Ophiolite
En ophiolit er et afsnit af Jordens oceaniske skorpe og den underliggende øvre kappe, som er blevet løftet op og blotlagt over havniveau. De bjergarter, der udgør ophiolitterne, er en ændret form for basalt. Stenene er ofte grønne.
De findes i bjergbælter som f.eks. i Alperne og Himalaya. De viser, hvor tidligere havbassiner blev opslugt af subduktion. Dette var en af de opdagelser, som pladetektonikken gjorde. Ophiolitter har altid spillet en central rolle i pladetektonisk teori og i fortolkningen af gamle bjergbælter.
Ophiolitisk serpentinit fra Østrig, oprindeligt fra den øvre kappe fra proterozoisk-tidlige palæozoisk tidligste del af den øvre kappe. Denne peridotitsbjergart blev metamoposeret i senere bjergkæder
Tværsnit af en ophiolit
Stratigrafi og definition
Den stratigrafiske rækkefølge, der ses i ophiolitter, skyldes lithosfære-dannende processer på de mellemoceaniske rygge:
- Sedimenter: mudder (sort skifer) og kertsler, der er aflejret efter dannelsen af jordskorpen.
- Ekstrusiv sekvens: basalt "pude lavas" viser magma/havvand-kontakt.
- Lodrette, parallelle diger, der fodrede lavas ovenover.
- Gabbros fra mineraler, der falder ned fra et magmakammer.
- Peridotit: mineraler fra bjergmantel, opvarmet og presset under orogeni (bjergdannelse).
Idealiseret stratigrafisk sekvens af en ophiolit
Bemærkelsesværdige ophiolitter
- I California Coast Ranges, fra Santa Barbara til San Francisco Counties, Californien.
- I Oman og De Forenede Arabiske Emirater, der generelt anses for at være en af de bedst eksponerede ophiolitsekvenser
- Macquarie Island på Tasmanien i Australien blev udnævnt til UNESCO's verdensarvsliste i 1997 som det eneste kendte eksempel på et ophiolitkompleks, der er ved at blive dannet, og som i dag befinder sig i sin oprindelige geologiske ramme.
- I Gros Morne National Park, Newfoundland, der blev udnævnt til UNESCO's verdensarvsliste i 1987 på grund af den fremragende eksponerede komplette stratigrafiske ophiolitsekvens.
