Slavisk hedendom: Mytologi, ritualer og historiske kilder
Slavisk hedendom: Opdag mytologi, ritualer og historiske kilder bag gammel slavisk tro — indsigtsfuld guide baseret på krøniker og øjenvidneberetninger.
Slavisk hedenskab beskriver slavisk hedensk tro før dåben og kristningen Slaverne havde deres egen mytologi.
· 
Symboler for slavisk hedenskab
Kilder om slaverne og deres tro stammer hovedsageligt fra de gamle rutenske krøniker og tyske biskoppers notater. En masse oplysninger indeholder Helmolds Chronica Sclavorum. Der er også Thietmars krønike og de andre krøniker, selv om de ikke er de eneste kilder til oplysninger om slaver og deres tro. Der er også for eksempel fra dagbogen fra en jødisk handlende af slaver - Ibrahim Ibn Jacob, men han var ikke den eneste - der er også noter og relationer af Ibn Rosteh, en af forfatterne af "Arabic Sources for the History of Slavdom", her er en komplet liste over forfatterne :
Mytologi: hovedguder og temaer
Slavisk mytologi var polyteistisk og varierede regionalt, men nogle guddomme og temaer går igen:
- Perun – tordengud og krigersk himmelsgud, ofte betragtet som øverste gud i mange slaviske områder.
- Veles (eller Volos) – gud for underverdenen, kvæg, handel og magi; Perun og Veles står ofte i kosmisk konflikt.
- Svarog – himmel- og smedegud, associeret med ild og håndværk (nogle kilder forbinder ham med skabelsen af verden).
- Mokosh – frugtbarhedsgudinde og beskytter af kvinder og husholdningens arbejde.
- Svetovit / Sventovit – en flerhovedet krigsgud, især kendt fra Rügen (Arkona) og omtalt i flere kristne kilder.
- Jarilo / Yarovit og Lada – forbundet med forårsfester, frugtbarhed og kærlighed.
- Rod og rodzanice – slægts- og forfædredyrkelse; ære for aner var centralt i folkelig religion.
Ritualer, hellige steder og fester
Ritualpraksis omfattede ofringer (dyr og i sjældne tilfælde menneskeofringer ifølge nogle kilder), votivgaver, processioner, sang, dans og årstidscyklusser. Nogle karakteristika:
- Hellige lunde og træer: I stedet for murstens-templer var mange helligdomme udendørs lunde, store egetræer eller andre særlige træer.
- Templer og helligdomme: Der var også trætempler og statuer (idolbilleder) — et berømt eksempel er Svetovits tempel på Arkona, ødelagt i 1168.
- Fester: Forårsfester (f.eks. Jarilo), midsommerfejringer (senere kendt som Ivan Kupala), vinterfester (Koliada) og høstfester markerede årstidernes skiften.
- Begravelses- og begravelsesritualer: Skikke varierede; både begravelse og kremering forekom afhængigt af tid og sted. Forfædredyrkelse var udbredt.
- Spådom og magi: Shamaniske elementer, heksers og/eller præsters rolle i spådom og helbredelse findes i folkelige beretninger og senere etnografisk materiale.
Arkeologiske vidnesbyrd og ikonografi
Ud over skriftlige kilder findes et rigt materiale af arkæologiske fund: offerfund i søer og moser, træskulpturer, lerfigurer og kultgenstande. Bemærkelsesværdige fund og genstande er:
- Zbruch-støtten (en tredelt søjle fra omkring 900-tallet, tolket som et religiøst symbol for verdensorden).
- Offerfund i moser og søer (våben, smykker, heste), som viser rituelle handlinger.
- Fragmenter af træskulpturer og kultsteder identificeret ved udgravninger af gords (befæstede bosættelser).
Kilder og historiografi — hvem skrev om slaverne?
De skriftlige kilder er ofte skrevet af udenforstående (kristne kronikører, missionærer eller rejsende) og må læses med opmærksomhed på fordomme og misforståelser. Blandt de vigtigste kronikører, rejsende og kildetyper er:
- Helmold af Bosau – Chronica Sclavorum (en vigtig tysk latinsk kilde om de vestslaviske stammer og deres religion).
- Thietmar af Merseburg – tysk biskop og kronikør med oplysninger om slavisk politik og religion i 1000-tallet.
- Adam af Bremen – Gesta Hammaburgensis Ecclesiae Pontificum; omtaler bl.a. nord- og vestslaviske skikke.
