Sneboldjord
Sneboldjord eller ishusjord henviser til tider, hvor jordens overflade var næsten eller helt frosset. Forekomsten af snebold- (eller slushball-) jorde er stadig kontroversiel, men det er nu sandsynligt, at der har været udbredt istid i perioder af Proterozoikum. Det er stadig omdiskuteret, hvor udbredte disse istider var. Fortalere hævder, at teorien forklarer sedimentaflejringer af glacial oprindelse på tropiske breddegrader og andre gådefulde træk i de geologiske optegnelser. Modstanderne drager ikke de samme konklusioner af de geologiske beviser og tvivler på den geofysiske mulighed for et is- eller slamdækket hav.
Tidslinje over istider, vist med blå farve
Palæoproterozoisk
- Huronisk istid for 2.400 - 2.100 millioner år siden (mya)
Snowball Earth-hypotesen forklarer istidsaflejringer i den Huroniske supergruppe i Canada. De palæomagnetiske beviser, som tyder på iskapper på lave breddegrader, er omstridte. De glaciale sedimenter fra Makganyene-formationen i Sydafrika er lidt yngre end de huroniske istidsaflejringer (~2,25 milliarder år gamle) og blev aflejret på tropiske breddegrader. Måske har stigningen af fri ilt, som fandt sted i denne del af palæoproterozoikum, fjernet metan i atmosfæren gennem oxidation. Da solen var betydeligt svagere på det tidspunkt, kan Jordens klima have været afhængig af metan, en kraftig drivhusgas, for at holde overfladetemperaturen over frysepunktet. I mangel af dette drivhus af metan faldt temperaturen, og der kunne være opstået en sneboldhændelse.
Neoproterozoisk
- Kaigas istid 825 - 730 mya
- Sturtiansk istid 720 - 635 mya
- Marinoisk istid 650 - 635 mya
Der var tre eller fire betydelige istider i det sene neoproterozoikum. Af disse var Marino-istiden den mest betydningsfulde, og Sturtian-istiderne var også meget udbredte. Disse var begge i den kryogeniske periode, før Ediacaran. Den million år lange Gaskiers istid førte ikke til en global istid, selv om den sandsynligvis var lige så intens som den sene ordovicium istid. Status for Kaigas-glaciationen eller "afkølingsbegivenheden" er uklar. Nogle anerkender den ikke som istid, og andre mener, at den måske faktisk er en tredje istid. Den var i hvert fald mindre betydningsfuld end de sturtianske og marinoske istider og var sandsynligvis ikke af globalt omfang. Der er tegn på, at Jorden gennemgik en række istider i løbet af det neoproterozoiske århundrede.
