Macquarie Island – subantarktisk UNESCO‑ø i det sydlige ocean
Oplev Macquarie Island – en isoleret, subantarktisk UNESCO‑ø i det sydlige ocean med unik vild natur og historisk hvalfangerarv. Kun tilgængelig ad søvejen.
Macquarie Island er en stor ø i det sydlige ocean. Den ligger cirka 1.500 km sydøst for Tasmanien og omtrent halvvejs mellem Australien og Antarktis. Øen er cirka 34 km lang og 5 km bred og har et samlet areal på omkring 128 km². Macquarie Island blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 1992 på grund af sin unikke geologi og rige dyreliv.
Geografi og geologi
Macquarie Island er et smalt, langstrakt bjerg af overvejende vulkansk og oceanisk oprindelse. Øens geologi er usædvanlig: her er dele af oceanisk skorpe og den øverste del af Jordens kappe (mantlen) eksponeret over havets overflade – et sjældent syn på landjorden og en vigtig årsag til øens verdensarvsstatus. Klimaet er subantarktisk, koldt, ofte blæsende og fugtigt med hyppig tåge og nedbør.
Planter og dyreliv
Vegetationen domineres af tætte tussock-græsbakker, mosser, laver og såkaldte "megaherbs" — store, robuste blomsterplanter tilpasset de barske forhold. Øens dyreliv er rigt og specialiseret:
- store tætheder af havfugle, herunder kolonier af forskellige pingvinarter (bl.a. royal- og kongepingviner) samt mange havmåger, petreller og albatrosser
- store bestande af sæler, især elefantsæler og pelsrobbearter
- øens økosystem er følsomt og har været hårdt ramt af invasive arter introduceret af mennesker
Menneskelig aktivitet, forvaltning og bevaring
Øen blev først opdaget i juli 1810 af kaptajn Frederick Hasselborough, som søgte steder til hval- og sæljagt. I de følgende årtier førte jagt og senere indførsel af dyr (som katte, kaniner, rotter og mus) til alvorlig skade på den oprindelige vegetation og fuglebestande. Siden midten af 1900-tallet er øen underlagt streng forvaltning.
Der bor ingen faste civile indbyggere på øen i dag, men der er et lille forsker- og forvalterpersonale, som skiftes og arbejder fra en forskningsstation drevet af australske myndigheder (bl.a. Australian Antarctic Division). Øen er også en beskyttet naturreserve og forvaltes med fokus på genopretning og overvågning.
Australske myndigheder og internationale samarbejder har gennemført store bevaringsprojekter, herunder programmer til udryddelse af invasive gnavere og kaniner. Et omfattende indsatsarbejde i 2010'erne førte til markante forbedringer i øens vegetationsdække og fuglebestand, men naturgenopretning og overvågning fortsætter.
Adgang og besøg
Den eneste adgang til øen sker ad søvejen; der findes ingen naturlige havne, hvor større skibe kan lægge til, så landing foregår med mindre fartøjer eller via planlagte operationsmetoder fra forskningsskibe. Turisme er strengt reguleret: besøg kræver tilladelse og følger strenge biosecurity- og miljøregler for at forhindre genindførsel af invasive arter og skåne det følsomme økosystem.
Macquarie Island er et vigtigt forsknings- og overvågningssted for geologi, økologi og klimaforandringer. Øens særlige kombination af geologisk særegenhed og rigt subantarktisk dyreliv gør den til et unikt område i det sydlige ocean, som fortsat modtager international opmærksomhed og beskyttelse.
Geologi
Øen blev dannet af to tektoniske plader, der mødtes og pressede hinanden opad. Det er det eneste sted på Jorden, hvor sten fra Jordens kappe, der ligger 6 km under havbunden, bliver skubbet op over havniveau. Bekræftelsen findes i denne reference under afsnittet "Kriterium (viii)".
Planter og dyr
Mange fugle og dyr bruger Macquarie Island til at yngle. Omkring 3,5 millioner havfugle og 80.000 elefantsæler kommer til øen hvert år. Fire typer pingviner lever på øen. Der er ca. 850.000 kongepingviner, 200.000 kongepingviner, 10.000 gøglerspingviner og klippehoppepingviner, hvis antal menes at ligge mellem 20.000 og 1.000.000.
I 1977 blev Macquarie Island udnævnt til biosfærereservat. Det kystnære økosystem er anerkendt som en del af UNESCO's Man and the Biosphere-program (MAB).
Relaterede sider
- Liste over verdensarvssteder i Australien
Søge