Gabbro
Gabbro er en stor gruppe af mørke, grovkornede, magmatiske bjergarter. De svarer kemisk set til basalt. Stenene er plutoniske og dannes, når smeltet magma er fanget under jordens overflade og afkøles til en krystallinsk masse.
Det meste af Jordens overflade består af gabbro i den oceaniske skorpe, der er dannet af basaltmagmatisme ved de mellemoceaniske rygge. Når gabbroen er dannet, ligger den generelt over Jordens kappe og under basalten.
Gabbro er generelt grovkornet, med krystaller i størrelsesområdet 1 mm eller større. Det er en væsentlig del af den oceaniske skorpe. Lange bælter af gabbro-intrusioner er typisk dannet ved proto-driftzoner og omkring gamle riftzonekanter.
Gabbro som en xenolit ("fremmed" sten) i en granit, Sierra Nevada, Rock Creek Canyon, Californien.
Et gabbrolandskab på Cuillins hovedryg, Isle of Skye, Skotland.
Gabbro-eksemplar; Rock Creek Canyon, den østlige Sierra Nevada, Californien.
Et tyndt snit af gabbro under mikroskopet viser de krystaller, som den er lavet af.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er gabbro?
A: Gabbro er en gruppe af mørke, grovkornede, plutoniske magmatiske bjergarter, der kemisk set svarer til basalt.
Q: Hvordan dannes gabbro?
A: Gabbro dannes, når smeltet magma er fanget under jordens overflade og afkøles til en krystallinsk masse.
Sp: Hvor findes gabbro på jordens overflade?
A: Gabbro findes hovedsagelig i den oceaniske skorpe, der er dannet af basaltmagmatisme ved mellemoceaniske rygge.
Spørgsmål: Hvad ligger over Jordens kappe og under basalten, når gabbro dannes?
Svar: Når gabbro dannes, ligger det over Jordens kappe og under basalten.
Spørgsmål: Hvilken tekstur har gabbro?
A: Gabbro er generelt grovkornet med krystaller i størrelsesordenen 1 mm eller større.
Spørgsmål: Hvorfor er gabbro en vigtig del af den oceaniske skorpe?
Svar: Gabbro er en vigtig del af den oceaniske skorpe, fordi gabbro er en vigtig del af den oceaniske skorpe på det meste af Jordens overflade.
Spørgsmål: Hvor dannes lange bælter af gabbro-intrusioner typisk?
Svar: Lange bælter af gabbro-intrusioner dannes typisk ved proto-rivzoner og omkring gamle riftzonekanter.
