Shuklaphanta Nationalpark i Nepal – Terai-græsarealer, flora og fauna

Oplev Shuklaphanta Nationalpark i Nepal — storslåede Terai-græsarealer, rig flora og fauna, oversvømmede vådområder og unikke naturoplevelser for vildtinteresserede.

Shuklaphanta National Park er et beskyttet område i Terai i den fjernvestlige region i Nepal. Parken omfatter store åbne græsarealer, vådområder, flodlejer og skovbælter og ligger i en højde på 174–1.386 m. Området blev oprettet i 1976 som Royal Shuklaphanta Wildlife Reserve og har siden fungeret som et vigtigt refugium for arters spredning mellem de lave Terai-sletter og Sivalik Hills. En lille del af reservatet ligger nord for øst–vest-motorvejen; denne korridor er vigtig for sæsonbestemt migration af vilde dyr og planter. Syali-floden danner parkens østlige grænse, og den internationale grænse til Indien udgør den sydlige og vestlige afgrænsning.

Grænser og naboområder

I den sydlige ende grænser området op til det indiske Kishanpur Wildlife Sanctuary, et naboreservat på cirka 439 km². Sammen repræsenterer Shuklaphanta og Kishanpur en fælles indsats for store pattedyrs bevarelse og udgør en samlet Tiger Conservation Unit (TCU) Sukla Phanta–Kishanpur. Den samlede korridor dækker et større landskabsområde (omkring 1.897 km²) karakteriseret ved flade, alluviale græsmarker og subtropiske fugtige løvskove, som sammen giver plads til sæsonbestemte træk og genetisk udveksling mellem populationer på tværs af grænsen.

Økologi og betydning

Det beskyttede område indgår i økoregionen Terai–Duar savanne og græsland og er et af de bedst bevarede eksempler på oversvømmede græsarealer i Nepal. Kombinationen af åbne græsarealer, vådområder og mosaikker af løvskov skaber levesteder for arter, der er specialiserede til flade, næringsrige sletter, samt for trækfugle og arters årstidstilsig.

Flora

Parkens vegetation domineres af store græsmarker — især i de flade, alluviale områder — samt rester af fugtige løvskove langs højere og mere tørre partier. Græsarealerne blomstrer efter sæsonens oversvømmelser og giver føde og skjul for herbivorer. Langs flodlejer og lavtliggende områder findes tætte vådområder med vådbundsplanter, siv og små buskformationer, mens skovlommer indeholder arter typiske for teraiens subtropiske løvskov.

Fauna

Shuklaphanta er kendt for sin rige dyrelivssammensætning. De åbne græsarealer er særligt vigtige for barasingha (swamp deer), som forekommer i betydelige antal i området og er et af parkens ikoniske arter. Derudover findes flere arter af hjorte såsom sambar, chital og hog deer. Store planteædere som gaur og enkelte elefanter (ofte i forbindelse med grænseoverskridende migration) besøger parken.

Rovdyr i området omfatter blandt andet tiger og leopard, og parken indgår i regionale tigerskovsbeskyttelsesindsatser. Mindre rovdyr, vilde svin og et rigt udvalg af krybdyr og padder udgør resten af dyresamfundet. Parkens vådområder og græsarealer tiltrækker et stort antal fuglearter, især trækfugle og vadefugle, hvilket gør området vigtigt for ornithologisk overvågning og fugleturisme.

Trusler og bevaringsindsats

Som mange andre terai-områder står Shuklaphanta overfor udfordringer som habitatfragmentering, udvidelse af landbrug, menneske–vildtkonflikter og illegalt jagttryk. Infrastruktur (veje og byggeri) og invasive arter kan yderligere forringe levestederne. For at modvirke disse trusler samarbejder myndigheder og lokalsamfund om anti‑poaching-patruljer, habitatgenopretning, fællesskabsbaserede forvaltningsprogrammer og transboundary initiativer med indiske myndigheder — blandt andet gennem det fælles fokus i den nævnte Tiger Conservation Unit og i Terai Arc Landscape.

Besøg og oplevelser

Shuklaphanta er et attraktivt mål for naturinteresserede: de åbne græsarealer giver gode muligheder for at se større pattedyr og fugle på relativ kort afstand. Den bedste periode til dyre- og fugleobservation er normalt i den tørre sæson, hvor dyrene samles omkring resterende vandhuller. Besøgende bør orientere sig om adgangstilladelser, lokale regler og anbefalede guider — bæredygtig turisme og respekt for parkens regler er vigtige for at bevare områdets naturværdier.

Samlet set er Shuklaphanta National Park et nøgleområde i Nepals Terai, både økologisk og som en del af en større grænseoverskridende indsats for at bevare græsarealers biodiversitet og store pattedyrs vandringsruter.

