Kernereaktion
En kernereaktion er en proces, der involverer en atomkerne eller mere end en atomkerne. De mest almindelige former er
- Kernefusion, en reaktion, hvor to eller flere partikler støder sammen. Resultatet er nye partikler, som er forskellige fra de første.
- Kernefission, en kerne, der splittes i stykker.
- Radioaktivt henfald, hvor en kerne spytter noget ud og forvandler sig selv til en anden slags kerne.
I tilfælde af radioaktivitet er reaktionen spontan. Spaltning og fusion kan ske med vilje for at frigøre energi. Denne energi kan så bruges til forskellige ting, f.eks. til at lave damp (som i et atomkraftværk). Den kan også bruges som energi til en bombe.
I eksemplet i figur 6 fusionerer Li med deuterium. Herved dannes beryllium, som derefter henfalder til to alfapartikler.
Atomreaktioner forekommer i solen, i atomreaktorer, i partikelacceleratorer og i det ydre rum. Bortset fra radioaktivthenfald er det kun meget få kernereaktioner, der finder sted på jorden, bortset fra disse særlige steder. Atomreaktorer bruger kernereaktioner til at producere varme og elektricitet. Acceleratorer forårsager undertiden atomreaktioner for at fremstille radioaktive materialer. Partikler fra det ydre rum forårsager kernereaktioner i jordens atmosfære, som gør luften lidt radioaktiv.
Nukleare reaktioner adskiller sig fra kemiske reaktioner ved, at de ikke har brug for en katalysator. Radioaktivt henfald kan heller ikke stoppes, fremskyndes eller forsinkes.
Om hvordan lithium reagerer med deuterium.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en atomreaktion?
A: En kernereaktion er en proces, der involverer en atomkerne eller flere atomkerner. Den kan omfatte nuklear fusion, fission og radioaktivt henfald.
Sp: Hvordan virker kernefusion?
Svar: Kernefusion opstår, når to eller flere partikler støder sammen, hvorved der opstår nye partikler, som er forskellige fra de første partikler.
Spørgsmål: Hvad er resultatet af en atomfissionsreaktion?
Svar: Ved en kernespaltningsreaktion brydes kernen i stykker.
Spørgsmål: Hvordan adskiller radioaktivt henfald sig fra andre typer reaktioner?
Svar: Radioaktivt henfald er spontant og har ikke brug for en katalysator, som kemiske reaktioner har. Desuden kan radioaktivt henfald ikke stoppes, fremskyndes eller bremses.
Spørgsmål: Hvor finder kernereaktioner sted?
A: Atomreaktioner forekommer i solen, i atomreaktorer, i partikelacceleratorer og i det ydre rum. På Jorden forekommer de for det meste kun på disse særlige steder.
Spørgsmål: Hvad er nogle anvendelsesmuligheder for den energi, der frigives ved en kernereaktion?
A: Den energi, der frigives ved en kernereaktion, kan bruges til at lave damp (som i et atomkraftværk) eller som energi til bomber.
