Poliovacciner: Salk og Sabin — typer, virkning og global udryddelse

Poliovacciner: Læs om Salk og Sabin — typer, virkning og globale udryddelsesindsatser. Historie, forskelle og hvordan vaccination har næsten udryddet polio.

Der anvendes to poliovacciner i hele verden mod poliomyelitis (eller polio).

Den første blev udviklet af Jonas Salk og testet første gang i 1952. Den blev annonceret til verden af Salk den 12. april 1955 og er en injektion af inaktiveret (dødt) poliovirus. En oral vaccine blev udviklet af Albert Sabin ved hjælp af svækket poliovirus. Forsøg med Sabins vaccine på mennesker begyndte i 1957, og den blev godkendt i 1962.

Der findes ingen langtidsbærere for poliovirus, og poliovirus har ikke noget reservoir i naturen, der ikke er for primater. Viruset kan ikke overleve i det åbne miljø i lang tid. Derfor er afbrydelse af overførslen af virus fra person til person ved hjælp af vaccination det vigtigste skridt i retning af fuldstændig fjernelse af polio. De to vacciner har fjernet polio fra de fleste lande i verden. Polio på verdensplan er faldet fra ca. 350.000 tilfælde i 1988 til 1 652 tilfælde i 2007.

Hvordan virker de to vacciner?

Inaktiveret poliovaccine (IPV, Salk): Gives som injektion og indeholder virussen, der er dræbt. IPV stimulerer kroppens systemiske immunitet (antistoffer i blodet), hvilket beskytter mod alvorlig sygdom og lammelse. IPV giver dog mindre kraftig immunitet i tarmene, så en person, der er vaccineret med IPV, i teorien kan få intestinal infektion og midlertidigt sprede virus videre uden selv at blive syg.

Oral poliovaccine (OPV, Sabin): Er en dråbe direkte i munden og indeholder levende, svækket virus. OPV fremkalder stærk tarmimmunitet (lokal IgA), hvilket reducerer både sygdom og transmission effektivt. Fordi OPV efterligner naturlig infektion i tarmen, har den historisk været særligt nyttig til at bryde kæder af smitte i befolkninger med dårlig hygiejne.

Fordele og ulemper

• IPV (Salk)
  • Fordele: Ingen risiko for, at vaccinen revertérer til virulent form; meget sikker for immunkompromitterede og i lande uden aktiv cirkulation.
  • Ulemper: Giver svagere tarmimmunitet og er dyrere og kræver injektion og koldkæde/uddannet personale.
• OPV (Sabin)
  • Fordele: Billig, let at give (oral), fremragende til at standse transmission i samfundet gennem stærk tarmimmunitet.
  • Ulemper: Meget sjældent kan den svækkede virus mutere og genvinde patogenicitet, hvilket kan føre til vaccineassocieret paralytisk polio (VAPP) eller cirkulerende vaccineafledte poliovirus (cVDPV).

Vigtige milepæle og global indsats

Den globale polioudryddelsesindsats, ledet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sammen med partnere som UNICEF, Rotary og Gates-stiftelsen, har været en af de største og mest omfattende vaccinationskampagner i historien. Vigtige trin i indsatsen har været:

• Udbredt brug af OPV for hurtigt at få tarmimmunitet og bryde transmission.
• Overgang fra trivalent OPV (dækkede typer 1, 2 og 3) til bivalent OPV (typer 1 og 3) i 2016 efter at vildtype poliovirus type 2 var erklæret udryddet globalt i 2015.
• Indførelse af IPV i nationale vaccinationsprogrammer i mange lande for at sikre sikker individuel beskyttelse uden risiko for vaccine-genopretning.
• Avanceret overvågning gennem rapportering af akut slappende lammelse (AFP) og miljøovervågning (afløb/sewage), som kan opdage viruscirkulation selv uden mange kliniske tilfælde.
• Erklæringen om udryddelse af vild poliovirus type 3 i 2019, hvilket efterlod type 1 som den eneste resterende vildtype i udbredet cirkulation.

Sikkerhed og sjældne risici

Begge vacciner er effektive og har reddet millioner af liv, men der er forskelle i sjældne bivirkninger:

• Vaccineassocieret paralytisk polio (VAPP) kan i sjældne tilfælde opstå hos modtagere af OPV eller deres nære kontakter. Risikoen er meget lav sammenlignet med risikoen fra vild polio.
• Cirkulerende vaccineafledte poliovirus (cVDPV) kan opstå i områder med lav vaccinationsdækning, hvor den svækkede OPV-virus cirkulerer og muterer. cVDPV kan forårsage udbrud, derfor er høj vaccine­dækning og skift til IPV vigtige strategier.

Hvad betyder det for fremtiden?

Målet er global eradikering af alle former for poliovirus. Når vild poliovirus er fuldstændig udryddet, er en planlagt aftrapning af OPV nødvendig for at fjerne risikoen for cVDPV, mens IPV kan opretholde individuel beskyttelse. Fortsat høj vaccinationsdækning, hurtig respons på udbrud, samt intensiv overvågning og laboratoriearbejde er afgørende for at nå et poliofrit verdenssamfund.

Konklusion: Salks og Sabins vacciner har hver deres rolle: IPV giver sikker individuel beskyttelse uden risiko for vaccinebaserede mutationer, mens OPV har været nøglen til at stoppe transmission i mange lande. Kombinationen af strategier, løbende overvågning og globalt samarbejde har ført til dramatiske fald i poliotilfælde og kommer tættere på fuldstændig udryddelse.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er poliovacciner?

Q: Hvor mange typer poliovacciner bruges i hele verden?

Q: Hvem udviklede den første type poliovaccine, og hvornår blev den testet første gang?

Q: Hvad er den første type poliovaccine?

Q: Hvem udviklede den anden type poliovaccine, og hvornår blev den godkendt?

Q: Hvad er en svækket virus?

Q: Hvor meget er antallet af poliotilfælde på verdensplan faldet fra 1988 til 2007?

Søg efter bogstav