Rouran-kaganatet: Nordkinesisk nomadefolk, proto-mongoler og 'khan'
Rouran-kaganatet: nordkinesiske nomader, proto-mongoler/tyrkere, først til at bruge "khan" — opdag deres oprindelse, sprog, magt og fald til Göktürkerne.
Rouran (kinesisk: 柔然; pinyin: Róurán) var en nomadisk konføderation, som dominerede store dele af det nordlige Kina i perioden omkring 4.–6. århundrede. Kaganatet opstod efter sammenbruddet af tidligere steppeunioner og blev en magtfaktor i de nordkinesiske grænseområder.
Oprindelse og sprog
Rouranernes etniske tilhørsforhold og sproktilknytning er omdiskuteret. Nogle forskere anser dem for at være proto-mongoler eller beslægtede med de senere mongolske grupper, mens andre ser dem som tyrkere eller som et folk, der talte et sprog i det brede altaiske område. I forskningens litteratur beskrives deres sprog ofte som ruanruan-sproget, og det er blevet placeret enten i en altaisk familie eller i en gruppe tættere på kinesisk-tibetansk sprog, men der findes ikke entydige sproglige beviser, så spørgsmålet forbliver åbent.
Politisk historie og titelbrug
Rouranernes magt bygger på en pastoral, hestebaseret krigsførelse med løs tribal organisation under ledelse af en herskerfamilie, typisk fra Yujiulü-klanen. Under Yujiulü Shelun (dødelig i begyndelsen af 400-tallet) konsolideredes kaganatet, og han regnes ofte som grundlæggeren af Rouran-styret. Rouranerne er blandt de tidligst kendte steppefolk, der anvendte titlen khan eller khagan (qaghan) om deres overhoved — en betegnelse, som senere skulle blive almindelig i steppernes politiske kultur.
Relationer til Kina og andre naboer
Rouranerne havde skiftende forbindelser med de nordkinesiske dynastier (især Northern Wei og efterfølgende stater): diplomati, ægteskabspolitiske alliancer, tributforhold og regelmæssig grænsekrigsførelse. De var også indblandet i det større centralasiatiske magtspil og kom i kontakt med andre nomadestater, herunder Hephthalitter og senere Göktürkerne.
Faldet og efterspillere
I midten af 500-tallet blev Rouran-kaganatet ramt af interne splittelser og voksende pres fra de nystiftede Göktürker. Kaganatet blev endeligt styrtet omkring 552 e.Kr., da Göktürk-ledere under Bumin og hans efterfølgere besejrede Rouranernes styrker. Efter nederlaget flygtede dele af Rouran-eliten og almindelige folk vestpå; nogle historikere har foreslået, at grupper af de flygtende kan være indgået i eller bidraget til de såkaldte pannoniske aarerne (Avarerne i Pannonien). I denne bevægelse spillede Göktürkerne en rolle ved at presse vestlige grupper mod det byzantinske rige, hvor nye konføderationer og fordringer opstod.
Samfund, økonomi og kultur
Som nomader levede Rouranerne hovedsageligt af husdyrhold (heste, får, geder, kvæg) og bevægede sig over store steppearealer. Deres militære styrke byggede på mobilitet og rytterstyrker med langbue. På grund af deres position ved grænsen mod det kinesiske kejserrige deltog de i handel langs dele af Silkevejen og udvekslede varer, teknologier og kulturelle idéer med bofaste samfund.
Forskning og usikkerheder
Meget af viden om Rouranerne kommer fra kinesiske kilder og arkæologiske fund i Mongoliet og Nordkina, men fortolkningen er ofte vanskelig på grund af kildernes begrænsninger og den sparsomme direkte sproglige dokumentation. Derfor er mange spørgsmål — især om sproglig tilhørsforhold, interne politiske strukturer og detaljer om migrationerne efter 552 — stadig genstand for forskning og diskussion.
Rouran-kaganatet efterlod et markant spor i datidens politiske sprogbrug (indførelsen og udbredelsen af titlen khagan) og i de efterfølgende magtforskydninger på de centrale stepper, som banede vejen for nye steppeimperier og folkevandringer i det sene 1. årtusinde.
Hvor er de fra?
Rouranerne var nomader. De boede på den østlige eurasiske steppe (Mongoliet og det nordøstlige Kina). De væltede Xianbei. De fleste Xianbei flyttede sydpå og boede i det nordlige Kina. Kwok Kin Poon hævder, at Rouran nedstammede fra Donghu Xianbei.
Historie
Grundlæggeren af Rouran Khaganate var Yujiulu Shelun. Han nedstammede fra slaver af Xianbei. Xianbei brugte ordet rouran til at betyde "slingrende orme".
Efter at Xianbei flyttede sydpå i det 3. århundrede, overtog Rouran og erobrede en masse land.
I 402 forenede Shelun hele Rouran. De besejrede naboerne Tiele og udvidede sig til Silkevejene. Derefter erobrede de Hephthalitterne (i Centralasien) og gjorde dem til vasaliter indtil det 5. århundrede.
Hepthalitterne flyttede derefter mod Indien og erstattede yuezhi'erne i Baktrien. Hephtalitterne lånte meget kultur og sprog fra Rouranerne, herunder ordet "Khan".
I 429 angreb Northern Wei (hvor Xianbei slog sig ned) Rouran og dræbte mange af dem.
I 434 indgik Rouran en heqin med Northern Wei.
Mellem 440-460 angreb og besejrede de nordlige Wei Rouran flere gange.
Rouranerne indgik en heqin med den han-kinesiske hersker Gao Huan fra det østlige Wei.
I 508 besejrede Tiele Rouran.
I 516 besejrede Rouran de Tiele.
Omstyrt af gokturkerne
I 551 besejrede Bumin fra Ashina Göktürks (kinesisk: 突厥) Tiele-oprøret for Rouran. Til gengæld bad Bumin om en rouransk prinsesse (heqin). Rouran nægtede, så Bumin erklærede sig uafhængig.
Bumin indgik en heqin med de vestlige Wei (der stammer fra de nordlige Wei). Bumin angreb derefter Rouran i 552 og dræbte Yujiulü Anagui. Bumin erobrede derefter Otuken.
Han erklærede sig selv for Illig Khagan og startede det tyrkiske Khaganat. Han døde snart Bumin, men hans søn Issik Qaghan efterfulgte ham. Issik fortsatte med at angribe Rouran, men døde et år senere i 553. Hans bror Muqan Qaghan afsluttede arbejdet og udryddede Rouran i 555.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Rouran?
A: Rouranerne var et folk, der herskede over det nordlige Kina i perioden med de seksten kongeriger.
Q: Hvilket sprog talte rouranerne?
A: Rouranerne talte sproget Ruanruan, som enten var altaisk eller sinotibetansk.
Q: Hvor kom rouranerne fra?
A: Rouranerne nedstammede fra Xianbei.
Q: Hvad var Rouran Khaganate, og hvornår eksisterede det?
A: Rouran-khaganatet eksisterede mellem det 4. og 6. århundrede.
Q: Hvem væltede det rouranske khaganat?
A: Gokturkerne væltede det rouranske khaganat.
Q: Hvad skete der, efter at gokturkerne havde besejret rouranerne?
A: Gokturkernes nederlag til rouranerne førte til fremkomsten af de tyrkiske folkeslag.
Q: Hvor tog nogle af rouranerne hen, efter at de var blevet væltet af gokturkerne?
A: Rouranerne kan være flygtet vestpå og blevet en del af de pannoniske avarer, som blev jaget af gokturkerne ind i det byzantinske rige.
Søge