Heteropogon contortus er en slags flerårig græs, ofte kaldet sort spydgræs eller tanglehead. Det er en bunddannende (tuskeformende) art, der kan blive op til cirka 1,5 meter høj med stive stængler og smalle, ru blade. Planten har karakteristiske aks med lange, snoede skæl- eller børster (awns), som let hæfter sig i pelse, tøj og uld og giver de sammenfiltrede frøkapsler sit engelske navn.

Beskrivelse

  • Vækstform: Tykke tuer eller buske af stive, oprette strå.
  • Højde: Op til ca. 1,5 m.
  • Blade: Smalle, ru og tørre i konsistensen, ofte lidt krøllede.
  • Blomstring og frø: Akslignende blomsterstande med lange snoede awns (frøskæg), som er hygroskopiske — de drejer og bevæger sig ved skift i fugtighed, hvilket kan hjælpe frøene med at bore sig ned i jorden.

Udbredelse og økologi

Almindelige navne og udbredelsen af arten dækker et bredt tropisk og subtropisk område. Den er hjemmehørende i det sydlige Afrika, det sydlige Asien og dele af Australien og Oceanien, men forekommer også i mange andre varme egne verden over som følge af spredning.

Sort spydgræs trives særligt i tørre, næringsfattige eller brandpåvirkede biotoper. Den tåler perioder med tørke og kommer ofte hurtigt igen efter skovbrande eller græsbrande, hvilket gør den til en vigtig pionerart i savanne- og græslandsøkosystemer.

Brug og betydning

  • Traditionel brug: De indfødte hawaiianere brugte den til at dække deres huse med strå — et klassisk eksempel på lokal anvendelse til thatch (stråtag).
  • Foder: Planten kan bruges som grovfoder, især i vækstperioder, men den er ofte grov og mindre næringsrig end mange kulturgræsser. De skarpe frø og awns kan desuden være irriterende for dyr.
  • Erosion og genopretning: På grund af sin robusthed bruges den nogle steder til at stabilisere jord og genoprette forstyrrede arealer.
  • Problemer: De klistrede, snoede frø kan sætte sig i pels, uld og tøj, forårsage skade på dyr (fx i mund, øjne og hud) og vanskeliggøre håndtering af influerede materialer. I områder hvor arten er indført, kan den blive dominerende og reducere biodiversiteten i græsarealer.

Forvaltning og kontrol

Kontrol afhænger af formålet: i græsmarker prioriteres god græspleje med passende græsarter, reguleret græsning og til tider mekanisk fjernelse. Rigtige afgræsningsstrategier og genindførelse af konkurrencedygtige kulturgræsser kan reducere udbredelsen. I mindre bestande kan håndlugning eller hyppig slitage forebygge spredning. I nogle tilfælde anvendes systemisk ukrudtsbekæmpelse, men metoder bør vælges med hensyn til miljø og lokale behov.