Kojiki eller Furukotofumi (古事記), også kaldet på engelsk "The Records of Ancient Matters", er den ældste bog, der kendes i Japan. Den blev færdiggjort i 712 e.Kr. og er dedikeret til kejserinde Gemmei. Kojiki er en samling af myter, legender, gudefortællinger og genealogier, tæt forbundet med shinto og Japans religiøse oprindelseshistorie. Bogen blander fortællinger om Japans første kejsere og flere guddommelige episoder, så det kan være svært at afgrænse, hvilke dele der er historiske, og hvilke der er mytiske. Ifølge Kojiki nedstammer alle Japans kejsere fra Amaterasu, solgudinden.

Komposition og forfatterskab

Kojiki blev samlet på kejserhoffet efter ordre fra kejserinde Gemmei. Den traditionelle tilskrivning er, at Ō no Yasumaro nedskrev materialet på baggrund af mundtligt oplæste kilder fra Hieda no Are, en person, der efter sigende kunne recitere gamle slægts- og mytefortællinger. Teksten er dermed resultatet af en kongelig indsats for at samle og systematisere ældre mundtlige traditioner og tidlige skriftlige optegnelser.

Opbygning

Kojiki er opdelt i tre hoveddele (bind), som overordnet kan beskrives sådan:

  • Første del (gudernes tidsalder) — skabelsesmyterne, beretninger om gudeparret Izanagi og Izanami og fødslen af de japanske øer samt myterne om Amaterasu, Susanoo og andre centrale guder.
  • Anden del — overgangen fra gudeverden til menneskeverden og de tidlige, ofte halvmystiske, kejserlige forfædre.
  • Tredje del — videre slægtsoptegnelser og historier om de efterfølgende herskere, der binder de mytologiske forfædre til det historiske kejserdynasti.

Sproget i Kojiki

Kojiki er skrevet med kinesiske tegn, men meget anderledes end en almindelig klassisk kinesisk tekst. Forfatterne anvendte kinesiske tegn fonetisk for at gengive gammel japansk udtale (en teknik forløber for det der kaldes man'yōgana). Det betyder, at en person, der kun kan læse klassisk kinesisk, ikke umiddelbart kan forstå Kojiki uden kendskab til gammel japansk. Samtidig bevarer Kojiki elementer af ældre japansk sprogbrug, hvilket gør værket til en vigtig kilde for studier af oldjapansk fonologi og grammatik.

Indhold og hovedmyter

Kojiki rummer centrale fortællinger i japansk mytologi, blandt andet:

  • Skabelsen af verden og de himmelske og jordiske guder.
  • Izanagi og Izanami — det guddommelige par, der ifølge myten skabte de japanske øer.
  • Fødslen af Amaterasu (solgudinden) og konflikterne med hendes bror Susanoo, herunder beretningen om slange-monsteret Yamata no Orochi og Susanoos heltedåd.
  • Amaterasus tilbagetrækning i en hule og de rituelle foranstaltninger, der får hende ud igen — en historie med tydelige ritual- og kultiske elementer.
  • Myten om nedstigningen af gudebarnet Ninigi og dermed den guddommelige oprindelse for kejserens slægt.

Formål og betydning

Kojiki tjente flere formål: det var både en samling af religiøse fortællinger knyttet til shinto, et politisk redskab til at legitimere kejserdynastiets guddommelige ophav og en kulturhistorisk optegnelse, som kunne bruges ved hoffet. Som en af de tidligste sammenhængende japanske tekster har Kojiki haft enorm betydning for Japans nationale og religiøse identitet.

Sammenligning med andre kilder

En anden vigtig kilde fra næsten samme periode er Nihon Shoki (720), som er en mere statsorienteret og siniseret kronik skrevet på klassisk kinesisk. Hvor Nihon Shoki søger en kronologisk og formel fremstilling, fremstår Kojiki ofte mere mytisk og sprogligt oprindelig.

Eftermæle og forskning

Kojiki er fortsat genstand for omfattende studier inden for litteraturhistorie, religionsvidenskab og sprogvidenskab. Teksten har inspireret religiøse praksisser, kunst og litteratur gennem århundreder og er en central kilde til forståelsen af oldtidens japanske verdensbillede. Selvom den nøjagtige historicitet i mange af beretningerne er omdiskuteret, er Kojiki uvurderlig som dokumentation af tidlige myter, ritualer og sproglige forhold i Japan.