- Saxo Grammaticus – dansk krønikør, som i Gesta Danorum også refererer til hedenske skikke i området.
- Den russiske primærkrønike (Nestors krønike) – central for kendskab til østslavernes historie og myter.
- Ibrahim ibn Jakub (Ibrahim Ibn Jacob) – jødisk-polisisk handelsmand/rejsende fra 900-tallet, hvis rapporter bidrager med handelskendskab og beskrivelser af skikke.
- Ibn Rustah (og andre arabiske geografer) – gav information om slaviske folk i forbindelse med handel og geografi.
- Senere middelalderlige kronikører og lokale annaler (fx polske og tjekkiske kilder som Gallus Anonymus, Kosmas af Prag) bidrager regionalt.
- Arkæologiske rapporter – udgravninger af helligsteder, offerpladser og bopladser giver komplementære data.
- Folkeminder og etnografi – 1800- og 1900-tallets indsamling af folkeviser, skikke og overtro (fx af forskere som Aleksandr Afanasiev i Rusland og Oskar Kolberg i Polen) hjælper med at rekonstruere elementer af præ-kristne traditioner.
Kristningen og kilders bias
De fleste skriftlige beretninger om slavisk religion er skrevet af kristne forfattere, som ofte så hedenske skikke som forfærdelige eller umoralske. Derfor må man:
- være kritisk over for overdrevne beskrivelser (fx rutinemæssige menneskeofringer),
- samle information fra arkæologi, folkeminder og tværgående kilder,
- erkende regionale forskelle — religionen var ikke ensartet over hele det slaviske område.
Efterliv og moderne genoplivning
Nogle folkelige skikke overlevede kristningen som skikke knyttet til landbrugscyklus og familiehøjtideligheder. I nyere tid har neopaganistiske bevægelser (ofte kaldet rodnovery eller slavisk nyhedendom) forsøgt at genoplive eller rekonstruere hedenske praksisser, oftest på basis af en blanding af historiske kilder, folkeminder og moderne rekonstruktion.
Afsluttende bemærkning: Slavisk hedendom er et kompliceret og regionalt mangfoldigt felt, hvor skriftlige kilder, arkæologi og folkelig tradition skal kombineres for at opnå et nuanceret billede. De nævnte forfattere og kildetyper ovenfor er blandt de vigtigste udgangspunkter for videre læsning og forskning.
Guder og gudinder
Pantheonet af guder i den slaviske tro var stort. Nogle af de vigtigste er:
| Gud/Gudinder | Gud/Gudinder af (specialisering) |
| Svetovid (kun vestslaver) | Skaberen af verden |
| Stav (kun østslaver) | Skaberen af verden |
| Veles | Rigdom, handel og undergrund |
| Marzanna | Døden og vinteren |
| Yarilo | Krig |
| Svarog | Himmel og ild |
| Perun | Thunder |
| Mokosh | Natur |
Nogle regioner havde forskellige guder for forskellige begreber. For eksempel troede vestslaverne (primært polaberne og volianerne), at Svetovid var verdens skaber, mens østslaverne troede, at det var Rod.
Dæmoner
Slaverne havde deres egen dæmonologi. En af de mest kendte dæmoner i slavisk tro er Baba Yaga, som ligner en grim og misdannet kvinde. Baba Yaga har sine modstykker i mange europæiske trosretninger, f.eks. den tyske Frau Holle og den italienske Befana. Der er også mange ligheder med den græske mytologiske heks Circe. Der er også :
Historie
Polen
Polakker og andre polske stammer kom til det område, der i dag udgør Polen, sandsynligvis i det 8. og 9. århundrede, og bragte deres trosretninger med sig vestpå. Polanerne og deres tro beskriver den primære krønike skrevet af den rutheniske krønikeskriver Nestor. Der findes også Helmolds berømte Chronica Slavorum og andre krøniker og notater fra tyske biskopper, geografer samt de gamle rutheniske krønikeskrivere og jødiske eller arabiske handlende af slaver. Historien om hedenskab som hovedreligion i Polen slutter med Polens dåb i 966, men det er slet ikke slut med slavisk hedenskab i dette land. Hedningerne ville ikke acceptere Mieszko I's og hans sønners kristne reformer, hvilket forårsagede en hedensk reaktion i Polen, der kulminerede i hedningernes oprør i 1037-1038 (senere undertrykt af Casimir den genoprettende). Under oprøret dræbte hedningerne præster og ødelagde kirker, men det var ikke slut med hedenskabet i Polen, da oprøret sluttede. Der levede hedninge i Polen helt frem til det XII århundrede, hvor de sidste hedninge blev kristnet i Vestpommern af biskop Otto fra Bamberg og Boleslav III Wrymouth.
