Storegga-skredene – gigantiske undervandsskred og tsunamien ca. 6100 f.Kr.

Storegga-skredene: gigantiske undervandsskred og tsunamien ca. 6100 f.Kr. — Læs om årsag, omfang, spor i Skotland og konsekvenser for Nordatlanten.

Koordinater: 64°52′N 1°18′Ø / 64.867°N 1.300°Ø / 64.867; 1.300

De tre Storegga-glidebaner er blandt de største kendte jordskred. De er sket under vandet på kanten af Norges kontinentalsokkel i Norskehavet, som ligger mellem Norge og Grønland, lige nord for Storbritannien. Hvert af disse store undervandsskred medførte en massiv aflejring af sediment på havbunden og udløste en mægtig bølge – en tsunami – i Nordatlanten.

Tidsbestemmelse og beviser

Baseret på kulstofdatering af plantemateriale, der er fundet i sediment, som blev aflejret af tsunamien, fandt den seneste hændelse sted omkring 6100 f.Kr. (ca. 8 100 år før nutid). Spor af denne tsunami er registreret i flere kystområder i Nordatlanten. I Skotland er der fundet sedimentaflejringer i Montrose Basin (South Esk-flodens flodmunding) og Firth of Forth, op til 80 km inde i landet og 4 meter over det nuværende normale tidevandsniveau. Marine geofysiske undersøgelser, borekerner og udbredelsen af de tsunami-aflejrede lag på havbunden har været vigtige beviser for hændelsen.

Omfanget af skredene

Sammenstyrtningen omfattede en anslået 290 km lang kysthylde med et samlet volumen på cirka 3.500 km3 vragrester. Til sammenligning svarer dette volumen til et areal på størrelse med Island, der er dækket til en dybde på 34 m (112 fod). Skredenes størrelse og hastighed gjorde dem i stand til at flytte enorme mængder sediment og skabe bølger, der forplantede sig over tusindvis af kilometer.

Tsunamien og dens virkninger

Undervandsskred som Storegga kan generere meget store tsunamier, fordi den pludselige forflytning af store sedimentmasser skubber vandmasserne kraftigt opad og udad. Modelberegninger og sedimentstudier tyder på:

• Store lokale bølgehøjder langs den norske kyst — i visse områder kan bølgerne have nået titals meter højde tæt på udløbsstedet.
• Langt ude i Nordatlanten spredte bølgerne sig og ramte kyster i Skotland, Shetlandsøerne, Færøerne og områder længere væk med reduceret, men stadig betydelig styrke.
• I Skotland er der dokumentation for oversvømmelse op til 80 km ind i landet og 4 m over nuværende tidevandsniveau; i lavtliggende landområder kan oversvømmelserne have haft fatale konsekvenser for samtidige jagt‑ og fiskersamfund.
• Storegga‑tsunamien har også fået betydning i rekonstruktioner af den postglaciale udvikling af det nedsænkede "Doggerland" i Nordsøen, hvor en del af det bebodde landområde blev delvist overskyllet.

Årsager til skredene

De væsentligste forklaringer på, hvorfor Storegga‑skredene skete, er:

• Opbygning af ustabile, fintlagrede sedimenter på kontinentalskråningen under og efter den sidste istid. Smeltevand og gletsjerprocesser aflejrede store mængder løst materiale på skråningerne.
• Overbelastning og udvaskning, som gjorde sedimenterne ustabile; lokale jordskælv kan have udløst selve skredene.
• Der er også foreslået mekanismer som gas‑hydrate dissociation (frigivelse af bundgas bundet i hydrater), men dette er ikke entydigt bevist som hovedårsag.

Samlet peger forskningen på, at sedimenternes opbygning under den foregående istid var en afgørende forudsætning for skredene.

Undersøgelser og konsekvenser for Ormen Lange

Som led i forberedelserne til udviklingen af Ormen Lange‑naturgasfeltet blev hændelsen og de potentielle risici undersøgt grundigt. En af konklusionerne fra disse studier er, at skredet skyldtes materiale opbygget under den foregående istid, og at en gentagelse af samme type skred først ville være sandsynlig efter en ny istid. Denne vurdering blev støttet af en lang række videnskabelige undersøgelser, og fakta og argumenter blev formelt offentliggjort i 2004.

Det blev endvidere besluttet, at udviklingen af Ormen Lange‑gasfeltet ikke ville øge risikoen for at udløse et nyt skred væsentligt. Alligevel er konklusionen, at et nyt tilsvarende skred ville udløse en meget stor tsunami, som ville være ødelæggende for kystområderne omkring Nordsøen og Norskehavet, og derfor indgår sådanne scenarier i risikovurderinger og beredskabsplanlægning.

Moderne betydning

Studiet af Storegga‑skredene er vigtigt af flere grunde:

• Det giver indsigt i risici forbundet med undervandsmassetransport og tsunamier i Nordatlanten.
• Det hjælper med at vurdere sårbarheden af kystsamfund og offshore‑infrastruktur (f.eks. rørledninger, platforme og havvindmøller).
• Det bidrager til forståelsen af, hvordan postglaciale miljøer og menneskelige samfund reagerede på pludselige klima‑ og havændringer i stenalderen.

Samlet set står Storegga‑hændelserne som et markant eksempel på, hvor omfattende konsekvenser undervandsskred kan få — både for naturen og for menneskelige samfund langs Nordatlantens kyster — og som grundlag for løbende forskning i marine geohazards og kystbeskyttelse.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er koordinaterne for Storegga Slides?

Spørgsmål: Hvor meget affald blev forårsaget af rutschebanerne?

Spørgsmål: Hvornår fandt den seneste hændelse sted?

Spørgsmål: Hvor har man fundet spor af denne tsunami i Skotland?

Spørgsmål: Hvilken konklusion er der draget om Ormen Lange-naturgasfeltet med hensyn til udløsning af et nyt jordskred?

Spørgsmål: Hvilke beviser understøtter denne konklusion?

Søg efter bogstav