Slavisk hedenskab

Guder og gudinder

Pantheonet af guder i den slaviske tro var stort. Nogle af de vigtigste er:

Nogle regioner havde forskellige guder for forskellige begreber. For eksempel troede vestslaverne (primært polaberne og volianerne), at Svetovid var verdens skaber, mens østslaverne troede, at det var Rod.

Dæmoner

Slaverne havde deres egen dæmonologi. En af de mest kendte dæmoner i slavisk tro er Baba Yaga, som ligner en grim og misdannet kvinde. Baba Yaga har sine modstykker i mange europæiske trosretninger, f.eks. den tyske Frau Holle og den italienske Befana. Der er også mange ligheder med den græske mytologiske heks Circe. Der er også :

• Poroniec,
• Utopiec,
• Klobuk,
• Rarog,
• Wilkolak (varulv),
• Wampir (Vampyr)

Historie

Polen

Polakker og andre polske stammer kom til det område, der i dag udgør Polen, sandsynligvis i det 8. og 9. århundrede, og bragte deres trosretninger med sig vestpå. Polanerne og deres tro beskriver den primære krønike skrevet af den rutheniske krønikeskriver Nestor. Der findes også Helmolds berømte Chronica Slavorum og andre krøniker og notater fra tyske biskopper, geografer samt de gamle rutheniske krønikeskrivere og jødiske eller arabiske handlende af slaver. Historien om hedenskab som hovedreligion i Polen slutter med Polens dåb i 966, men det er slet ikke slut med slavisk hedenskab i dette land. Hedningerne ville ikke acceptere Mieszko I's og hans sønners kristne reformer, hvilket forårsagede en hedensk reaktion i Polen, der kulminerede i hedningernes oprør i 1037-1038 (senere undertrykt af Casimir den genoprettende). Under oprøret dræbte hedningerne præster og ødelagde kirker, men det var ikke slut med hedenskabet i Polen, da oprøret sluttede. Der levede hedninge i Polen helt frem til det XII århundrede, hvor de sidste hedninge blev kristnet i Vestpommern af biskop Otto fra Bamberg og Boleslav III Wrymouth.

Bøhmen

Den tjekkiske statsdannelse begyndte i 895, da det første tjekkiske land blev grundlagt af Premyslid-dynastiet. Det var hedensk indtil 925, hvor landet blev døbt fra østfrankernes hænder. De hedenske eliter vidste, at det ville medføre, at de flyttede sig væk fra magten og ville øge den frankiske indflydelse. De forårsagede et oprør mod Vaclav, som mislykkedes. Lederen af oprøret var hans ^[who?]kone - Drahomira. Selv om hun tabte oprøret, var der stadig eliter, der modsatte sig Vaclav, så hertug Boleslav I's bror organiserede et kup mod ham. Sandsynligvis i 935 under festen myrdede en af Boleslavs tilhængere Vaclav, og hans bror blev hertug af Bøhmen. Under hans regeringstid var der mange hedninge, hvoraf mange blev kristnet efter hans død. Det er ukendt, hvornår de sidste tjekkiske hedninge blev kristnet.

Ruthenia

Udtrykket "Ruthenien" kan henvise til Kievan Rus', Novogrodian Rus' eller Volynians og andre rutheniske, østslesvigske lande og stammer. Paganismen overlevede blandt østslaverne længst tid uden at blive døbt. Dåben i Kievan Rus', der blev taget fra byzantinernes hånd, gjorde ikke en ende på hedenskabet i dette land, selv om den fik hedenskabet til at blive mindre populært, og mange mennesker indrømmede ikke at praktisere slavisk tro. Vladimir den Store startede massedåben af folk i Dnepr, hvilket ikke gjorde en ende på hedenskab blandt folk. Vladimirs familie blev officielt døbt, men praktiserede stadig hedenskab i lang tid. Der fandtes stadig rutheniske stammer, der var hedenske, f.eks. volynianere eller hvidkroater. De sidste hedninge overlevede måske endda til det XIII århundrede.

Serbien

Hvidserberne, en slavisk stamme fra Hvidserbien, bosatte sig først i et område nær Thessaloniki på Balkan og etablerede i det 6. og tidlige 7. århundrede det serbiske fyrstedømme i det 8. århundrede. De serbiske herskere overtog den byzantinske ritus i 870. Serberne tog godt imod den nye relligion, og i modsætning til de ovennævnte lande var der ikke nogen hedenske oprør mod kristendommen.

Relaterede sider

• Slavisk naiv tro