Tornerose (ballet): Tjajkovskij og Petipas klassiske mesterværk, 1890
Oplev Tornerose (1890) — Tjajkovskijs storslåede musik og Marius Petipas koreografi i et tidløst klassisk balletmesterværk fra Mariinskij-teatret.
Tornerose er en ballet i en prolog og tre akter. Marius Petipa og Ivan Vsevolozhsky har skrevet historien til balletten. Den er baseret på Charles Perraults eventyr "Tornerose i skoven" fra 1697. Tchaikovsky skrev musikken. Marius Petipa tegnede dansene. Tornerose blev opført første gang på Mariinskij-teatret i Sankt Petersborg i Rusland den 15. januar 1890. Carlotta Brianza dansede prinsessen og Pavel Gerdt dansede prinsen, med Marie Petipa som den lilla fe og Enrico Cecchetti som Carabosse. Den blev første gang opført i Europa i en forkortet udgave af Ballets Russes i London den 2. november 1921. Catherine Littlefield designede den første komplette Sleeping Beauty i USA og præsenterede forestillingen den 12. februar 1937 på Academy of Music i Philadelphia med Philadelphia Ballet.
Handling (kort resumé)
Balletten følger hovedtrækkene i Perraults eventyr. I prologen fejres den nyfødte prinsesse Aurora ved et dåbs- og festgilde, hvor feerne giver hende gaver. Den onde fe Carabosse, som ikke var inviteret, forbander Aurora til at dø efter at have stukket sig på en spindel, men den gode Lilla Fe mildner forbandelsen, så Aurora i stedet falder i en dyb søvn, der varer hundrede år, indtil hun vækkes af en prins' kys.
I første akt møder vi den unge Aurora ved hendes sekstende fødselsdag; her indgår den berømte "Rose Adagio", hvor prinsessen byder flere bejlere op i et krævende pas de deux. I anden akt findes scenerne, hvor Aurora falder i søvn, og i tredje akt vågner hun igen efter prinsens ankomst og kys, hvorefter en storslået bryllupsfest afslutter balletten.
Komposition og koreografi
Pyotr Ilyich Tchaikovskij skrev et rigt orkestreret og dramatisk partitur, der anses som et af hans mest fuldendte værker for ballet, efterfulgt af Svane søen og før Nøddeknækkeren. Tchaikovskijs musik støtter fortællingens dramatiske kurver og indeholder adskillige melodier og tematiske motiver, som synliggør karakterer og stemninger.
Marius Petipas koreografi forener klassisk baletteknik med sceniske tableauer og store corps-de-ballet-scener. Petipas arbejde stiller store krav til både teknik og sceneopbygning og indeholder adskillige variationer for solodansere, duetter og større ensemblenumre. Petipas originalkoreografi er i det væsentlige bevaret gennem notationssamlinger (ofte omtalt som Sergeyev-samlingen), hvilket har gjort autentiske genskabelser mulige.
Musikalske og sceniske højdepunkter
- Rose Adagio (fra akt I) – et af ballettens mest kendte og teknisk krævende øjeblikke, hvor Aurora balanserer i slow motion og accepterer bejlernes buketter.
- Grand Pas de deux og brudeballetlet (akt III) – storslåede variationer og ensemblepas, som afslutter fortællingen i en stor festscene.
- Vision Scene og orkestrale karakterstykker – Tchaikovskijs orkestrering skaber klare farver og dramatiske øjeblikke, der ofte høres i uddrag i koncerter og på plader.
Premiere, tidlige opførelser og senere betydning
Premieren 15. januar 1890 på Mariinskij-teatret i Sankt Petersborg blev et vigtigt øjeblik i klassisk ballethistorie. Castet bestod af nogle af datidens mest fremtrædende dansere: Carlotta Brianza (Aurora), Pavel Gerdt (prinsen), Marie Petipa (Lilla Fe) og Enrico Cecchetti (Carabosse). Forestillingen blev rost for Tchaikovskijs musik og den overdådige produktion, og balletten kom hurtigt til at stå som et hovedværk i den klassiske repertoireskole.
