Arvingerne (1955) – William Goldings roman om neandertalere og homo sapiens

Arvingerne (1955) af William Golding — intens roman om mødet mellem neandertalere og homo sapiens, kultur, overlevelse og civilisationens brutale arv.

Arvingerne er den anden roman fra 1955 af den britiske forfatter William Golding, der er bedst kendt for Fluernes herre. Den var hans personlige favoritroman og handler om udryddelsen af en af de sidste tilbageværende stammer af neandertalerne på grund af de mere sofistikerede (og ondsindede) homo sapiens. Golding skildrer her et møde mellem to former for menneskelighed — én baseret på sansning, fællesskab og ritual, og én baseret på redskaber, abstrakt tænkning og aggressiv ekspansion.

Fortællingen føres primært gennem øjnene på Lok, en af stammenes medlemmer, som fungerer som en point of view-karakter. Det er gennem hans oplevelser og sansninger, vi følger, hvordan de voksne i gruppen dør eller bliver dræbt én efter én, og hvordan de unge gradvist forsvinder eller bliver taget af de "nye mennesker". De nye mennesker — tidlige moderne mennesker — indfører våben og fremmed teknologi, hvis betydning Lok og hans folk kun langsomt forstår. Lok og en anden voksen, Fa, er både fascineret og frastødt af disse fremmede: de betragter deres ritualer og handlinger med forbløffelse og en voksende frygt, og de lærer til sidst, at de nye menneskers "pinde" (pile) kan gøre stor skade.

Lok's folk oplever verden gennem stærke, nærværende sanseindtryk og dybe følelser; deres kommunikation foregår ofte som en form for delt bevidsthed, næsten telepatisk, og ikke gennem et omfattende verbalt ordforråd. De lever enkelt og i tæt forbindelse med årstidernes rytmer; deres viden består i praksis — kendskab til fødekilder som rødder og planter — frem for abstrakte erindringer, der skaber varig kultur. Livet leves i en nærmest kontinuerlig nutid, hvor planlægning og fantasi udtrykkes med vendinger som "jeg har et billede", hvorefter tankerne omsættes til fortælling og handling uden lange forklaringer. Denne intuition og umiddelbarhed står i skarp kontrast til de nye menneskers tænkning.

I det sidste kapitel skifter synsvinklen til den nye race — de mere eller mindre moderne mennesker — der flygter i deres både. Dette kapitel er det eneste, som er skrevet fra menneskenes perspektiv, og her afsløres deres frygt og misforståelser: de tror, at neandertalerne er skovens djævle. Skildringen antyder, at den nye art med deres redskaber og organisation sandsynligvis vil arve verden, men samtidig efterlades læseren med en følelse af tab og ambivalens over, hvad denne arvefølge egentlig indebærer.

Tematik og stil

Romanen udforsker flere centrale temaer:

• Forholdet mellem natur og kultur: Golding stiller spørgsmål ved, hvad der går tabt, når en livsform med stærke følelsesmæssige bånd og sanselig viden udskiftes af en teknologisk orienteret art.
• Sprog og bevidsthed: Ved at fortælle størstedelen af romanen gennem neandertalernes begrænsede sproglige muligheder demonstrerer Golding, hvordan sprog former tænkning og kultur.
• Uskyld og ødelæggelse: Ligesom i Fluernes herre er der en underliggende interesse i menneskets mulighed for ondskab — her vist gennem de moderne menneskers indførelse af voldsom teknologi.
• Mytedannelse: De to grupper opfatter hinanden gennem myter og frygt, hvilket påvirker deres handlinger og beslutninger.

Stilistisk er romanen præget af en lyrisk, sanselig prosa, som forsøger at efterligne neandertalernes opmærksomhed på detaljer og øjeblikkets betydning. Golding bruger en begrænset synsvinkel til at skabe empati for karakterer, der ikke tænker som moderne mennesker, og han undgår samtidig entydige moraliserende konklusioner.

Modtagelse og betydning

Ved udgivelsen modtog romanen blandede anmeldelser — nogle beundrede Goldings ambition og sproglige eksperimenter, mens andre fandt temaet provokerende eller for pessimistisk. Over tid er Arvingerne blevet anerkendt som en vigtig del af Goldings forfatterskab, fordi den supplerer hans undersøgelse af menneskets natur, som også ses i Fluernes herre. Golding selv talte ofte om bogen som en af sine favoritter. Romanen er blevet oversat til flere sprog og læses stadig i litteraturkurser, hvor den diskuteres for sin originale tilgang til præhistorisk perspektiv og etiske spørgsmål om kulturelt tab.

Yderligere bemærkninger

• Romanens afslutning efterlader bevidst mange spørgsmål ubesvarede, hvilket inviterer til diskussion om fremskridt, tab og arvelighed.
• Der findes ingen stor, gennemgribende filmatisering, der har vundet bred anerkendelse; værket opleves ofte som svært at overføre fuldt ud til film på grund af dets indre perspektiv og subtile toneskift.
• For læsere interesseret i menneskets oprindelse, erkendelsesteori eller i Goldings øvrige værker, tilbyder Arvingerne en koncentreret og bevægende læseoplevelse, der udfordrer simple forestillinger om "fremskridt".

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er titlen på William Goldings anden roman?

Q: Hvem er hovedpersonerne i denne roman?

Spørgsmål: Hvordan kommunikerer neandertalerne med hinanden?

Spørgsmål: Hvilken slags mad spiser de?

Spørgsmål: Hvordan klarer de sig med planlægning eller fantasi?

Spørgsmål: Hvorfor er de nye mennesker bange for neandertalerne?

Spørgsmål: Hvad peger romanen i sin afslutning på?

Søg efter bogstav