Nattens sprog: Essays on Fantasy and Science Fiction er en samling essays skrevet af Ursula K. Le Guin og redigeret af Susan Wood. Den blev første gang udgivet i 1979, og en revideret og ændret udgave udkom i 1992. Samlingen rummer 24 essays, oprindeligt publiceret i forskellige sammenhænge — tidsskrifter, bogintroduktioner og taler ved prisuddelinger — og samlet her for at give et samlet billede af Le Guins kritiske tænkning om genrelitteratur.
The Language of the Night præsenterer mange af Le Guins vigtigste idéer om at skrive og om, hvad fantasy og science fiction kan og bør være. Hun behandler emner som amerikanernes almindelige fordomme mod fantasyfiktion, science fictionens særlige styrker og svagheder, og hvorfor børne‑ og ungdomslitteratur fortjener særlig opmærksomhed og respekt. Le Guins synspunkter bærer præg af en dyb interesse for kultur, sprog og samfund — noget der dels kan ses som påvirket af hendes nære forbindelse til antropologien (hun var datter af antropologen A. L. Kroeber) — og hun bruger ofte et etisk og menneskeligt perspektiv i sine analyser.
Bogen indeholder også personlige refleksioner og baggrundsoplysninger om nogle af hendes kendteste værker; hun diskuterer for eksempel tanker og motiver bag A Wizard of Earthsea og The Left Hand of Darkness, samtidig med at hun udfolder mere generelle pointer om mytens rolle, sprogbrug, fortællestruktur og forfatterens ansvar. Stilen veksler mellem essayistisk kritik, kort litterær historie og vejledning til forfattere — både etablerede og begyndere.
Kritisk modtagelse har været overvejende positiv, og samlingen har haft stor betydning for læsere og undervisere inden for science fiction og fantasy. Samtidig har nogle anmeldere påpeget, at samlingen rummer både meget vægtige, tænkende essays og lettere, mere situationsbundne tekster, hvilket kan give et ujævnt indtryk. Bogen blev nomineret til en Hugo i kategorien Bedste relaterede ikke-fiktive bog i 1980.
Nattens sprog er i dag ofte anbefalet til både forfatterspirer og genrelæsere, fordi den kombinerer skarpe teoretiske overvejelser med konkrete eksempler fra Le Guins eget forfatterskab. Titlen stammer fra Le Guins beskrivelse af fantasylitteraturen: "Vi kan lide at tro, at vi lever i dagslys, men halvdelen af verden er altid mørk; og fantasy taler ligesom poesi nattens sprog." For dem, der ønsker at forstå, hvorfor fantasy og science fiction kan være litteratur på højde med realisme, er samlingen stadig et vigtigt udgangspunkt.