Polymyalgia rheumatica ("PMR", undertiden også kaldet polymyalgia) er en inflammatorisk tilstand, der oftest rammer personer over 50 år. Tilstanden giver typisk smerter og stivhed i muskler og led i skulder- og hofteområdet, især om morgenen, men symptomer kan også være værre sidst på eftermiddagen eller om aftenen. Ca. 15 % af de personer, der har PMR, kan også have arteritis temporalis (kæmpecellearteritis), en tilstand der kræver særlig opmærksomhed.

Symptomer

  • Udvikling over dage til få uger med udtalt stivhed og smerter i nakke, skuldre og hofter.
  • Morgenstivhed, som varer ofte mere end 30 minutter og kan være meget invaliderende.
  • Generelle symptomer som træthed, vægttab og let feber kan forekomme.
  • Ved samtidig arteritis temporalis kan der være stærke hovedpiner, ømhed i huden over tindingerne, kæbesmerter ved tygning (kæbeclaudicatio) og fare for synspåvirkning.

Hvem får PMR?

PMR rammer hyppigere kvinder end mænd og ses især hos personer over 50 år. Sygdommen er sjælden hos yngre personer.

Diagnostiske undersøgelser

Der findes ikke en enkelt test, der entydigt bekræfter PMR. Diagnosen bygger på symptomer, klinisk undersøgelse og blodprøver samt til tider billeddiagnostik.

  • En almindelig blodprøve er erytrocytsedimentationshastigheden (ESR). En høj ESR (typisk >40–50 mm/t) indikerer inflammation, men normal ESR udelukker ikke PMR.
  • C-reaktivt protein (CRP) måles også ofte og er et følsomt mål for inflammation.
  • Andre prøver: kreatinkinase (CK) er normalt ved PMR (hjælper med at skelne fra polymyositis), og reumafaktor/anti-CCP er oftest negative.
  • Billeddiagnostik: ultralyd kan vise bursitis eller synovitis i skuldre og hofter. I tvivlssituationer kan MRI eller PET-CT være relevante.

Behandling

Prednison (et kortikosteroid) er førstevalgsbehandling ved PMR. Behandlingen starter ofte med en lav-moderat dosis, typisk omkring 10–20 mg dagligt, afhængigt af sværhedsgraden. Hvis der samtidig er mistanke om eller påvist kæmpecellearteritis (arteritis temporalis) uden synspåvirkning, gives ofte højere doser (typisk 40–60 mg/dag). Ved truende synstab er indlæggelse og hurtig behandling med intravenøst methylprednisolon ofte nødvendig—dette afgøres af lægen akut.

Vigtigt: Hvis patienten ikke oplever en klar bedring inden for cirka tre dage ved 10–20 mg oral prednison dagligt, bør diagnosen genovervejes.

Behandlingsvarigheden er oftest lang — mange har brug for corticoidbehandling i 1–2 år, nogle i længere tid. Dosis reduceres gradvist (titreres ned) under lægeligt tilsyn. Relaps forekommer hos et betydeligt antal patienter, og dosis kan midlertidigt øges ved tilbagefald.

Steroide-sparende behandling og alternativ medicin

  • Ved gentagne tilbagefald eller store bivirkninger kan lægen overveje at supplere med methotrexat som steroidbesparende middel.
  • Det nye biologiske stof tocilizumab (anti-IL-6) er vist effektivt ved særligt recidiverende eller steroidafhængig sygdom og kan anvendes efter specialistvurdering.

Opfølgning og bivirkninger

Langvarig behandling med prednison kræver systematisk opfølgning for at overvåge sygdomsaktivitet og forebygge bivirkninger:

  • Blodprøver (ESR, CRP, blodsukker) regelmæssigt for at følge inflammation og steroidpåvirkning.
  • Vurdering for osteoporose: knogletæthed (DXA) ved opstart eller ved længerevarende behandling. Forebyggende behandling med calcium og vitamin D anbefales ofte; bisfosfonater kan være nødvendige ved øget risiko for knogleskørhed.
  • Blodtryk, vægt, blodsukker og øjensundhed skal følges (steroider kan øge blodtryk, blodsukker og risiko for grå stær).
  • Vaccinationer: influenzavaccine og pneumokokvaccine anbefales ofte, drøftes med lægen i forhold til behandlingstidspunkt.

Differentialdiagnoser

Andre tilstande kan give lignende symptomer og bør overvejes, fx reumatoid artrit, polymyalgia-lignende symptomer ved infektion, hypothyroidisme, polymyositis og fibromyalgi. En grundig undersøgelse og relevante blodprøver hjælper med at udelukke disse.

Hvornår skal du søge læge akut?

Søg straks læge eller skadestue ved nye, alvorlige symptomer som:

  • Pludselig synstab eller dobbeltsyn.
  • Alvorlig, vedvarende hovedpine ledsaget af ømhed i tindingerne eller påvirket syn.
  • Svært nedsat tyggefunktion pga. kæbesmerter ved tygning.

Disse tegn kan være tegn på arteritis temporalis, som kan give permanent synstab hvis den ikke behandles hurtigt.

Praktiske råd

  • Aktivitet: let motion og fysioterapi kan mindske stivhed og bevare funktion.
  • Registrer symptomer og evt. bivirkninger, så dosagejusteringer kan ske hurtigt ved tilbagefald eller problemer.
  • Tal med din læge om nabehensyn som arbejdsfunktion, vaccinationer og knogleskørhedsforebyggelse.

PMR er oftest behandlingsbar med god symptomhåndtering, men kræver ofte længerevarende behandling og opfølgning for at minimere bivirkninger og fange eventuelle komplikationer som kæmpecellearteritis i tide.