Koronararteriesygdom: Definition, symptomer, årsager og behandling
Koronararteriesygdom: klar guide til definition, symptomer, årsager og behandling samt risikofaktorer, forebyggelse og behandlingsmuligheder for bedre hjertehelse.
Koronararteriesygdom, også kaldet koronar hjertesygdom, er en hjertesygdom. ("Koronar" betyder "hjertets blodkar".) Ved sygdommen ophobes plak i kranspulsårerne, så de gradvist bliver smallere og stivere. En arterie er et blodkar — et rør, der transporterer blod. Efter at hjertet har tilført blod, der er fyldt med ilt og næringsstoffer, transporterer arterierne blodet til forskellige dele af kroppen. Kranspulsårerne forsyner hjertemusklen med blod, og når de indsnævres, får hjertemusklen mindre blod og ilt, hvilket kan påvirke hjertets funktion.
Symptomer
Mange kan være symptomfri i lang tid. Symptomer opstår typisk, når blodtilførslen til hjertet er utilstrækkelig. De mest almindelige tegn er:
- Brystsmerter eller trykken for brystet (angina) — smerterne kan sprede sig til hals, kæbe, skuldre eller arme
- Åndenød ved anstrengelse eller i hvile
- Træthed, svimmelhed eller kraftesløshed
- Hjertebanken eller uregelmæssig puls
- Ved akut forværring: hjerteanfald, som kan være livstruende
Hos nogle, især kvinder, ældre og personer med diabetes, kan symptomer være atypiske eller mere diffuse. Mange med koronar sygdom vil opleve få eller ingen symptomer, indtil en alvorlig begivenhed indtræffer.
Årsager og risikofaktorer
Koronararteriesygdom skyldes primært aterosklerose (åreforkalkning) i kranspulsårerne. Plak består af fedt, kolesterol, kalk og bindevæv. Over tid kan plak gøre arterierne smallere eller bryde op og danne blodpropper, der blokerer blodtilførsel.
Vigtige risikofaktorer inkluderer:
- Højt kolesterol
- Rygning
- Forhøjet blodtryk
- Diabetes
- Overvægt og fysisk inaktivitet
- Usund kost (meget mættet fedt, sukker og salt)
- Arvelighed og familiehistorie med hjerte-kar-sygdom
- Alder (risiko stiger med alderen)
- Køn — mænd har generelt højere risiko tidligere i livet; kvinder får ofte øget risiko efter overgangsalderen
- Vedvarende stress og visse kroniske sygdomme
Diagnose
Diagnosen baseres på sygehistorie, fysisk undersøgelse og supplerende undersøgelser. Almindelige undersøgelser omfatter:
- Elektrokardiogram (EKG)
- Blodprøver, fx måling af kolesterol og ved mistanke om infarkt: hjertemarkører (troponin)
- Arbejdstest (ergometri) for vurdering af symptomer ved anstrengelse
- Hjertescanninger: stresstest med ekkokardiografi eller nuklearmedicinske undersøgelser
- CT-coronarangiografi (non-invasiv fremstilling af kranspulsårerne)
- Koronar angiografi ved behov — invasiv undersøgelse, der kan kombinere diagnostik og behandling (fx stent)
Behandling
Behandlingen har til formål at lindre symptomer, forebygge komplikationer (som hjerteanfald) og reducere dødelighed. Den omfatter ofte en kombination af livsstilsændringer, medicin og i nogle tilfælde indgreb:
- Livsstilsændringer: rygestop, sund kost, vægttab ved overvægt, regelmæssig fysisk aktivitet, begrænsning af alkohol og stresshåndtering
- Medicinsk behandling: statiner (for at sænke kolesterol), blodtryksnedsættende midler (fx ACE-hæmmere, ARB, beta-blokkere), antiplatelet-behandling (f.eks. lavdosis acetylsalicylsyre) for at forebygge blodpropper, nitrater og calciumkanalblokkere for anginakontrol
- Invasive behandlinger: perkutan koronar intervention (PCI) med ballonudvidelse og stentindlæggelse, eller bypass-operation (CABG) ved udbredt sygdom eller svære forsnævringer
- Kardial rehabilitering: struktureret genoptræningsprogram, undervisning og opfølgning efter infarkt eller indgreb
Forebyggelse
Forebyggelse fokuserer på at reducere risikofaktorer:
- Stop rygning
- Spis en kost rig på grøntsager, frugt, fuldkorn og fisk; begræns mættet fedt og sukker
- Hold en sund vægt og vær fysisk aktiv (min. 150 minutter moderat aktivitet om ugen anbefales ofte)
- Kontroller blodtryk, kolesterol og blodsukker med regelmæssige lægebesøg
- Tag foreskrevne mediciner regelmæssigt
Prognose
Prognosen afhænger af sygdommens omfang, tilstedeværelsen af komplikationer (fx tidligere hjerteanfald), og hvor effektivt risikofaktorer behandles. Mange lever mange år med koronararteriesygdom, især hvis sygdommen opdages tidligt, og risikofaktorer kontrolleres. Akutte hændelser kræver hurtig behandling for at mindske skader på hjertet og forbedre prognosen.
