Progeria (Hutchinson‑Gilford): Sjælden genetisk aldringssygdom – symptomer

Progeria (Hutchinson‑Gilford): Læs om denne sjældne genetiske aldringssygdom hos børn — symptomer, årsag, prognose og aktuel forskning i HGPS.

Progeria ( /proʊˈdʒɪəriə/), også kaldet Hutchinson-Gilford progeria syndrom og HGPS progeria syndrom, er en meget sjælden genetisk sygdom. Børn, der fødes med progeria, viser symptomer, der ligner aldring. Dette kan omfatte hudrynker og gråt hår eller skaldethed. Progeria er et af flere progeroide syndromer. Ordet progeria kommer af de græske ord "pro" (πρό), der betyder "før" eller "for tidligt", og "gēras" (γῆρας), der betyder "alderdom".

Tilstanden er meget sjælden — forekomsten er anslået til omkring 1 barn ud af hver 8 millioner levendefødte børn, men estimater kan variere. Mennesker med progeria har typisk en betydeligt forkortet forventet levetid; uden behandling lever mange kun til midten af teenageårene eller begyndelsen af tyverne. Progeria opstår oftest på grund af en ny mutation og føres sjældent videre i familier, fordi personer med sygdommen som regel ikke når at få børn.

Forskere studerer progeria, fordi sygdommens mekanismer kan give indsigt i normale aldringsprocesser. Progeria blev første gang beskrevet i 1886 af Jonathan Hutchinson og igen uafhængigt i 1897 af Hastings Gilford. Tilstanden er siden kendt som Hutchinson‑Gilford progeria syndrom.

Årsag

Progeria skyldes næsten altid en de novo mutation i LMNA‑genet, som koder for proteinet lamin A, et strukturelt protein i cellekernen. Mutationer fører til produktion af et unormalt formet lamin A‑produkt kaldet progerin, som forringer cellens kernefunktioner og øger cellestress. Denne ændrede funktion påvirker særligt væv som hud, blodkar, knogler og fedtvæv.

Symptomer og tegn

Symptomerne viser sig typisk i det første leveår og udvikler sig gradvist. Almindelige træk omfatter:

• Vækstretardering og lav fødselsvægt eller dårlig vægtøgning i første leveår
• Karakteristisk ansigtsudseende: lille kæbe (mikrognati), fremtrædende øjne, tynd næse
• Tyndt eller manglende hår (alopeci), skaldethed
• Tynd, stram og rynket hud, færre underhudsfedtceller
• Ledstivhed, kontrakturer og begrænset bevægelighed
• Osteoporose og øget risiko for knoglebrud eller hofteproblemer
• Tandudviklingsforstyrrelser og forsinket tandfrembrud
• Kardiovaskulære komplikationer som fremskreden åreforkalkning (aterosklerose), som kan føre til hjerteanfald og slagtilfælde — disse er de hyppigste dødsårsager
• Høretab og synsproblemer kan også forekomme

Diagnose

Diagnosen baseres på kliniske træk og bekræftes ved genetisk test for mutationer i LMNA-genet. Der findes en karakteristisk, tilbagevendende mutation (ofte omtalt som c.1824C>T, p.G608G), men andre varianter kan også give progeroid fænotyper. Læger vil desuden vurdere vækst, knogletæthed, kardiovaskulær status og andre organfunktioner.

Behandling og håndtering

Der er i dag ingen kurativ behandling, men der findes målrettede og understøttende tiltag, der kan forbedre livskvalitet og forlænge overlevelse:

• Medicinsk behandling: Et lægemiddel, lonafarnib (Zokinvy), en farnesyltransferasehæmmer, er i flere lande godkendt til behandling af HGPS og kan mindske nogle komplikationer og forlænge overlevelsen hos nogle patienter.
• Kardiovaskulær overvågning og behandling: regelmæssige hjertetjek, blodtrykskontrol og behandling af kolesterol og aterosklerose efter behov — ofte i tæt samarbejde med kardiolog.
• Fysioterapi og ergoterapi: for at bevare bevægelighed og håndtere kontrakturer.
• Nærings- og vægtstøtte: ernæringsrådgivning kan være vigtig, da mange børn har vanskeligheder med at tage på i vægt.
• Tandpleje, ortopædisk opfølgning og høre-/synsundersøgelser efter behov.
• Palliativ og psykosocial støtte: omfatter smertebehandling, rehabilitering og støtte til familien.

Prognose

Prognosen varierer, men de største helbredsrisici er relateret til hjerte- og karsystemet. Tidlig diagnose, specialiseret multidisciplinær behandling og adgang til moderne lægemidler kan forbedre resultatet og for nogle forlænge levetiden.

Forskning

Forskningen i progeria er aktiv. Forsøg undersøger både medicinske behandlinger (f.eks. farnesyltransferasehæmmere, antistoffer, antisense‑oligonukleotider) og genetiske metoder (herunder genterapi/CRISPR‑baserede tilgange) for at hæmme produktionen af progerin eller rette fejlen i LMNA. Studier i celle- og dyremodeller har også vist lovende resultater med flere eksperimentelle strategier, men mange af disse er endnu under afprøvning i kliniske studier.

Praktiske råd

• Søg tidligt vurdering hos et center med erfaring i sjældne genetiske sygdomme, hvis et barn viser tegn på progeria.
• Koordineret, tværfaglig pleje med kardiolog, genetikere, ortopædkirurger, fysioterapeuter og ernæringseksperter er ofte nødvendig.
• Familier kan også få støtte fra patientforeninger og netværk for at finde information og andre berørte familier.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er progeria?

Q: Hvor kommer ordet progeria fra?

Spørgsmål: Hvor almindeligt er progeria?

Spørgsmål: Hvor længe lever mennesker med progeria normalt?

Spørgsmål: Er det muligt for mennesker med progeria at få børn?

Spørgsmål: Hvem beskrev først progeria?

Søg efter bogstav