En sætning er en gruppe af ord, der er sat sammen for at sige noget. En sætning er den grundlæggende enhed i sproget, som udtrykker en hel tanke. Det sker ved, at ordene følger de grammatiske grundregler for syntaks. For eksempel: "Angela er den sødeste pige i klassen".

En komplet sætning har normalt mindst et subjekt og et hovedverbum, så den udtrykker en fuldstændig tanke. Kort eksempel: Walker går. Et subjekt er ofte et navneord eller pronomen, som udfører eller er genstand for handlingen. Et hovedverbum (eller verbum) angiver handlingen eller tilstanden. På begyndelsen af en skrevet sætning bruger man ofte stort begyndelsesbogstav, og i slutningen sætter man et tegn som punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn — på engelsk kaldes punktum ofte "period" (amerikansk).

Grundlæggende sætningsdele

  • Subjekt — hvem eller hvad sætningen handler om (subjekt).
  • Prædikat/hovedverbum — det centrale verbum, der siger noget om subjektet (hovedverbum/verbum).
  • Objekt — den, der bliver påvirket af handlingen (direkte eller indirekte objekt).
  • Adverbial — tid, sted, måde osv., som uddyber handlingen.

Sætningsstruktur og ordstilling

Dansk har typisk ordstillingen subjekt–verbum–objekt (SVO) i hovedsætninger: fx "Hun læser bogen". Dansk er også et V2-sprog, hvilket betyder, at hovedverbet normalt står som andet led i sætningen (fx efter et adverbium eller et sætningsled). I spørgsmål og ved inversion kan ordstillingen ændres: "Læser du bogen?"

Bisætninger (subordinate sætninger) har ofte verbet placeret sidst: "Hun siger, at hun kommer i morgen." Bisætninger indledes typisk med en underordnende konjunktion (fx at, fordi, hvis).

Typer af sætninger

  • Påstandssætning (deklarativ): En almindelig erklæring. Fx: "Hun kommer senere."
  • Spørgsmål (interrogativ): Afsluttes med spørgsmålstegn. Fx: "Kommer hun senere?"
  • Bydesætning (imperativ): Kommando eller opfordring. Fx: "Kom her!"
  • Udråb (eksklamativ): Udtryk for stærk følelse. Fx: "Sikke en overraskelse!"

Komplette sætninger vs. sætningsfragmenter

En komplet sætning indeholder de nødvendige led til at udtrykke en hel tanke. Et sætningsfragment mangler ofte subjekt eller hovedverbum og virker ufuldstændigt: fx "Når vi kommer." (hvad så?).

Pas også på sammenkædning af to hovedsætninger uden passende tegn eller konjunktioner (run-on eller kommafejl): i stedet for "Hun kom hjem, hun var træt" er det bedre at skrive "Hun kom hjem, og hun var træt." eller bruge punktum.

Eksempler

  • Enkelt: "Walker går." (subjekt + verbum)
  • Udbygget: "Angela er den sødeste pige i klassen." (subjekt + verbum + prædikat + adverbial)
  • Bisætning: "Jeg ved, at han kommer senere."
  • Spørgsmål: "Hvornår kommer hun?"
  • Imperativ: "Luk døren."

For at mestre sætningsopbygning er det nyttigt at træne med at identificere subjekt, hovedverbum og eventuelle objekter og adverbialer i forskellige sætningstyper. Øvelse hjælper med at undgå fragmenter og forkert ordstilling samt med at formulere klare, sammenhængende sætninger.