Gabbro: definition, dannelse og rolle i den oceaniske skorpe
Gabbro: Lær om dannelse, mineralogi og afgørende rolle i den oceaniske skorpe — fra magmas fangst under overfladen til store gabbro-intrusioner.
Gabbro er en stor gruppe af mørke, grovkornede, magmatiske bjergarter. De svarer kemisk set til basalt. Stenene er plutoniske og dannes, når smeltet magma er fanget under jordens overflade og afkøles til en krystallinsk masse.
Det meste af Jordens overflade består af gabbro i den oceaniske skorpe, der er dannet af basaltmagmatisme ved de mellemoceaniske rygge. Når gabbroen er dannet, ligger den generelt over Jordens kappe og under basalten.
Gabbro er generelt grovkornet, med krystaller i størrelsesområdet 1 mm eller større. Det er en væsentlig del af den oceaniske skorpe. Lange bælter af gabbro-intrusioner er typisk dannet ved proto-driftzoner og omkring gamle riftzonekanter.
Mineralsammensætning og tekstur
Gabbro består typisk af følgende mineraler:
- Plagioklas (feltspat) – udgør ofte en stor del af volumenet.
- Pyroxener (klinopyroxen som augit; nogle gange orthopyroxen) – giver den mørke farve og mafiske karakter.
- Olivin – kan forekomme i mere olivinførende varianter.
- Jern‑titandioxider (magnetit, ilmenit) – almindelige accessoriske mineraler.
Teksturmæssigt er gabbro grovkornet (phaneritiske krystaller), hvilket skyldes langsom afkøling af magma dybt i skorpen. Der kan også ses ophitisk eller cumulustekstur i intrusiver, hvor krystaller er vokset sammen i lag.
Dannelsesprocesser
Gabbro dannes, når mafic magma akkumuleres i magmakamre under jordskorpen og afkøles langsomt. Afkølingshastigheden tillader dannelse af store, veludviklede krystaller. Nogle vigtige aspekter:
- Magmaophobning under rygge: Ved mellemoceaniske rygge kan smelt stige op, danne en magmareservoir, og krystallisere til gabbro under de vulkanske lag af basalt.
- Lagdelte intrusiver: I større magmatiske systemer kan gabbro optræde i lag som følge af krystaldifferentiation og frigivelse af tungere mineraler (cumulus-processer).
- Serpentinisering: Når olivinholdige gabbroer udsættes for vand, kan de hydrotermisk ændres til serpentinmineraler, hvilket ændrer både mineralogi og fysiske egenskaber.
Gabbro i den oceaniske skorpe
Den klassiske opbygning af den oceaniske skorpe fra top til bund er typisk:
- Sedimenter
- Basaltiske lavaer (pillow basalts)
- Sheeted dike-kompleks (sammenhængende gange af basaltisk magma)
- Gabbro (krydsfelt af grovkornede plutoniske bjergarter)
- Øvre kappe (peridotit/ultramafiske bjergarter)
Gabbro udgør dermed det centrale magmatiske lag mellem de vulkanske overflader og den underliggende kappe. Dens tilstedeværelse er vigtig for at forstå varme‑ og magmatransport ved spredningszoner samt opbygningen af oceanbundens tykkelse.
Varianter og relaterede bjergarter
Der findes flere varianter af gabbro afhængigt af mineralindhold og tekstur, for eksempel:
- Norite – mere orthopyroxen‑rig gabbro.
- Troctolit – rig på olivin og plagioklas.
- Cumulus gabbro – dannet ved krystalseparation i store magmakamre (lagdelte intrusiver).
Fysiske egenskaber og betydning
Gabbro er typisk mørkt, tæt og relativt hårdt. Dens fysiske og kemiske egenskaber gør den vigtig i flere sammenhænge:
- Geofysiske undersøgelser: Gabbros tæthed og seismiske egenskaber påvirker fortolkninger af oceanbundens struktur.
- Geologisk forskning: Studiet af gabbro fra ophiolitter (stykker af oceanbund bragt op på kontinenter) hjælper med at rekonstruere dannelsen af oceanisk skorpe.
- Råstofmæssigt: Nogle lagdelte mafic/ultramafiske intrusiver indeholder økonomisk interessante miner (f.eks. platin‑gruppe elementer, krom, nikkel), men de klassiske oceaniske gabbroer er normalt ikke høje i disse metaller.
Forekomst på kontinenter
Udover i oceanisk skorpe findes gabbro også som større intrusiver på land—fx i forbindelse med gamle pladetektoniske grænser, riftzoner og store magmatiske province. Når stykker af oceanbund indlejres i kontinentalskorpen som ophiolitter, kan geologer undersøge gabbro direkte i feltet uden at bore i havbunden.
Opsummering: Gabbro er en grovkornet, mafisk plutonisk bjergart kemisk svarende til basalt. Den dannes ved langsom krystallisering af magma under jordskorpen og udgør en central del af den oceaniske skorpe, hvor dens mineralogi, struktur og fysiske egenskaber spiller en vigtig rolle for forståelsen af magmatiske processer og oceanbundens opbygning.
Gabbro som en xenolit ("fremmed" sten) i en granit, Sierra Nevada, Rock Creek Canyon, Californien.
Et gabbrolandskab på Cuillins hovedryg, Isle of Skye, Skotland.
Gabbro-eksemplar; Rock Creek Canyon, den østlige Sierra Nevada, Californien.
Et tyndt snit af gabbro under mikroskopet viser de krystaller, som den er lavet af.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er gabbro?
A: Gabbro er en gruppe af mørke, grovkornede, plutoniske magmatiske bjergarter, der kemisk set svarer til basalt.
Q: Hvordan dannes gabbro?
A: Gabbro dannes, når smeltet magma er fanget under jordens overflade og afkøles til en krystallinsk masse.
Sp: Hvor findes gabbro på jordens overflade?
A: Gabbro findes hovedsagelig i den oceaniske skorpe, der er dannet af basaltmagmatisme ved mellemoceaniske rygge.
Spørgsmål: Hvad ligger over Jordens kappe og under basalten, når gabbro dannes?
Svar: Når gabbro dannes, ligger det over Jordens kappe og under basalten.
Spørgsmål: Hvilken tekstur har gabbro?
A: Gabbro er generelt grovkornet med krystaller i størrelsesordenen 1 mm eller større.
Spørgsmål: Hvorfor er gabbro en vigtig del af den oceaniske skorpe?
Svar: Gabbro er en vigtig del af den oceaniske skorpe, fordi gabbro er en vigtig del af den oceaniske skorpe på det meste af Jordens overflade.
Spørgsmål: Hvor dannes lange bælter af gabbro-intrusioner typisk?
Svar: Lange bælter af gabbro-intrusioner dannes typisk ved proto-rivzoner og omkring gamle riftzonekanter.
Søge