Ved mistanke om hjertesymptomer bør man søge læge eller akut hjælp — især ved nyt eller kraftigt tryk i brystet, åndenød, svedudbrud, kvalme eller besvimelsesfornemmelse.
Tegning af, hvordan kranspulsårerne tilstoppes af plak
Åreforkalkning
Åreforkalkning er en form for hjertesygdom. Den forårsager, at fedtstoffer (som kolesterol) ophobes i arterierne og danner hårdere materialer, der kaldes plaques. Dette får arterierne til at blive hårdere. Det gør det også vanskeligere for blodet at strømme gennem arterierne. Dette kan medføre, at der dannes blodpropper, som blokerer for, at blodet kan passere gennem arterierne. Små stykker plak kan også brække af og blokere mindre blodkar.
Hvis en arterie bliver helt blokeret, giver det alvorlige problemer. Alle celler, væv og organer i kroppen har brug for ilt og næringsstoffer (transporteret af blodet) for at overleve. Hvis celler eller væv ikke får tilstrækkeligt med blod, dør de. (Dette kaldes nekrose.) Når dette sker i kranspulsårerne, dør en del af hjertet. Dette kan medføre et myokardieinfarkt (et hjerteanfald).
Forebyggelse af koronar hjertesygdom
Man kan gøre mange forskellige ting for at undgå at få hjertesygdomme:
- De kan ændre deres kost. De kan f.eks. spise færre fede fødevarer og indtage så få mættede fedtstoffer som muligt.
- De kan spise flere grøntsager, frugter, bælgfrugter og fuldkornsprodukter.
- De kan undgå at drikke alkohol og kan indtage mindre salt.
- De kan motionere regelmæssigt.
- De kan undgå at blive overvægtige eller fede ved at gøre noget for at kontrollere deres vægt.
Åreforkalkning
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er koronararteriesygdom?
A: Koronararteriesygdom er en hjertesygdom, der medfører, at der ophobes plak inde i kranspulsårerne, hvilket fører til, at de bliver forsnævrede og reducerer blodgennemstrømningen til hjertemusklen.
Q: Hvad gør kranspulsårerne?
A: Kranspulsårerne forsyner hjertemusklen med blod.
Spørgsmål: Hvad sker der, når kranspulsårerne bliver smallere?
Svar: Når kranspulsårerne bliver smallere på grund af plakopbygning, kommer der mindre blod til hjertemusklen, hvilket kan føre til brystsmerter, hjerteanfald eller andre komplikationer.
Sp: Hvad betyder "koronar" i forhold til hjertet?
A: "Koronar" betyder blodkarrene i hjertet.
Sp: Hvad er arterier?
A: Arterier er blodkar, der fører blod, som er fyldt med ilt og næringsstoffer, fra hjertet til forskellige dele af kroppen.
Spørgsmål: Hvordan påvirker plakopbygning koronararterierne?
A: Plakophobning inde i kranspulsårerne får dem til at blive smallere, hvilket reducerer blodgennemstrømningen til hjertemusklen.
Spørgsmål: Hvorfor er kranspulsårerne vigtige?
A: Kranspulsårerne er vigtige, fordi de forsyner hjertemusklen med blod, så den kan fungere korrekt.
Søge