovskij bedt om at skrive en ballet til Mariinsky Teatret i Sankt Petersborg. Balletten skulle være baseret på Charles Perraults eventyr "Tornerose i skoven". Tjajkovskij var meget glad for, at denne historie var blevet valgt. Den foregik i Ludvig XIV's tid. Han ville få mulighed for at skrive musik i barokstil.

Petipa gav Tchaikovsky meget specielle anvisninger om tempi, takt og andre musikalske forhold. Han specificerede endda længden af bestemte stykker i nøjagtigt antal takter. Han bad om en vals i første akt, en mazurka i anden akt og en polonaise i tredje akt. Balletten er bundet sammen (og dens dramatik og spænding forstærkes) gennem den gentagne brug af de to musikalske temaer, der repræsenterer det gode og det onde, personificeret af henholdsvis Lilafejnen og Carabosse. Petipas specifikationer stimulerede Tjajkovskijs fantasi, snarere end at hæmme den, som man kunne forvente.

Tjajkovskijs interesse for at sætte eventyret i scene går helt tilbage til 1867. Dengang skrev han en lille ballet over historien til sin søster Alexandra Davydovas børn. Det samme havde han gjort for Svanesøen. I november 1888 havde han en konference med teaterfolk og Petipa. Der blev udarbejdet et udkast til scenariet. Petipa gav Tchaikovsky en detaljeret analyse af de musikalske krav. Komponisten gik i gang med arbejdet og færdiggjorde partituret den 1. september 1889.

Story

Prolog

En kort ouverture sætter temaerne om den ondskabsfulde Carabosse og den velvillige Lilac Fairy i kontrast til hinanden. Når tæppet går op, er hoffet samlet til prinsesse Auroras dåb. Seks feer præsenterer deres gaver. Carabosse, en fe, som ceremonimesteren overser, træder ind. Hun forbander Aurora. Prinsessen skal dø på sin 16-års fødselsdag, siger hun efter at have stukket sin finger i spindlen på et spinderhjul. Den resterende syvende fe, lillafeen, kommer frem. Hun kan ikke fjerne forbandelsen, men hun kan mildne den. Prinsessen skal ikke dø, befaler hun, men sove i hundrede år. Ved udgangen af denne periode vil en prins vække hende med et sandt kærlighedskys.

Første akt

Seksten år efter prinsesse Auroras dåb samles hoffet i paladsets have for at fejre Auroras fødselsdag. Landsbyboerne danser en vals. Aurora danser en adagio med fire ædle bejlere. Carabosse kommer ubemærket ind og giver Aurora en spindel. Prinsessen stikker sig i fingeren på spindlen. Hun falder til jorden og falder i søvn. Prinsessen bliver båret ind i paladset af de ædle bejlere. Syrenfeen får hele hoffet til at sove og får derefter en tæt skov af træer og torne til at omgive slottet.

2. akt

Scene 1. Prinsens jagt. En lysning i en skov med en flod i baggrunden. Scenen er tom. Der høres jagthorn. Prins Desire, hans læremester Galifron og hans venner træder ind. De har holdt en pause i jagten for at tage en forfriskning. Flere danse udføres af forskellige hofdamer. Jagten genoptages. Prinsen er træt og vælger at blive alene i skoven. Her møder han den lilla fe, som dukker op fra en perlemorsbåd på floden. Hun har udvalgt ham som den prins, der skal vække prinsesse Aurora, og præsenterer ham for forskellige visioner af prinsessen. Han forelsker sig hurtigt i hende ud fra visionerne og beder syrenfeen om at føre ham til hende. Lilasfeen fører ham gennem skoven, indtil de når frem til det fortryllede slot, hvor Aurora hviler.

Scene 2. Torneroses slot. Tornerose ligger på en seng med himmel. Kongen og dronningen sover i lænestole i nærheden. Hofmænd og tjenere sover stående og lænet op ad hinanden. Alt er dækket af støv og spindelvæv. Lilafeen og prinsen træder ind. Han forsøger at vække prinsessen og hoffet, men uden held. Den lilla fe står til side uden at blande sig. Prinsen kysser prinsessen. Hun vågner op. Støv og spindelvæv forsvinder. Hovet vågner op. Kongen giver prins og prinsesse lov til at gifte sig.

3. akt

Brylluppet mellem prins Désiré og prinsesse Aurora på esplanaden ved kong Florestans palads. Hoffet samles for at fejre prins Désirés og prinsesse Auroras bryllup. Kongen og dronningen træder ind sammen med de nygifte. Festlighederne begynder med en række divertissementer. Diamant-, guld-, sølv- og safirfeerne danser. Flere eventyrfigurer danser: Den Støvlede Kat og den hvide kat, Blåfuglen og prinsesse Florine, Rødhætte og ulven, Askepot og prins Fortuné og til sidst Hop o' My Thumb med sine brødre og trolden. Prinsen og prinsessen danser en pas de deux. Romerske, persiske, indiske, indiske, amerikanske og tyrkiske figurer danser en Sarabande. Nummeret slutter med et tableau vivant, der forestiller feernes herlighed. Dette tableau blev ændret til at forestille Apollos herlighed.

Galleri