Gennem det 20. århundrede blev Tornerose både forkortet og adapteret i mange versioner; en forkortet udgave blev præsenteret af Ballets Russes i London i 1921, mens Catherine Littlefields opførelse i Philadelphia i 1937 var den første komplette amerikanske iscenesættelse. Flere rekonstruerede udgaver, baseret på de bevarede notater fra Petipas tid, har siden gendannet meget af den oprindelige koreografi.
Roller, varighed og praktiske krav
- Hovedroller: Aurora (Tornerose), Prins Désiré (prinsen), Carabosse (den onde fe), Lilla Fe (den gode fe).
- Varighed: En fuld opførelse varer typisk omkring 2½–3 timer inklusive pauser, afhængigt af version og iscenesættelse.
- Scenetekniske krav: Forestillingen kræver stor orkesterbesætning, omfattende kostumer og scenografi samt et stort korps af dansere og adskillige solister.
Arv og betydning
Tornerose regnes som et klimaks i den klassiske balletteknik og et hovedværk i Petipas og Tchaikovskijs samarbejde. Musikalsk har stykket haft stor indflydelse og lever videre både i ballettens fulde form og i uddrag, som ofte opføres i koncerter. Koreografisk repræsenterer det den højklassiske tradition med klare linjer, store ensembleformationer og virtuos solodans, og stykket er fortsat en fast bestanddel af det internationale balletrepertoire.
På grund af værkets kompleksitet og ambitiøse krav til både dansere og produktion er Tornerose stadig et mål for store operahuse og balletkompagnier, når de vil vise den klassiske tradition i sin mest overdådige form.
Baggrund
Omkring ti år efter at Tjajkovskijs Svanesøen blev opført første gang, blev Tjajkovskij bedt om at skrive en ballet til Mariinsky Teatret i Sankt Petersborg. Balletten skulle være baseret på Charles Perraults eventyr "Tornerose i skoven". Tjajkovskij var meget glad for, at denne historie var blevet valgt. Den foregik i Ludvig XIV's tid. Han ville få mulighed for at skrive musik i barokstil.
Petipa gav Tchaikovsky meget specielle anvisninger om tempi, takt og andre musikalske forhold. Han specificerede endda længden af bestemte stykker i nøjagtigt antal takter. Han bad om en vals i første akt, en mazurka i anden akt og en polonaise i tredje akt. Balletten er bundet sammen (og dens dramatik og spænding forstærkes) gennem den gentagne brug af de to musikalske temaer, der repræsenterer det gode og det onde, personificeret af henholdsvis Lilafejnen og Carabosse. Petipas specifikationer stimulerede Tjajkovskijs fantasi, snarere end at hæmme den, som man kunne forvente.
Tjajkovskijs interesse for at sætte eventyret i scene går helt tilbage til 1867. Dengang skrev han en lille ballet over historien til sin søster Alexandra Davydovas børn. Det samme havde han gjort for Svanesøen. I november 1888 havde han en konference med teaterfolk og Petipa. Der blev udarbejdet et udkast til scenariet. Petipa gav Tchaikovsky en detaljeret analyse af de musikalske krav. Komponisten gik i gang med arbejdet og færdiggjorde partituret den 1. september 1889.
Story
Prolog
En kort ouverture sætter temaerne om den ondskabsfulde Carabosse og den velvillige Lilac Fairy i kontrast til hinanden. Når tæppet går op, er hoffet samlet til prinsesse Auroras dåb. Seks feer præsenterer deres gaver. Carabosse, en fe, som ceremonimesteren overser, træder ind. Hun forbander Aurora. Prinsessen skal dø på sin 16-års fødselsdag, siger hun efter at have stukket sin finger i spindlen på et spinderhjul. Den resterende syvende fe, lillafeen, kommer frem. Hun kan ikke fjerne forbandelsen, men hun kan mildne den. Prinsessen skal ikke dø, befaler hun, men sove i hundrede år. Ved udgangen af denne periode vil en prins vække hende med et sandt kærlighedskys.
Første akt
Seksten år efter prinsesse Auroras dåb samles hoffet i paladsets have for at fejre Auroras fødselsdag. Landsbyboerne danser en vals. Aurora danser en adagio med fire ædle bejlere. Carabosse kommer ubemærket ind og giver Aurora en spindel. Prinsessen stikker sig i fingeren på spindlen. Hun falder til jorden og falder i søvn. Prinsessen bliver båret ind i paladset af de ædle bejlere. Syrenfeen får hele hoffet til at sove og får derefter en tæt skov af træer og torne til at omgive slottet.