Historie

Området var et jagtområde for Nepals herskende klasse. Det blev erklæret for et kongeligt jagtreservat i 1969. I 1973 blev området ændret til Royal Sukla Phanta Wildlife Reserve. I begyndelsen havde det et område på 155 ²km2. Området blev gjort større til sin nuværende størrelse i slutningen af 1980'erne. I maj 2004 blev der tilføjet en bufferzone på 243,5 ²km2 (94,0 km2). I 2017 blev det beskyttede områdes status ændret til en nationalpark.

Navnet Suklaphanta stammer fra et af de græsarealer, der findes i det beskyttede område. Det vigtigste græsland kaldet Sukla Phanta er det største sammenhængende græsland i Nepal. Det dækker et område på ca. 16 km2. ²

Junglerne i Shuklaphanta National Park var engang et område, hvor der fandtes et gammelt kongerige. Nogle steder kan man stadig se ruiner af dette kongerige. I nærheden af Rani Tal, en sø i parken, findes der stadig et murstensgitter. Girdlen måler 1.500 m (59.000 in) i omkreds. Den anses af de lokale for at være resterne af Tharu-kongen Singpal's fort.

Kort over Sukla Phanta Wildlife Reserve og bufferzone, Nepa

Planter

Der findes ca. 700 plantearter i parken. De omfatter 553 karplanter, 18 pteridofytter, 410 dikotyper og 125 monokotyper. Græsmarker dækker næsten halvdelen af reservatets vegetation. De vigtigste græsarter er Imperata cylindrica og Heteropogon contortus. khagra-rørvækst (Phragmites karka) og Saccharum spontaneum. De vokser i sumpen omkring de syv små søer. Den vigtigste skovtype er sal. Khair og sissoo vokser ved siden af floderne. Græsarealerne er dækket af træer, hvilket er en stor trussel mod de vigtigste planters eksistens på lang sigt. Træerne dækker alle græsser, der vokser under dem, især dem, der har brug for mere sollys. Træfrø spredes over hele græsarealet. De spirer for det meste i nærheden af eksisterende træer. Træer hjælper også med at fremme væksten af skyggeelskende græsser og forhindrer væksten af solelskende arter. Denne successionsproces forvandler normalt græsarealer til skovområder med tiden.

Imperata cylindrica er en af de vigtigste græsarter, der findes i parkens phantas

Dyr

De åbne græs- og vådområder dækker et stort område omkring søerne. Dette område er hjemsted for forskellige slags dyr. I floderne, søerne og dammene blev der registreret 28 fiskearter og 12 krybdyr- og paddearter. Det drejer sig bl.a. om mahseer og rohu, muggerkrokodille, indisk stenpyton, varan, indisk kobra, almindelig krait og orientalsk rotteslange.

Pattedyr

De nuværende tjeklister omfatter 46 pattedyrarter. Blandt dem er 18 beskyttet i henhold til CITES, f.eks. den bengalske tiger, den indiske leopard, dovendyr, sumphirsch, elefant og hare. Det store enhornede næsehorn blev flyttet fra Chitwan National Park.

Samlingen af sumphjorte i parkens græsarealer er den største i verden. Bestanden af hestehare kan være af international betydning. I 2013 var der 2170 sumphirter i reservatet. I foråret 2016 blev en rustplettetkat for første gang fotograferet med en kamerafælde i det beskyttede område.

Fugle

Der er registreret i alt 423 fuglearter. Parken huser den største bestand af bengalflorikaner i Nepal. Det er den vestlige grænse for sumpfrankolin, Jerdons bushchat, rufous-rumped grassbird, chestnut-capped babbler og Jerdon's babbler. For guløjet babbler er det den nordvestlige grænse, og det er den østlige grænse for Finn's weaver. Det er også det vigtigste regelmæssige overvintringssted for Hodgson's bushchat. Blandt skovfuglene findes bl.a. pletbuet ugle, skumle ugle, rødbuget ørneugle og orientalsk næsehornsfugl. Skovene er også vigtige for den store slatspætte og den hvidnakkede spætte. Hvidbrogede gribbe, slanknæbbet gribbe, lille adjutant, gråhovedet fiskeørn, dværgfalk og rødbrogede græsfugl er ynglende beboere. Sarustranen, den malede stork og den børstefarvede græsfugl er sommergæster. Stor rakethalet drongo, hvidhovedet vandrødstjert, rusthale fluesnapper og rødhovedet fluesnapper er vintergæster, men de er ikke almindelige.

Under en undersøgelse i januar 2005 blev der registreret i alt 19 Hodgson's bushchats. Et år senere i 2006 blev der kun registreret 8 hanner.

Varaner


Sumphirsch


Guløjet babbler


En gråhovedet fiskeørn

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvor ligger Shuklaphanta National Park?

Sp: Hvilken type terræn dækker denne nationalpark?

Spørgsmål: Hvor højt ligger denne nationalpark?

Spørgsmål: Hvornår blev den oprettet som et kongeligt naturreservat?

Spørgsmål: Hvad udgør den østlige grænse for denne nationalpark?

Spørgsmål: Hvor stort er Kishanpur Wildlife Sanctuary Sanctuary?

Spørgsmål: Hvilken økoregion tilhører det?

Søg efter bogstav