Oscar Hertwig – tysk zoolog og embryolog, pioner i befrugtning og arv
Oscar Hertwig (21. april 1849, Friedberg, Hessen - 25. oktober 1922, Berlin) var en tysk zoolog, anatom og professor, kendt som pioner i studiet af befrugtning, arv og tidlig udvikling hos dyr. Han bidrog også til debatten om evolutionsteorien mere end 55 år efter Charles Darwins The Origin of Species.
Uddannelse og karriere
Hertwig voksede op i Hessen og studerede medicin og naturhistorie. I 1870’erne blev han tilknyttet miljøet omkring Jena, hvor han tidligt markerede sig inden for udviklingslæren og mikroskopisk anatomi. Senere fortsatte han karrieren i Berlin, hvor han var professor og institutleder og medvirkede til at opbygge moderne biologiske laboratorier og uddannelser. Han arbejdede hyppigt sammen med sin bror, Richard Hertwig, og de to udviklede indflydelsesrige idéer om dyrs kropshuler og vævsdannelse. Han var desuden en eftertragtet lærebogsforfatter og en central organisator i tysk universitets- og akademiliv i begyndelsen af 1900-tallet.
Banebrydende forskning i befrugtning og arv
Oscar Hertwig var en af de førende inden for embryologi. Han opdagede befrugtning hos søpindsvin og anerkendte cellekernens rolle i forbindelse med arv samt kromosomreduktion under meiose. I 1876 påviste han, at befrugtning omfatter indtrængning af en sædcelle i en ægcelle og efterfølgende sammensmeltning af de to kønscellers kerner (pronukleifusion). Han mente med rette, at vektorerne for arvelige egenskaber befandt sig i æg- og sædcellens kerner.
- Befrugtning som kernefusion: Hertwig dokumenterede, at mandlige og kvindelige kønsceller bidrager ligeværdigt gennem deres kerner, som smelter sammen til en zygotekerne.
- Meiose og kromosomtale: Han var blandt de første til at forstå betydningen af reduktionsdelingen for at halvere kromosomtallet i kønsceller, så det genetiske materiale gendannes ved befrugtning.
- Cytologi og celledeling: Hans mikroskopiske studier af celledeling blev grundsten i den senere kromosomteori om arv og påvirkede både cytologi og genetik.
- Hertwigs regel: Han formulerede den empiriske regel, at celler har tendens til at dele sig vinkelret på deres længste akse – en observation, som stadig bruges til at forstå vævsformning.
- Tandudvikling: Inden for histologi beskrev han strukturer i tandanlægget; den epiteliale rodskede, ofte omtalt som “Hertwigs epiteliale rodskede”, bærer hans navn.
Hans arbejde med udviklingen af søpindsvinets æg var grundlæggende og varigt; det lagde metodisk og begrebsligt spor for eksperimentel embryologi og forstod befrugtning som en præcis, cellulær proces.
Publikationer og lærebøger
- Lehrbuch der Entwicklungsgeschichte des Menschen und der Wirbeltiere – en omfattende lærebog i menneskets og hvirveldyrenes udviklingshistorie, der fik stor udbredelse og prægede uddannelser i årtier.
- Die Zelle und die Gewebe – en syntese om celler og væv, som forbandt mikroskopisk anatomi med udviklingsbiologi.
- Flere kortere afhandlinger om befrugtning, celledeling og kønscellers biologi baseret på klassiske forsøg med søpindsvin og andre modelorganismer.
Forhold til Darwins teori
Mens hans empiriske arbejde vandt varig anerkendelse, blev hans syn på evolution mere omstridt. Han var kritisk over for “tilfældigheder”, som han mente spillede for stor rolle i Charles Darwins teori om naturlig selektion. Denne kritik fremlagde han i Das Werden der Organismen, eine Widerlegung der Darwinschen Zufallslehre (Jena, 1916) – på dansk omtrent “Organismernes tilblivelse: en tilbagevisning af Darwins tilfældighedslære”. Eftertiden fastholdt i høj grad den darwinistiske ramme, men Hertwigs fokus på udviklingsprocesser forudgreb senere perspektiver i evo-devo, hvor udviklingens begrænsninger og muligheder ses som medskabere af evolutionære forløb.
Hædersbevisninger og eftermæle
Hertwig blev valgt som medlem af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i 1903. Han modtog desuden en række nationale og internationale hædersbevisninger og beklædte ledende poster i det akademiske liv i Berlin. I dag huskes han for at have givet den første klare cellulære forklaring på befrugtning og for at have placeret cellekernen og kromosomerne i centrum for arvelighed – et udgangspunkt, som banede vejen for 1900-tallets genetik og moderne udviklingsbiologi.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Oscar Hertwig?
A: Oscar Hertwig var en tysk zoolog, anatom og professor, som var førende inden for embryologi.
Q: Hvilke vigtige opdagelser gjorde Oscar Hertwig?
A: Oscar Hertwig opdagede befrugtning af søpindsvin, erkendte cellekernens rolle under nedarvning og observerede kromosomreduktion under meiose.
Q: Hvornår opdagede Oscar Hertwig, at befrugtning involverer en spermatozoons indtrængen i en ægcelle?
A: Oscar Hertwig opdagede dette i 1876.
Q: Hvad mente Oscar Hertwig om arvelige egenskabers rolle?
A: Oscar Hertwig mente, at vektorerne for de arvelige egenskaber befandt sig i æg- og sædcellekernerne.
Q: Hvordan blev Oscar Hertwigs arbejde med udviklingen af søpindsvinets æg opfattet?
A: Oscar Hertwigs arbejde med udviklingen af søpindsvinets æg var fundamentalt og varigt.
Q: Var Oscar Hertwig tilhænger af Charles Darwins evolutionsteori?
A: Nej, Oscar Hertwig var modstander af "tilfældighed", som han mente var Charles Darwins teori.
Q: Hvad skrev Oscar Hertwig om Charles Darwins evolutionsteori?
A: Oscar Hertwig skrev Das Werden der Organismen, eine Widerlegung der Darwinschen Zufallslehre (Jena, 1916) (oversættelse: "The Origin of Organisms: a refutation of Darwin's theory of chance"), hvor han opponerede mod 'tilfældighed' og argumenterede imod Darwins teori.
