Precocial

Tjekliste

Der anvendes en tjekliste til at vurdere en art mellem præcocial og gammelfugl. I hvert tilfælde betyder "ja" præcocial:

1. Dyner eller pels i gave?
2. Øjnene åbne?
3. Mobil?
4. Fodre sig selv?
5. Er forældrene til stede?

Fugle

Kontrasten mellem de to yderpunkter ses tydeligst hos fuglene. Præcociale arter forlader reden kort efter fødslen eller udklækningen. Megapoder er en familie af fugle, der findes i Australasien. Deres æg bliver ikke udruget af forældrene. De bliver begravet i kompost, dækket med sand og efterladt, selv om hannerne tester temperaturen i bunken og foretager små justeringer. Æggene, som har en stor æggeblomme, klækkes med fulde vingefjer. De udklækkede unger kan løbe og pudse bytte, og mange arter kan flyve på deres første dag. Disse fugle er super-præsociale.

I den anden ende findes de mest intelligente fugle: passerinerne (den dominerende gruppe af fugle, herunder krager) og høge, ugler og papegøjer.

Pattedyr

Pattedyr ernærer sig aldrig selv i begyndelsen. Modermælk er en del af den "kontrakt", som et pattedyr arver. Men der er stor forskel på nogle nyfødte hjorte og antiloper, som kan løbe i løbet af en time eller deromkring efter fødslen, og en pungdyrunge, som ligger i posen i dage eller uger.

Blandt de avancerede pattedyr har mennesket en lang periode, før det bliver selvstændigt. Det skyldes dels, at deres hjerner skal vokse og modnes efter fødslen, dels at mennesker er mere afhængige af indlæring og mindre af nedarvet adfærd end andre pattedyr. Pattedyrs kødædere tager lang tid om at perfektionere deres færdigheder i at fange byttet, og nogle flokarter som f.eks. elefanter skal også lære meget.

Afvejninger

De fleste beskrivelser af forskellene mellem altricial og præsociale dyr peger på, at der er tale om en afvejning. Altricial unger kræver en stor investering af tid og omsorg fra forældrenes side og er i konstant fare for rovdyr. Dette system giver imidlertid mulighed for en lang periode med overvåget indlæring. Desuden vokser deres hjerner mere efter fødslen, fordi de får næring fra forældrenes rige føde.

Præcociale unger kræver mere forberedelse før fødslen på grund af større æg, men de er mindre udsatte for rovdyr og kræver mindre forældrepleje efter fødslen. Deres hjerner er klar til at gå i gang, men de ender med at blive mindre i forhold til kropsstørrelsen.

"Hvorfor har disse forskellige udviklingsformer udviklet sig? De er tydeligvis knyttet til to vigtige aspekter af fuglens miljø: fødetilgængelighed og prædationstryk...

"et komplekst evolutionært problem med at balancere behovet for at give næring til ungerne og beskytte dem mod rovdyr er blevet 'løst' af hver enkelt gruppe af fugle - og løsningerne er de forskellige udviklingsmønstre, vi nu ser hos fuglene. Lignende problemer er blevet løst, også på forskellige måder, i løbet af pattedyrenes udvikling. Men langt flere grupper af pattedyr end fugle har formået at blive storhjernede som både unge og voksne".

Mennesker

Mennesker er et ret specielt tilfælde, for et barn stiller store krav til forældrene både før og efter fødslen. Med sit hår, sine blå øjne og sit store hoved ser en baby prækocial ud. Men kun få af de små dele fungerer, og en baby er helt hjælpeløs på egen hånd. Det vigtigste faktum er, at hjernebarken endnu ikke fungerer ordentligt. Nervevæksten er stadig i gang. I løbet af de første 18 måneder bliver hjernebarken større og kommer til at fungere. Derefter, efter ca. 18 måneder til to år, begynder spædbarnet at lære sprog, og fra da af er der ingen stop for dem.

Der er en interessant grund til, at hjernen ikke er mere udviklet ved fødslen. Det skyldes, at barnets hoved (under en naturlig fødsel) skal igennem den kvindelige fødselskanal, som er et rum mellem knoglerne i kvindens bækken. Hvis den var større, ville babyens hoved ikke kunne komme igennem.

Der er en omkostning forbundet med den menneskelige metode. Den reducerer i høj grad det gennemsnitlige antal børn, som et par kan opfostre.