Chuar-chira-pladsen (kurdisk: چوارچرا, Chwar Chira, persisk: میدان چهارچراغ) — navngivet efter betydningen «De fire lyses plads» — er et centralt og historisk torv i byen Mahabad. Pladsen er kendt som det sted, hvor Qazi Muhammed, præsident for Republikken Mahabad, blev hængt offentligt efter den iranske genindførelse af kontrol over området. Qazi Muhammed blev henrettet den 31. marts 1947, efter at den kortvarige republik, der var blevet proklameret i januar 1946, brød sammen i kølvandet på den sovjetiske tilbagetrækning fra det nordvestlige Iran. Flere andre ledere fra Republikken blev ligeledes henrettet i Mahabad og i Bukan.
Historisk betydning
Chuar-chira-pladsen fungerer i kurdisk og iransk politisk hukommelse som et stærkt symbol på både kampen for kurdisk selvstyre og den brutale undertrykkelse republikkens ledere blev mødt med. Henrettelsen af Qazi Muhammed markerer slutningen på et af de mest fremtrædende forsøg på at etablere en moderne kurdisk stat i Iran i det 20. århundrede, og stedet er derfor et centralt referencepunkt i såvel lokal som regionens moderne historie.
Pladsen i nyere tid
Pladsen har fortsat en rolle som samlingspunkt for folkelige manifestationer. I 2005 rapporterede Kurdistans Demokratiske Parti i Iran, at omkring 50.000 personer havde demonstreret på Chuar-chira (ifølge partiet) som reaktion på dødsfaldet af Shivan Qaderi. Demonstrationerne viste, at pladsen stadig er et levende samlingssted for politisk udtryk og protester.
Navn og bygningsmiljø
Officielt kaldes pladsen nu ofte Shardari Square (fra persisk shahrdari = bystyre/kommune). Som et af de ældste offentlige steder i Mahabad ligger pladsen centralt og er omgivet af butikker, administrative bygninger og handelsaktiviteter. Den fysiske udformning er typisk for byens hovedtorve: en åben plads egnet til forsamlinger, markeder og offentlige begivenheder.
Mindet og besøget i dag
For mange kurdere og besøgende er Chuar-chira mere end et fysisk sted; det er et symbol på mindet om Republikken Mahabad og de politiske konflikter i regionen. Der er ikke nødvendigvis et officielt, stort monument til alle begivenhederne, men stedet opfattes som historisk vigtigt og omtales ofte ved mindehøjtideligheder og lokale erindringer. Besøgende opfordres til respekt for den politiske og følelsesmæssige betydning, pladsen har for byens indbyggere.
