Hjælpevidenskab i historie
Historiens hjælpevidenskab er fagområder, der er baseret på historiske kilder og genstande.
Mange af disse fagområder startede mellem det 16. og 19. århundrede. I første omgang blev de startet af studerende, der studerede gamle artefakter. På det tidspunkt blev "historie" kun betragtet som en litterær færdighed.
I slutningen af det 18. århundrede blev studiet af historie mere empirisk. Denne ændring blev ledet af den historiske skole i Göttingen. I midten af det 19. århundrede fokuserede Leopold von Ranke så også på det. Disse ændringer førte til, at den uddannede historiker blev en kompetence.
Historiens hjælpevidenskaber omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:
Relaterede sider
Historisk metode
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er historiens hjælpevidenskaber?
A: Historiens hjælpevidenskaber er forskningsområder, der er baseret på historiske kilder og genstande.
Q: Hvornår begyndte man at studere historiens hjælpevidenskaber?
A: Studiet af historiens hjælpevidenskaber begyndte mellem det 16. og 19. århundrede.
Q: Hvem startede studiet af de historiske hjælpevidenskaber?
A: Studiet af historiens hjælpevidenskaber startede med studerende af gamle artefakter.
Q: Hvad opfattede man historie som før i tiden?
A: Før i tiden blev "historie" kun betragtet som en litterær færdighed.
Q: Hvornår blev studiet af historie mere empirisk?
A: Studiet af historie blev mere empirisk i slutningen af det 18. århundrede, anført af den historiske skole i Göttingen.
Q: Hvem førte an i ændringen af historiestudiet?
A: Ændringen i studiet af historie blev ledet af Leopold von Ranke i midten af det 19. århundrede.
Q: Hvad førte ændringerne i historiestudiet til?
A: Ændringerne i historiestudiet førte til fremkomsten af den uddannede historiker som en færdighed.
