Natron
Natron er en naturlig blanding af natriumcarbonat decahydrat (Na 2CO 3-10H 2O, en slags soda) og ca. 17 % natriumbicarbonat (også kaldet nahcolit eller bagepulver, NaHCO3 ) sammen med små mængder af husholdningssalt (halit, natriumchlorid) og natriumsulfat. Natron er hvidt eller uden farve, når det er rent. Det kan være gråt eller gult med urenheder. Natronaflejringer findes undertiden i salte (saltede) søbunde, der er opstået i tørre miljøer. Gennem historien har natron haft mange praktiske anvendelser, som stadig anvendes i den brede vifte af moderne anvendelser af de mineralske bestanddele, som det består af.
I moderne mineralogi betyder ordet natron kun det natriumcarbonat-decahydrat (hydreret soda), som udgør størstedelen af det historiske salt.
Etymologi
Det engelske ord natron er et fransk kognat, der stammer fra det spanske natrón via græsk νιτρων nitron, der stammer fra det oldægyptiske ord netjeri, der betyder natron. Det moderne kemiske symbol for natrium, Na, er en forkortelse af grundstoffets nye latinske navn natrium, som stammer fra natron.
Brug
Historisk natron blev høstet som en saltblanding fra tørre søbredder i det gamle Egypten og er blevet brugt i tusindvis af år som rengøringsmiddel. Sammen med olie var det en tidlig form for sæbe. Det blødgør vand og fjerner olie og fedt på samme tid. Natron var også et rensemiddel til tænderne og et tidligt mundskyl. Mineralet blev blandet i tidlige antiseptiske midler til sår og mindre snitsår. Natron kan bruges til at tørre og konservere fisk og kød. Det var også et gammelt insektmiddel til husholdningsbrug, blev brugt til fremstilling af læder og som blegemiddel til tøj.
Mineralet blev brugt i den egyptiske mumificering, fordi det absorberer vand og var et tørremiddel. Når det udsættes for fugt, øger natronets karbonat også pH-værdien, hvilket skaber et godt miljø for bakterier. I nogle kulturer troede man, at natron kunne holde både de levende og de døde åndeligt sikre. Natron blev tilsat til ricinusolie for at fremstille et røgfrit brændstof, som gjorde det muligt for egyptiske kunsthåndværkere at male kunstværker inde i gamle grave uden at plette dem med sod.
Natron er en ingrediens til fremstilling af en farve, der kaldes egyptisk blå. Det blev brugt sammen med sand og kalk i keramik- og glasfremstilling af bl.a. romerne i hvert fald indtil 640 e.Kr. Mineralet blev også brugt som flusmiddel til at lodde ædelmetaller sammen.
Fald i brugen
De fleste af natrons anvendelser både i hjemmet og i industrien blev med tiden erstattet af nært beslægtede natriumforbindelser og mineraler. Natrons vaske- og rengøringsmiddelegenskaber leveres nu kommercielt af soda, blandingens vigtigste ingrediens, sammen med andre kemikalier. Natron erstattede også natron i glasfremstillingen. Nogle af de gamle husholdningsopgaver, som natron i gamle dage havde i husholdningen, udfyldes nu også af almindelig bagepulver, natrons anden betydningsfulde bestanddel.
Kemi af hydreret natriumcarbonat
Natron er også den mineralogiske betegnelse for forbindelsen natriumcarbonat decahydrat (Na 2CO 3-10H2 O), som er den vigtigste bestanddel i historisk natron. Natriumcarbonat decahydrat har en specifik vægt på 1,42-1,47 og en Mohs-hårdhed på 1. Det krystalliserer i det monoklin-domatiske krystalsystem og danner typisk efflorescens og inkrustationer.
Udtrykket hydreret natriumcarbonat anvendes almindeligvis til at omfatte monohydratet (Na2 CO 3-H2 O), decahydratet og heptahydratet (Na 2CO 3-7H2 O), men anvendes ofte i industrien kun til at henvise til decahydratet. Både hepta- og decahydratet efflorescerer (taber vand) i tør luft og omdannes delvis til monohydratet termonatrit Na 2CO 3-H 2O.
Som kilde til natriumkarbonat
Natriumcarbonat decahydrat forbliver det samme ved stuetemperatur, men det ændrer sig til krystalmaterialet Na2 CO 3-7H2 O, derefter over 37-38 °C (99-100 °F) til natriumcarbonat monohydrat, Na 2CO3 -H2 O, hvis temperaturen bliver 32 °C (90 °F). Herved frigives en for det meste klar, farveløs saltholdig slags vand med lidt fast termonatrit. Mineralet natron findes ofte i forbindelse med andre mineraler som f.eks. gips og calcit. Det meste menneskeskabte natriumcarbonat er soda, natriumcarbonatanhydrat Na 2CO3 , som fremstilles ved kalcinering (tøropvarmning ved temperaturer på 150 til 200 °C) af natriumbicarbonat, natriumcarbonatmonohydrat eller trona.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Natron?
A: Natron er en blanding af natriumcarbonat decahydrat, natriumbicarbonat, husholdningssalt og natriumsulfat.
Q: Hvad er farven på ren Natron?
A: Farven på ren Natron er hvid eller farveløs.
Q: Hvor finder man aflejringer af natron?
A: Natronaflejringer findes nogle gange i saltholdige søbunde, der er dannet i tørre miljøer.
Q: Hvad er nogle af de praktiske anvendelser af natron gennem historien?
A: Natron har haft mange praktiske anvendelser gennem historien, f.eks. til at konservere mumier, lave sæbe og som rengøringsmiddel.
Q: Hvad er betydningen af ordet "Natron" i moderne mineralogi?
A: I moderne mineralogi henviser ordet "Natron" kun til natriumcarbonat-dekahydrat (hydreret soda), som udgør det meste af det historiske salt.
Q: Hvad er det videnskabelige navn for bagepulver?
A: Det videnskabelige navn for natron er natriumbicarbonat.
Q: Hvad er procentdelen af natriumbicarbonat i Natron?
A: Procentdelen af natriumbicarbonat i Natron er ca. 17%.