2. akt
|
Svanesøen (1877) |
Scene 1. Prinsens jagt. En lysning i en skov med en flod i baggrunden. Scenen er tom. Der høres jagthorn. Prins Desire, hans læremester Galifron og hans venner træder ind. De har holdt en pause i jagten for at tage en forfriskning. Flere danse udføres af forskellige hofdamer. Jagten genoptages. Prinsen er træt og vælger at blive alene i skoven. Her møder han den lilla fe, som dukker op fra en perlemorsbåd på floden. Hun har udvalgt ham som den prins, der skal vække prinsesse Aurora, og præsenterer ham for forskellige visioner af prinsessen. Han forelsker sig hurtigt i hende ud fra visionerne og beder syrenfeen om at føre ham til hende. Lilasfeen fører ham gennem skoven, indtil de når frem til det fortryllede slot, hvor Aurora hviler.
Scene 2. Torneroses slot. Tornerose ligger på en seng med himmel. Kongen og dronningen sover i lænestole i nærheden. Hofmænd og tjenere sover stående og lænet op ad hinanden. Alt er dækket af støv og spindelvæv. Lilafeen og prinsen træder ind. Han forsøger at vække prinsessen og hoffet, men uden held. Den lilla fe står til side uden at blande sig. Prinsen kysser prinsessen. Hun vågner op. Støv og spindelvæv forsvinder. Hovet vågner op. Kongen giver prins og prinsesse lov til at gifte sig.
3. akt
Brylluppet mellem prins Désiré og prinsesse Aurora på esplanaden ved kong Florestans palads. Hoffet samles for at fejre prins Désirés og prinsesse Auroras bryllup. Kongen og dronningen træder ind sammen med de nygifte. Festlighederne begynder med en række divertissementer. Diamant-, guld-, sølv- og safirfeerne danser. Flere eventyrfigurer danser: Den Støvlede Kat og den hvide kat, Blåfuglen og prinsesse Florine, Rødhætte og ulven, Askepot og prins Fortuné og til sidst Hop o' My Thumb med sine brødre og trolden. Prinsen og prinsessen danser en pas de deux. Romerske, persiske, indiske, indiske, amerikanske og tyrkiske figurer danser en Sarabande. Nummeret slutter med et tableau vivant, der forestiller feernes herlighed. Dette tableau blev ændret til at forestille Apollos herlighed.
Galleri
| Petipa's balletter |
|
|
· 
Den blå fugl og prinsesse Florine, 2011
· 
Leon Bakst design til Carabosse
· 
Leon Baksts kostumedesign til en kinesisk kvinde i Tornerose (1921)
· 
Marie Petipa som lilla feen og Ljubov Vishnevskaja som ledsager, 1890
· 
Carlotta Brianza og Pavel Gerdt i 3. akt, 1890
· 
Originalbesætning, 1890
· 
Anna Johannson og to sider, 1892
· ._1890.JPG)
Enrico Cecchetti og Varvara Nikitina som Blåfuglen og prinsesse Florine, 1890
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er titlen på balletten?
A: Den sovende skønhed.
Spørgsmål: Hvem har skrevet historien til balletten?
A: Marius Petipa og Ivan Vsevolozhsky skrev historien, som var baseret på Charles Perraults eventyr "Tornerose i skoven" fra 1697.
Spørgsmål: Hvem komponerede musikken til "Tornerose"?
Svar: Det var Tjajkovskij, der komponerede musikken.
Spørgsmål: Hvem designede danserne til Tornerose?
Svar: Marius Petipa har designet danserne.
Spørgsmål: Hvor blev Tornerose første gang opført?
A: Den blev første gang opført på Mariinsky-teatret i Sankt Petersborg i Rusland den 15. januar 1890.
Spørgsmål: Hvornår blev en forkortet udgave af Tornerose debuteret i Europa?
Svar: Den debuterede i Europa i en forkortet udgave af Ballets Russes i London den 2. november 1921.
Spørgsmål: Hvem har designet og præsenteret en komplet version af Tornerose i Amerika?
Svar: Catherine Littlefield designede og præsenterede en komplet produktion af den den 12. februar 1937 på Academy of Music i Philadelphia med Philadelphia Ballet.
Søge