Bøhmen
Den tjekkiske statsdannelse begyndte i 895, da det første tjekkiske land blev grundlagt af Premyslid-dynastiet. Det var hedensk indtil 925, hvor landet blev døbt fra østfrankernes hænder. De hedenske eliter vidste, at det ville medføre, at de flyttede sig væk fra magten og ville øge den frankiske indflydelse. De forårsagede et oprør mod Vaclav, som mislykkedes. Lederen af oprøret var hans [who?]kone - Drahomira. Selv om hun tabte oprøret, var der stadig eliter, der modsatte sig Vaclav, så hertug Boleslav I's bror organiserede et kup mod ham. Sandsynligvis i 935 under festen myrdede en af Boleslavs tilhængere Vaclav, og hans bror blev hertug af Bøhmen. Under hans regeringstid var der mange hedninge, hvoraf mange blev kristnet efter hans død. Det er ukendt, hvornår de sidste tjekkiske hedninge blev kristnet.
Ruthenia
Udtrykket "Ruthenien" kan henvise til Kievan Rus', Novogrodian Rus' eller Volynians og andre rutheniske, østslesvigske lande og stammer. Paganismen overlevede blandt østslaverne længst tid uden at blive døbt. Dåben i Kievan Rus', der blev taget fra byzantinernes hånd, gjorde ikke en ende på hedenskabet i dette land, selv om den fik hedenskabet til at blive mindre populært, og mange mennesker indrømmede ikke at praktisere slavisk tro. Vladimir den Store startede massedåben af folk i Dnepr, hvilket ikke gjorde en ende på hedenskab blandt folk. Vladimirs familie blev officielt døbt, men praktiserede stadig hedenskab i lang tid. Der fandtes stadig rutheniske stammer, der var hedenske, f.eks. volynianere eller hvidkroater. De sidste hedninge overlevede måske endda til det XIII århundrede.
Serbien
Hvidserberne, en slavisk stamme fra Hvidserbien, bosatte sig først i et område nær Thessaloniki på Balkan og etablerede i det 6. og tidlige 7. århundrede det serbiske fyrstedømme i det 8. århundrede. De serbiske herskere overtog den byzantinske ritus i 870. Serberne tog godt imod den nye relligion, og i modsætning til de ovennævnte lande var der ikke nogen hedenske oprør mod kristendommen.
Relaterede sider
- Slavisk naiv tro
Spørgsmål og svar
Q: Hvad refererer "slavisk hedenskab" til?
A: Slavisk hedenskab refererer til de religiøse overbevisninger, som slaviske folk havde, før de blev døbt og kristnet.
Q: Hvad er de vigtigste kilder til information om slaverne og deres tro?
A: De vigtigste kilder til information om slaverne og deres tro er de gamle ruthenske krøniker, notater fra tyske biskopper og Helmolds Chronica Sclavorum. Andre krøniker og dagbogen fra en jødisk slavehandler - Ibrahim Ibn Jacob, kan også give oplysninger.
Q: Hvad er Helmolds Chronica Sclavorum?
A: Helmolds Chronica Sclavorum er en krønike, der indeholder en masse information om slaverne og deres tro.
Q: Er de gamle ruthenske krøniker de eneste kilder til information om slaverne og deres tro?
A: Nej, der er andre kilder til information om slaverne og deres tro, herunder notater fra tyske biskopper, Helmolds Chronica Sclavorum, andre krøniker og dagbogen fra en jødisk slavehandler.
Q: Hvad er Thietmar-krøniken?
A: Thietmar-krøniken er en af kilderne til information om slaverne og deres tro.
Q: Hvornår blev slaverne kristnet?
A: Slaverne blev kristnet, efter at de var blevet døbt.
Q: Hvad handler Ibrahim Ibn Jacobs dagbog om?
A: Ibrahim Ibn Jacobs dagbog handler om hans oplevelser som jødisk handelsmand blandt slaverne. Den er også en kilde til information om slaverne og deres tro.
Søge