Australsk guldfeber
guldfeber varer ret længe. Guldfeberen startede, fordi der blev fundet guldstykker, så mange mennesker kom hertil for at finde mere.
Den australske guldfeber var et stort antal guldfund i Australien. Tusindvis af mennesker kom til Australien i håb om at finde en masse guld og blive rige. Rushet startede i 1851, da der blev fundet guld nær Bathurst i New South Wales, og sluttede med det sidste rush i 1893 til Kalgoorlie i Western Australia. Hvert sted var det let at finde guld i floder og bække. Det var kendt som alluvialguld og kunne findes af individuelle minearbejdere ved hjælp af meget simpelt udstyr såsom en spade og en skål. De fleste steder blev dette alluviale guld taget i løbet af de første par måneder. For at få fat i det guld, der lå dybere nede i jorden, måtte minearbejderne arbejde sammen og grave tunneler. Til sidst blev der startet store selskaber for at skaffe penge, så der kunne bygges dybe guldminer.
Guldfeberen fandt sted, da der blev fundet alluvialt guld. Minearbejderne flyttede hurtigt dertil i håb om at være de første til at finde guldet i overfladen. F.eks. ændrede minearbejdere, der skyndte sig til Clunes i Victoria i august 1851, hurtigt deres mening og tog til Buninyong, da de hørte om et nyt guldfund. Få uger senere blev der fundet guld i Ballarat et par kilometer nordpå, og i løbet af seks uger var der mere end 10.000 mennesker, der gravede. Men i 1852 havde de fleste minearbejdere forladt Ballarat og skyndte sig til de nye guldfelter ved Bendigo. I 1854 var minearbejderne i Ballarat vrede og oprørte over at skulle betale for guldlicenser. De brændte deres licenser og hejste Eureka Stockade-flaget i protest. Minearbejderne kæmpede mod soldater og politibetjente for at beskytte deres rettigheder. Dette blev kaldt Eureka Stockade. Mange mennesker døde, men bagefter behøvede minearbejderne ikke længere at betale for deres licenser.
Guldfeberen sluttede i slutningen af 1850'erne, men der blev stadig fundet guld i hele Australien frem til 1890'erne.
På udkig efter guld i Queensland,1870
Før guldfeberen
Der var blevet fundet guld i Australien før guldfeberen i 1851. I begyndelsen ville folk ikke tro på historierne. En fange, der fandt guld nær Bathurst i 1823, fik 150 piskeslag, da man mente, at han måtte have stjålet det. Den opdagelsesrejsende grev Paul Strzelecki fandt guld i de australske alper i 1839. Regeringen holdt det hemmeligt, da de ikke ønskede at miste kontrollen med de dømte, hvis de skyndte sig ud for at lede efter guld. Der blev også fundet guld ved:
- Strathloddon, Victoria i 1840
- Hartley, New South Wales i 1844
- Montecute, South Australia i 1846
- Glenmona Station, Victoria (nær Maryborough) i 1849
Guldfeber i New South Wales
Den første guldfeber var i New South Wales. Der var mange andre i løbet af de næste 30 år.
- Ophir, New South Wales, nordøst for Bathurst, 12. februar 1851.
- Hill End, 1851
- Tilba Tilba, 1852.
- Kiandra, januar 1860
- Young, juni 1860.
- Forbes, juni 1861
- Parkes, 1862
- Gulgong i 1870
- West Wyalong, 1893
Guldfeber i Victoria
- Clunes, den 28. juni 1851
- Warrandyte, ved Anderson's Creek, juli 1851
- Castlemaine, den 20. juli 1851
- Buninyong, 2. august 1851
- Ballarat, den 8. august 1851
- Bendigo, oktober 1851
- Beechworth, februar 1852
- Yackandandah, maj 1852
- Eaglehawk, maj 1852
- Omeo, 1852
- Heathcote 1852
- Walhalla, februar 1853
- Maldon, juni 1853
- Buckland River, juli 1853
- Waranga, 3. august 1853
- Creswick, 1853
- Ararat, oktober 1854
- Daylesford
- Blackwood, februar 1855
- St Arnaud, 1855
- Dunnolly
- Tarnagulla
- Moliagul
- Wedderburn, 1852
- Rheola
- Inglewood
- Kingower
- Stawell, 1857
- Chiltern 1858
- Barkly 1859
- Wood's Point, 1862
- Gaffney's Creek
- Jamieson
- Matlock
Stedet for det første guldfund, Poverty Point, Ballarat
Guldfeber i Sydaustralien
- Onkaparinga, oktober 1852
- Teetulpa, 1886
Guldfeber i Vestaustralien
- Hall's Creek, 1885
- Pilbara, 1888
- Sydkorset, 1888
- Coolgardie, den 17. september 1892
- Kalgoorlie 14. juni 1893
Guldfeber i Queensland
- Rockhampton, 1858
- Gympie, 1867
- Ravenswood, den 25. december 1871
- Charters Towers, 1872
- Palmer River, nær Cooktown, 1873
- Hodgkinson River, nær Cairns, 1875
- Mount Morgan
- Coen, 1878
- Croydon, 1885
Guldfeber i Northern Territory
- Pine Creek, 1871
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var den australske guldfeber?
A: Den australske guldfeber var et stort antal guldfund i Australien. Tusindvis af mennesker kom til Australien i håb om at finde en masse guld og blive rige.
Spørgsmål: Hvornår startede og sluttede den australske guldfeber?
Svar: Den australske guldfeber startede i 1851, da der blev fundet guld nær Bathurst i New South Wales, og sluttede med den sidste guldfeber i 1893 til Kalgoorlie i Western Australia.
Spørgsmål: Hvordan fandt minearbejderne alluvialguld?
A: Alluvialguld kunne findes af individuelle minearbejdere ved hjælp af meget simpelt udstyr som f.eks. en spade og en skål. De fleste steder blev dette alluviale guld taget i løbet af de første par måneder. For at få fat i det guld, der var begravet dybere i jorden, var minearbejderne nødt til at arbejde sammen for at grave tunneler. Til sidst blev der dannet store selskaber for at skaffe penge, så der kunne bygges dybe guldminer.
Spørgsmål: Hvad skete der, når der blev gjort nye opdagelser?
Svar: Når der blev gjort nye opdagelser, flyttede minearbejderne hurtigt dertil i håb om at være de første til at finde guld på overfladeniveau. Da nyheden om et nyt fund i Buninyong blev spredt, skyndte minearbejderne sig f.eks. dertil fra Clunes i Victoria, hvor de havde været på prospektering få uger forinden.
Spørgsmål: Hvad er kendt som Eureka Stockade?
A: Eureka Stockade er en begivenhed, hvor minearbejdere kæmpede mod soldater og politibetjente for at beskytte deres rettigheder, efter at de var blevet vrede og oprørte over at skulle betale for tilladelser til efterforskning på Ballarat-jord i 1854. Mange mennesker døde under denne begivenhed, men bagefter behøvede de ikke længere at betale for deres tilladelser længere.
Spørgsmål: Hvornår sluttede de fleste af rushes?
Svar: De fleste rushes sluttede i 1859, men nogle fortsatte indtil 1893, hvor Kalgoorlie oplevede sit sidste store rush efter alluviale aflejringer af guldfelternes malmfelter.
