Pneumothorax (kollapset lunge): Årsager, symptomer og behandling

Pneumothorax: Lær årsager, tydelige symptomer, akut behandling og forebyggelse. Hurtig vejledning om hvornår du skal søge lægehjælp.

Pneumothorax (undertiden kaldet "kollapset lunge") er et helbredsproblem, hvor luft eller gas befinder sig i pleurarummet (rummet mellem lungen og lungehinden). Lungehinden er en tynd membran, der dækker lungerne. De to dele af lungehinden berører normalt hinanden. Der kan vokse et hul i lungens overflade. Luft trænger så ind mellem lungehinden og lungen. Lungen falder sammen. Hvis der kommer nok luft ind i lungehinden, kan den også presse mod andre organer eller dele i brystet, f.eks. hjertet eller aorta. Pneumothorax er en medicinsk nødsituation.

Der er to hovedtyper af pneumothorax. Disse er en lukket pneumothorax og en åben pneumothorax. Disse er også kendt som simpel pneumothorax og kompleks pneumothorax.

Yderligere typer og hvordan de opstår

Udover simpel lukket og åben pneumothorax taler man ofte om:

• Spontan pneumothorax: Opstår uden ydre traume. Kan være primær (hos ellers raske, ofte unge, tynde mænd) eller sekundær (hos personer med lungesygdomme som KOL, cystisk fibrose eller svære infektioner).
• Traumatisk pneumothorax: Skyldes ydre traume mod brystkassen, fx knivstik, skud eller brud på ribben. Kan være åben (hudbrud) eller lukket.
• Trykpneumothorax (tension pneumothorax): En særlig farlig form, hvor luft kommer ind i pleurarummet men ikke kan komme ud, så trykket bygges op. Det kan føre til kredsløbspåvirkning og er livstruende.

Årsager

Almindelige årsager inkluderer:

• Spontane sprækker i lungen (små blærer eller bullae), især hos unge, slanke mænd.
• Underliggende lungesygdomme (fx KOL, lungefibrose, cystisk fibrose, svære lungebetændelser).
• Traumer mod brystkassen (ulykker, fald, penetrating skader).
• Medicinske procedurer, fx lungebiopsi eller central venekateterisering, som utilsigtet kan punktere lungen.
• Højtryksventilation i respirator, som kan overbelaste lungevæv.

Symptomer

Typiske symptomer varierer med sværhedsgraden, men kan omfatte:

• Pludselig indtrædende, skarp smerte i den ene side af brystet, ofte værre ved dyb vejrtrækning eller hoste.
• Åndenød eller besvær med at trække vejret.
• Hurtig puls, svimmelhed eller følelse af angst.
• Reduceret bevægelse af den berørte side ved åndedræt og nedsatte eller fraværende vejrtrækningslyde ved lytning med stetoskop.
• Ved trykpneumothorax kan der være lavt blodtryk, blålig misfarvning af hud/læber, udspillet halsvener og alvorlig åndenød — dette er livstruende.

Undersøgelser og diagnose

For at stille diagnosen vil lægen typisk bruge:

• Medicinsk anamnese og fysisk undersøgelse (lytte efter nedsatte respirationslyde, banke på brystkassen for at mærke luftlyde).
• Røntgen af brystkassen (thorax) for at se luft i pleurarummet og graden af lungesammenfald.
• Lunge-CT i mere komplicerede tilfælde eller hvis røntgen ikke er tydelig.
• Ultralyd (thorakal ultralyd) kan hurtigt påvise pneumothorax på skadestuer og i akutte situationer.

Behandling

Valg af behandling afhænger af pneumothoraxens størrelse, årsag og patientens tilstand:

• Observation: Små, stabile pneumothorakser hos ellers raske personer kan overvåges med ilttilskud og gentagne røntgenbilleder — lungen kan ofte lukke sig selv.
• Ilttilskud: Giver hurtigere absorption af luft i pleurarummet og lindrer åndenød.
• Nål- eller kateteraspiration: En engangsrensning af luften kan være tilstrækkelig ved moderate tilfælde.
• Thoraxdræn (brystdræn): Indsættelse af en slange i pleurarummet for kontinuerlig dræning af luft og genudspiling af lungen; anvendes ved større eller vedvarende luftlækager.
• Kirurgi: Ved gentagne pneumothorakser eller ved vedvarende lækage kan man anbefale operation, ofte minimalinvasivt (VATS — videoassisteret thorakoskopisk kirurgi). Kirurgi kan inkludere fjernelse af bullae og pleurodese (sammenklæbning af pleura for at forhindre recidiv).
• Akut dekompression: Ved trykpneumothorax er hurtig nødbehandling nødvendig — øjeblikkelig indstikning med en stor nål/kateter i brysthulen for at lindre tryk, efterfulgt af thoraxdræn.

Komplikationer og prognose

De fleste mindre pneumothorakser heler uden varige følger, men komplikationer kan være:

• Persistent luftlækage.
• Infektion i pleurarummet.
• Gentagen pneumothorax (recidiv), særligt hos rygere og personer med underliggende lungesygdom.
• Ved trykpneumothorax: kredsløbskollaps og død, hvis ikke behandlet hurtigt.

Forebyggelse og råd

• Stop rygning — rygning øger risikoen for spontan pneumothorax betydeligt.
• Undgå dykkning og flyvning i pressuriserede kabiner umiddelbart efter et pneumothorax, indtil lægen har godkendt det. Der er særlige anbefalinger for tilbagevenden til flyvning eller dykning afhængig af fuld heling.
• Følg op hos læge efter et pneumothorax for at vurdere heling og risiko for recidiv.

Hvornår skal du søge akut hjælp

Søg straks lægehjælp eller ring 112, hvis du oplever:

• Pludselig, svær åndenød eller intens brystpine.
• Blålige læber, svimmelhed, besvimelsestendens eller tegn på kredsløbspåvirkning.
• Hurtigt forværrende symptomer efter brysttraume.

Kontakt din læge for opfølgning og rådgivning, hvis du tidligere har haft pneumothorax, eller hvis du har kronisk lungesygdom og får nye luftvejssymptomer.

Søg efter bogstav