Spørgsmålstegn: historie, oprindelse og korrekt brug i tegnsætning

Lær spørgsmålstegnets historie, oprindelse og regler for korrekt brug i tegnsætning — fra latinske rødder til moderne mellemrumskonventioner.

Spørgsmålstegnet er et tegnsætningstegn, der bruges i slutningen af en sætning, når der stilles et spørgsmål. Det markerer, at sætningen er en direkte forespørgsel eller en opfordring til svar, og det bruges både i skrift og i digital tekst. Eksempel: "Kommer du i morgen?"

Oprindelse og historie

Det mest udbredte bud på oprindelsen er, at symbolet stammer fra det latinske ord quæstio (»spørgsmål«). Dette ord blev i middelalderen forkortet til Qo, hvor det store Q ofte blev skrevet over det lille o. Kombinationen udviklede sig over tid til den krumme streg med en prik, som vi i dag genkender som spørgsmålstegnet.

En anden forklaring peger tilbage på manuskripter fra det 9. århundrede, hvor skribenter brugte en særlig kombination af punktum og en buet, skrå linje (ofte kaldet punctus interrogativus). Denne form kan også have udviklet sig videre til det moderne tegn. Begge forklaringer har historisk støtte, og udviklingen har sandsynligvis været gradvis og varieret fra sted til sted.

Typografi, kodning og internationale varianter

I teknisk forstand er spørgsmålstegnet det tegn, der i ASCII og Unicode har koden 63 (Unicode U+003F). I HTML kan det også indsættes som entiteten ? eller ?.

Der findes regionale forskelle i, hvordan man typografisk håndterer mellemrum før tegn som spørgsmålstegn, udråbstegn, kolon og semikolon. Nogle forfattere sætter et mellemrum mellem slutningen af deres sætning og spørgsmålstegnet; denne vane menes at stamme fra en fransk praksis og kaldes ofte fransk afstandsafstand. På fransk sættes der altid et mellemrum før spørgsmålstegn, udråbstegn, kolon og semikolon. På engelsk betragtes det imidlertid som dårlig stil at bruge dette mellemrum. Oxford English Dictionary opfordrer ikke til det. Nogle engelske bøger har disse mellemrum, men det er ofte et meget tyndt mellemrum, som ikke er fulde mellemrum, men et forsøg på at gøre ordene lettere at læse.

I dansk typografi sættes der normalt ikke mellemrum før spørgsmålstegnet. I visse opsætninger og typografiske traditioner (fx fransk) benyttes en lille upræget afstand, men i almindelig dansk skrift og publicering følger man reglen om intet mellemrum før punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn.

Flere sprog har særlige varianter: spansk bruger et omvendt spørgsmålstegn (¿) i begyndelsen af et spørgsmål samt et normalt ? i slutningen; arabisk har en spejlvendt version af tegnet (؟).

Regler og almindelig brug

• Direkte spørgsmål: Direkt formulerede spørgsmål afsluttes med spørgsmålstegn. Eksempel: "Hvor bor du?"
• Indirekte spørgsmål: Indirekte spørgsmål (som rapporteres i en ledsætning) afsluttes normalt ikke med spørgsmålstegn, men med punktum. Eksempel: "Han spurgte, om du kommer i morgen."
• Parentetiske spørgsmål: Hvis selve parentesen indeholder et spørgsmål, sættes spørgsmålstegnet inden for parentesen: "Hun sagde noget (kommer han virkelig?)." Hvis hele sætningen er et spørgsmål, men parentesen ikke er det, placeres spørgsmålstegnet uden for parentesen.
• Citat og spørgsmål: Hvis det citerede materiale er et spørgsmål, placeres spørgsmålstegnet inden for citationstegnene. Hvis hele sætningen uden for citatet er et spørgsmål, men citatet ikke er det, sættes spørgsmålet uden for:
  Eksempel 1: Han spurgte: "Kommer du?"
  Eksempel 2: "Han kommer i morgen", sagde hun — kommer han virkelig?
• Rhetoriske spørgsmål: Rhetoriske spørgsmål markeres også med spørgsmålstegn, selv om der ikke forventes et svar. De bruges til at engagere læseren eller understrege et punkt.
• Flere spørgsmålstegn: At bruge flere tegn (f.eks. "Hvad??") er uformelt og typisk fundet i sms, sociale medier eller dialog for at udtrykke forundring eller vantro. I formel skrift bør man holde sig til ét spørgsmålstegn.
• Spørgsmålstegn i lister og overskrifter: I overskrifter og titler kan spørgsmålstegn bruges, hvis hele overskriften er et spørgsmål. I punktopstillinger bruges spørgsmålstegn efter punkter, der er hele spørgsmålssætninger.
• Usikkerhed og redaktionel tvivl: I historiske eller akademiske tekster kan et spørgsmålstegn i parentes efter et ord "(?)" markere usikkerhed omkring et navn, en datering eller en oplysning.

Eksempler

Direkte spørgsmål: "Hvornår starter mødet?"

Indirekte spørgsmål: "Hun spurgte, hvornår mødet starter."

Spørgsmål i parentes: "Han deltog i konferencen (hvor mange var der?)."

Citat der er spørgsmål: Han spurgte: "Er du klar?"

Andre anvendelser

Udover sprogbrug optræder spørgsmålstegnet også i andre sammenhænge, fx i programmering (ternary operator i sprog som C, JavaScript mv.: condition ? expr1 : expr2), i test- eller fejlmeddelelser der indikerer ukendt værdi, og i digitale filnavne eller URL-parametre — dog kan brug i filnavne være problematisk afhængigt af systemet.

Sammenfattende er spørgsmålstegnet et enkelt, men vigtigt tegn, både historisk og praktisk. I dansk korrekt brug sættes det uden forudgående mellemrum, det afslutter direkte spørgsmål, og reglen om punktum i indirekte spørgsmål bør følges for at undgå misforståelser.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er en spørgsmålsmarkør?

Q: Hvor kommer symbolet for spørgsmålstegnet fra?

Q: Hvad er fransk mellemrum?

Q: Er det dårlig stil at bruge fransk mellemrum på engelsk?

Q: Hvad er formålet med at bruge en spørgsmålsmarkør?

Q: Hvad gjorde nogle forfattere, når de brugte en spørgsmålsmarkør?

Q: Hvorfor har nogle engelske bøger mellemrum mellem slutningen af sætningen og spørgsmålstegnet?

Søg efter bogstav