Serbokroatisk: sydslavisk sprog i Kroatien, Serbien, Bosnien og Montenegro

Serbokroatisk – det sydslaviske sprog i Kroatien, Serbien, Bosnien og Montenegro: historie, dialekter (shtokavisk) og gensidig forståelse.

Forfatter: Leandro Alegsa

Serbokroatisk er navnet på et sydslavisk sprog, som tales i det nuværende Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina og Montenegro. Efter Jugoslaviens opløsning er det blevet opdelt i fire varianter. Sprogets varianter er alle baseret på en enkelt dialekt, shtokavisk. Talere af disse varianter forstår alle hinanden.




 

Hvad er serbokroatisk i dag?

I dag omtales sproget ofte som fire separate standardvarianter: kroatisk, serbisk, bosnisk og montenegrinsk. Disse standarder er politisk og kulturelt markerede, men sprogligt er de stadig tæt beslægtede og i høj grad gensidigt forståelige. Alle moderne standarder bygger primært på shtokavisk-dialekten, selvom lokale dialekter og historiske påvirkninger har skabt forskelle i udtale, ordforråd og retstavning.

Dialekter og udtale

Shtokavisk kan opdeles i flere undergrupper, hvor den mest markante sondring er mellem:

  • Ijekavisk — almindelig i Bosnien, Kroatien, Montenegro og dele af Herzegovina.
  • Ekavisk — mest udbredt i store dele af Serbien.
  • Ikavisk — forekommer i visse kroatiske og bosniske områder.

Forskellene viser sig især i vokaludtale (f.eks. hvordan den historiske vokal *ě* realiseres) og i enkelte lokale ordformer, men de hindrer normalt ikke kommunikation mellem talere af de forskellige standardvarianter.

Skrift og ortografi

Et vigtigt skriftsprogligt kendetegn er, at kroatisk fortrinsvis bruger det latinske alfabet, mens serbisk officielt anvender både det latinske og det kyrilliske alfabet. Bosnisk bruger primært latinsk skrift, og montenegrinsk anvender også latinsk skrift, med enkelte tilpasninger i begge standarder. Der er derfor små ortografiske forskelle — især i stavemåde og enkelte bogstavvalg — men grundlæggende retstavningsprincipper er tæt beslægtede.

Grammatiske træk

Grammatikken er fælles sydslavisk: bøjningssystem med køn (maskulin, feminin, neutrum), kasus i substantivbøjning (syv kasus i traditionel grammatik), verbal aspektsystem (perfektiv/imperfektiv) og rig brug af suffikser for at danne ord. Der er variationer i præferencer for bestemte ordformer eller syntaktiske konstruktioner mellem standarderne, men disse er primært stilistiske og regionale.

Antal talere og udbredelse

Samlet set taler omkring 15–20 millioner mennesker de serbokroatisk-nære varianter som modersmål i de nævnte lande og i emigrantmiljøer verden over. Sproget fungerer fortsat som hovedsprog i offentlige institutioner, medier, skoler og litteratur i de respektive lande, omend de enkelte standarder er knyttet til national identitet.

Kulturelle og politiske aspekter

Efter Jugoslaviens sammenbrud fik sprog en stærk identitetspolitisk rolle. Mange beslutninger om standardisering afskrivninger, lærebøger og officielle betegnelser blev knyttet til nye nationale projekter. Samtidig har lingvister og intellektuelle gennem årene understreget, at der er tale om en sprogligt sammenhængende tradition — nogle har eksempelvis opfordret til at se sproget som en polycentrisk enhed med flere nationale standarder.

Praktiske eksempler

Nogle sætninger er næsten identiske i alle varianter. Eksempel:

  • Latin: Dobar dan. — God dag.
  • Kyrillisk (serbisk): Добар дан. — Den samme hilsen skrevet med kyrillisk skrift.

Konklusion

Serbokroatisk beskriver et sprogligt kontinuum i det sydlige østlige Europa, hvor historisk fællesskab og nutidig national selvforståelse spiller sammen. På trods af politiske opdelinger forbliver sprogene gensidigt forståelige, og de deler væsentlige grammatiske, fonologiske og leksikale træk, idet hver standardvariant samtidig udvikler egne nationale og kulturelle særpræg.

Gadeskilt i Dalj, Kroatien, med vejnavne på latin og kyrillisk  Zoom
Gadeskilt i Dalj, Kroatien, med vejnavne på latin og kyrillisk  

Forskellige dialekter  Zoom
Forskellige dialekter  

serbokroatisk på Balkanhalvøen i 2005  Zoom
serbokroatisk på Balkanhalvøen i 2005  

Historie

Mellem 1954 og 1992 var det et af de officielle sprog i Jugoslavien (de andre var slovensk og makedonsk). Udtrykket serbokroatisk blev første gang brugt i 1830'erne. I dag taler man ofte om kroatisk, serbisk, bosnisk og montenegrinske sprog. Forskning har også vist, at det, der kaldes serbokroatisk sprog, i virkeligheden er en række lidt forskellige subdialekter. Folk, der taler en af dialekterne, kan sagtens forstå andre folk, der taler en anden dialekt. Folk i Kroatien bruger det latinske alfabet til at skrive sproget, mens folk i andre dele af landet bruger både det latinske og det kyrilliske alfabet.


 

Sammenligning af serbokroatiske sprog

Engelsk

Kroatisk

Bosnisk

Serbisk

Januar

siječanj

januar

Februar

veljača

februar

Marts

ožujak

mart

April

travanj

april

maj

svibanj

maj

Juni

lipanj

juni

jun

Juli

srpanj

juli

jul

August

kolovoz

august

avgust

September

rujan

septembar

Oktober

listopad

oktobar

November

studeni

novembar

December

prosinac

decembar



 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er serbokroatisk?


A: Serbokroatisk er et sydslavisk sprog, der tales i det nuværende Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina og Montenegro.

Q: Hvordan er serbokroatisk blevet opdelt?


A: Efter Jugoslaviens opløsning er det blevet opdelt i fire varianter.

Spørgsmål: Hvilken dialekt stammer serbokroatisk fra?


Svar: Sprogets varianter er alle baseret på en enkelt dialekt, shtokavisk.

Spørgsmål: Er talere af de forskellige varianter i stand til at forstå hinanden?


Svar: Ja, talere af disse varianter forstår alle hinanden.

Spørgsmål: Hvor tales serbokroatisk i dag?


Svar: Serbokroatisk tales i det nuværende Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina og Montenegro.

Spørgsmål: Hvor mange varianter er der af sproget?


Svar: Der findes fire varianter af sproget.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3