Taktik med brændt jord: definition, historie og eksempler
Taktik med brændt jord: definition, historiske tilfælde og eksempler — fra Napoleon til moderne konflikter. Lær strategiens metoder, konsekvenser og berømte aktioner.
En politik med brændte jordvolde er en militær strategi. Målet er at ødelægge alt, der kan være nyttigt for fjenden, mens fjenden er på vej gennem eller på flugt fra et sted. Alle nyttige ting, der kan bruges af fjenden, kan være målet, f.eks. fødekilder, vandforsyninger, transport, kommunikation, industrielle ressourcer og selv lokalbefolkningen selv.
Politikken kan gennemføres af militæret på fjendtligt territorium eller på dets eget hjemlige territorium.
Bemærkelsesværdige historiske eksempler på taktik med brændt jord omfatter den russiske hærs strategi under den mislykkede svenske invasion af Rusland, den mislykkede napoleonske invasion af Rusland, William Tecumseh Shermans march mod havet i den amerikanske borgerkrig og oberst Kit Carsons undertrykkelse af de amerikanske Navajo-indianere, Lord Kitcheners fremrykning mod boerne, den første sovjetiske tilbagetrækning under kommando af Josef Stalin under den tyske hærs invasion af Sovjetunionen under Anden Verdenskrig, den efterfølgende nazi-tyske tilbagetrækning på Østfronten og de irakiske militærstyrkers afbrænding af 605-732 oliebrønde under Golfkrigen.
Definition og formål
Brændt jord (scorched earth) er en bevidst militær taktik, hvor man ødelægger ressourcer, infrastruktur og forsyninger, så en fjende ikke kan gøre brug af dem. Formålet kan være både offensivt — for at nægte fjenden logistik og dække egne fremrykning — og defensivt — for at forhindre fjenden i at støtte sine styrker ved fremrykning eller i fjendtligt territorium.
Metoder og taktikker
- Systematisk ødelæggelse af afgrøder, lagre og husdyr.
- Rivning eller sprængning af broer, jernbaner, veje, kraftværker og kommunikationslinjer.
- Aflukning eller forgiftning af vandkilder og brønde.
- Afbrænding af byer, fabrikker eller oliebrønde — både for at fjerne ressourcer og for at skabe røg, som forstyrrer fjendens operationer.
- Tvangsflytninger eller internering af civilbefolkningen for at fjerne arbejdskraft og forsyningskilder.
- Anvendelse af miner, faldgruber eller booby-traps for at hæmme fjendens fremrykning.
Historiske eksempler — kort perspektiv
De eksempler, der allerede er nævnt ovenfor, viser variationen i anvendelse af brændt jord: fra staters organiserede tilbagetrækninger (fx under Napoleons felttog) til målrettet ødelæggelse af civile ressourcer under borgerkrige og kolonial krigsførelse. I nogle tilfælde reddede taktikken militære styrker ved at nægte fjenden forsyninger; i andre tilfælde skabte den humanitære katastrofer og langvarig ødelæggelse af lokal økonomi og miljø.
Juridiske og etiske overvejelser
Anvendelse af brændt jord rejser betydelige juridiske og etiske spørgsmål. Ifølge moderne krigens love og konventioner (fx dele af Genève-konventionerne) er vilkårlig ødelæggelse af civile genstande og direkte angreb mod civilbefolkningen forbudt, medmindre der foreligger væsentlig militær nødvendighed. Taktikker, der medfører overdrevent civil lidelse i forhold til den militære fordel, kan bedømmes som krigsforbrydelser.
Konsekvenser og eftervirkninger
- Civile lider: sult, sygdom, tvungen forflytning og tab af boliger og levebrød.
- Økonomisk tilbagegang: langvarig nedgang i landbrug, industri og infrastruktur.
- Miljøskader: skovrydning, forurening fra udbrændte oliebrønde, ødelagte vandløb.
- Psykologiske og sociale følger: traumer, spredning af konflikt og radikalisering.
- Militær risiko: den brændte jord kan også gøre det sværere for den tilbageværende eller vende tilbage styrke at genopbygge og fastholde kontrol.
Moderne anvendelse og modforholdsregler
I moderne krigsførelse er fuldskala scorched-earth-taktikker mindre almindelige, men elementer ses stadig i konflikter (fx afbrænding af afgrøder eller oliebrønde). Internationale organisationer, humanitære aktører og stater arbejder på forebyggelse, hurtig nødhjælp og juridisk ansvarlighed. Forsvarsmæssigt forsøger moderne hære at sikre logistiske forsyningslinjer (lager, luftbroer, mobil forsyning) for at mindske virkningen af en fjendtlig scorched-earth-politik.
Afsluttende bemærkning
Brændt jord er en taktisk mulighed med potentiale til at give kortsigtede militære fordele, men den medfører ofte omfattende menneskelige, økonomiske og miljømæssige omkostninger. Dens anvendelse er i stigende grad underlagt international kritik og retlig kontrol.
Kuwaitiske oliebrande, der blev antændt af de tilbagetrukne irakiske styrker i 1991
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en brændt-jord-politik?
A: Den brændte jords politik er en militær strategi, der sigter mod at ødelægge alt, hvad der kan være til nytte for fjenden.
Q: Hvad er nogle eksempler på ting, der kan være mål for en brændt-jord-politik?
A: Fødevarekilder, vandforsyning, transport, kommunikation, industrielle ressourcer og endda lokalbefolkningen selv kan være mål for en brændt-jord-politik.
Q: Kan en brændt-jord-politik udføres på militærets eget territorium?
A: Ja, en brændt-jord-politik kan udføres på militærets eget territorium eller på fjendens territorium.
Q: Hvilke historiske begivenheder er bemærkelsesværdige for brugen af den brændte jords taktik?
A: Den brændte jords taktik blev brugt i den mislykkede svenske invasion af Rusland, Napoleons invasion af Rusland, William Tecumseh Shermans March to the Sea i den amerikanske borgerkrig, oberst Kit Carsons undertvingelse af de amerikanske navajo-indianere, Lord Kitcheners fremrykning mod boerne, det første sovjetiske tilbagetog under Josef Stalins kommando under den tyske hærs invasion af Sovjetunionen i Anden Verdenskrig, det efterfølgende nazityske tilbagetog på Østfronten og afbrændingen af 605-732 oliebrønde af tilbagetrækkende irakiske militærstyrker i Golfkrigen.
Q: Hvorfor bruger hære den brændte jords taktik?
A: Hære bruger den brændte jords taktik til at fratage fjenden ressourcer og svække deres evne til at slå igen.
Q: Kan en brændt-jord-politik have negative effekter på befolkningen i målområdet?
A: Ja, en brændt-jord-politik kan have negative effekter på lokalbefolkningen ved at fratage dem vigtige ressourcer og efterlade dem sårbare over for yderligere skade.
Q: Betragtes en brændt-jord-politik som en human strategi?
A: Nej, en brændt-jord-politik betragtes generelt ikke som en human strategi, da den involverer bevidst ødelæggelse af ressourcer og potentielt skader uskyldige civile.
Søge